Politik

To kvinder og 11 mænd skal gøre Danmark grønnere

Her kan du blive klogere på regeringens 13 klimapartnerskaber.

Danmark står over for en gennemgribende grøn omstilling.

For at komme i mål med det har regeringen indgået 13 klimapartnerskaber, der skal hjælpe politikerne med at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser. Onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen de 13 erhvervsfolk, der skal stå i spidsen for dem.

- Jeg tror rigtig meget på det her samarbejde. Og jeg er sikker på, at hvis vi alle sammen hver især og tilsammen forpligter os på egentlige reduktioner på alle de her områder, så når vi faktisk i mål med det, lød fra statsministeren.

Her kan du blive klogere på, hvem de er, hvad de skal, og hvornår de skal være færdige.

Hvem er de?

Klimapartnerskaberne dækker 13 forskellige områder af erhvervslivet. For hvert af dem skal en formand, som kommer fra en virksomhed eller et selskab i sektoren, stå i spidsen for virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling.

- Jeg er jo - vil jeg gerne indrømme - faktisk overrasket over, at det har kunnet lade sig gøre at få den absolutte top af dansk erhvervsliv til at stille sig i spidsen for det her. Når så store spillere går ind i det her, så er det jo, fordi de har tænkt sig at levere, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Her kan du se mere om de 13 klimapartnerskaber.

De 13 klimapartnerskaber

Luftfart

Klimapartnerskabet for luftfart

1

Klimapartnerskabet med luftfartsektoren skal hjælpe med at sikre en mere bæredygtig flytransport.

Formanden for partnerskabet med flysektoren bliver administrerende direktør hos SAS, Simon Pauck Hansen.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Shipping

Klimapartnerskabet for shipping

2

Klimapartnerskabet med shippingsektoren - også kaldet 'det blå Danmark' - skal komme med forslag til, hvordan Danmark kan mindske udledningen af drivhusgasser fra skibsfarten både i de hjemlige farvande og på globalt plan.

Her er administrerende direktør hos A. P. Møller - Mærsk, Søren Skou, valgt som formand.

Ifølge organisationen Danske Rederier kan omstillingen i skibsfarten både være i forhold nye tekniske løsninger og brændstoftyper, men også eksempelvis handle om at få flere færger og nærskibsfart til at sejle på el.

Foto: Khaled Desouki / Ritzau Scanpix

Handel

Klimapartnerskab for handel

3

Klimapartnerskabet for handel kommer Nettos direktør, Michael Løve, til at stå i spidsen for som formand. 

Her skal arbejdes med at finde klimavenlige løsninger inden for blandt andet dagligvarehandlen. 

Netto er en del af Salling Group, der i forrige uge foreslog en klimamærkeordning på dagligvarer, så eksempelvis kød og grøntsager rangordnes efter, hvor klimavenligt det enkelte produkt er inden for sin varekatori.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Land-transport

Klimapartnerskabet for landtransport skal ifølge DI fokusere på tung transport

4

Ifølge transportministeriet stammer 29 procent af de danske udledninger af drivhusgasser i dag fra transport, og tallet forventes at stige til 34 procent, hvis ikke der gøres noget.

I klimapartnerskabet for landtransport skal der især fokus på den tunge transport på vejene. Lastbilerne og varebilerne står nemlig for henholdsvis 13 og 17 procent af transportens udledning.

Her kommer Jens Bjørn Andersen, der er administrerende direktør i Danmarks største transport- og logistikvirksomhed DSV Panalpina, til at stå i spidsen som formand.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Energi

Klimapartnerskabet for energi dækker over alt fra sol-/vindenergi, