Politik

Vismænd advarer mod klimalov med 70 procents CO2-reduktion

Folketinget forhandler lige nu om en ny klimalov

Rådet anbefaler samtidig regeringen helt at holde detaljerede og bindende delmål ude af en kommende klimalov.

De økonomiske vismænd går imod klimamålet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Et mål, som alle partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige står bag. Det skriver Berlingske.

Hvad skal stå i klimaloven?

Det er endnu uklart, præcis hvordan loven vil ende. Men loven kan blandt andet komme til at indeholde:

  • konkrete reduktionsmål for specifikke sektorer
  • sanktioner ved ikke at efterleve målene
  • definitioner for hvordan den grønne udvikling skal måles, og hvordan det skal overvåges.

Regeringen og støttepartierne har i deres forståelsespapir lagt op til, at der skal sættes både langsigtede mål og delmål, samt at regeringen hvert år skal redegøre for, hvordan det står til med at leve op til dem.

De fire økonomer, som tilsammen udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd, vurderer, at det kan blive for dyrt, hvis der bliver vedtaget et skarpt delmål i 2030 på vejen mod klimaneutralitet i 2050. Klimaneutralitet betyder ifølge rådet, at der ikke må være netto-udledninger af drivhusgasser fra dansk område ud over, hvad der ville være i en nærmere defineret neutral tilstand.

Samtidig fremgår det på Det Økonomiske Råds hjemmeside, at rådet anbefaler regeringen helt at holde detaljerede og bindende delmål ude af en kommende klimalov.

- Delmål som eksempelvis det meget omtalte 70 procent reduktionsmål i 2030 og konkrete anvisninger til, hvordan det kan nås, bør i stedet indgå i regeringens klimaplaner, står der på hjemmesiden.

Det billigste trin og den lige vej

Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand samt medlem af Det Økonomiske Råds formandskab, anser ifølge Berlingske 2030-målet som noget, der skal være det billigste trin på vejen med 2050-målet om klimaneutralitet.

Udtrykket "det billigste trin" mod klimaneutralitet henviser til, at man udleder mere i begyndelsen for senere at reducere kraftigere. Problemet med det er, at det samlede CO2-udledninger kan ende med at blive større for hele perioden, end hvis man havde reduceret CO2-udledningen med den samme mængde hvert år.

- Hvis det viser sig, at 65 procent i 2030 er den billigste vej til at nå klimaneutralitet i 2050, hvorfor skal man så betale mere bare for at reducere de danske udledninger med 70 procent, siger Lars Gårn Hansen til Berlingske.

Folketingets partiet har siden 1. november forhandlet om en klimalov. En af de emner - der blandt andet bliver diskuteret - er, hvilke sanktioner der skal være, hvis klimamålene ikke bliver nået.

Flere europæiske lande har allerede vedtaget klimalove, som skal sikre, at der bliver udledt færre drivhusgasser. Det gælder blandt andet Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland. Du kan læse mere om deres klimalove her.

13. november præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) 13 såkaldt klimapartnerskaber, der skal hjælpe politikerne med at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser. Der er tale om 13 erhvervsfolk, som skal stå i spidsen for partnerskaberne.

De 13 klimapartnerskaber

Luftfart

Klimapartnerskabet for luftfart

1

Klimapartnerskabet med luftfartsektoren skal hjælpe med at sikre en mere bæredygtig flytransport.

Formanden for partnerskabet med flysektoren bliver administrerende direktør hos SAS, Simon Pauck Hansen.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Shipping

Klimapartnerskabet for shipping

2

Klimapartnerskabet med shippingsektoren - også kaldet 'det blå Danmark' - skal komme med forslag til, hvordan Danmark kan mindske udledningen af drivhusgasser fra skibsfarten både i de hjemlige farvande og på globalt plan.

Her er administrerende direktør hos A. P. Møller - Mærsk, Søren Skou, valgt som formand.

Ifølge organisationen Danske Rederier kan omstillingen i skibsfarten både være i forhold nye tekniske løsninger og brændstoftyper, men også eksempelvis handle om at få flere færger og nærskibsfart til at sejle på el.

Foto: Khaled Desouki / Ritzau Scanpix

Handel

Klimapartnerskab for handel

3

Klimapartnerskabet for handel kommer Nettos direktør, Michael Løve, til at stå i spidsen for som formand. 

Her skal arbejdes med at finde klimavenlige løsninger inden for blandt andet dagligvarehandlen. 

Netto er en del af Salling Group, der i forrige uge foreslog en klimamærkeordning på dagligvarer, så eksempelvis kød og grøntsager rangordnes efter, hvor klimavenligt det enkelte produkt er inden for sin varekatori.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Land-transport

Klimapartnerskabet for landtransport skal ifølge DI fokusere på tung transport

4

Ifølge transportministeriet stammer 29 procent af de danske udledninger af drivhusgasser i dag fra transport, og tallet forventes at stige til 34 procent, hvis ikke der gøres noget.

I klimapartnerskabet for landtransport skal der især fokus på den tunge transport på vejene. Lastbilerne og varebilerne står nemlig for henholdsvis 13 og 17 procent af transportens udledning.

Her kommer Jens Bjørn Andersen, der er administrerende direktør i Danmarks største transport- og logistikvirksomhed DSV Panalpina, til at stå i spidsen som formand.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Energi

Klimapartnerskabet for energi dækker over alt fra sol-/vindenergi, olie/gas, biomasse, el og biobrændstof

5

Klimapartnerskabet med energisektoren er et centralt omdrejningspunkt, da sektoren leverer energi til mange andre sektorer i form af alt fra olie til vindenergi over biomasse og el.

Her er administrerende direktør hos Ørsted, Henrik Poulsen, valgt som formand.

Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Fødevarer og landbrug

Klimapartnerskabet for landbrug og fødevareproduktion

6

Dette partnerskab skal finde løsninger inden for landbruget og fødevareproduktionen i Danmark.

Her bliver formanden Jais Valeur, som er administrerende direktør hos Danish Crown.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

It, rådgivning og service

Computer

7

Klimapartnerskabet for it, rådgivning og service dækker også turismeområdet. 

KMDs administrerende direktør, Eva Berneke, kommer til at stå i spidsen for dette område.

Foto: Pexels

Affald, vand og cirkulær økonomi

Skraldespande fotograferet torsdag den 26. juli 2018

8

Klimapartnerskabet her skal hjælpe med at fremme grøn udvikling inden for områderne affald, vand og den cirkurlære økonomi.

Det bliver direktør og medejer hos Plus Pack, Camilla Haustrup Hermansen, der skal repræsentere dette partnerskab som formand.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Energitung produktion

Aalborg Portland cementfabrik i Aalborg, 26. marts 2019. Ejet af Cementir Holding. Selskabet blev stiftet af FLSmidth & Co i 1889 hvor cementfabrikken blev bygget i Rørdal øst for Aalborg by.

9

Partnerskabet for den energitunge produktion blev præsenteret som det første klimapartnerskab, da statsminister Mette Frederiksen besøgte cementvirksomheden Aalborg Portland i slutningen af oktober.

Formanden her er Michael Lundgaard Thomsen, der er administrerende direktør hos Aalborg Portland.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Finans-sektoren

Klimapartnerskab med finanssektoren

10

Klimapartnerskabet med finanssektoren får PensionDanmarks administrerende direktør, Torben Möger Pedersen, som formand.

Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

Produktion

Klimapartnerskab for produktion

11

Produktionssektoren er det 11. klimapartnerskab i rækken. 

Her bliver formanden direktøren hos Grundfos, Mads Nipper.

Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

Life-science

Klimapartnerskab for life-science

12

Klimapartnerskabet 'life-science' skal Lars Fruergaard Jørgensen, der er administrerende direktør hos Novo Nordisk, stå i spidsen for som formand.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Bygge og anlæg

(ARKIV) Byggeri på Sluseholmen. I tre ud af de sidste fire måneder er der stort set ikke ændret på antallet af lønmodtagere. Det skriver Ritzau, mandag den 21. oktober 2019.. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

13

Det 13. og sidste klimapartnerskab er for bygge- og anlægssektoren.

Her bliver formanden den administrerende direktør for Aarsleff, Jesper Kristian Jacobsen.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Danmark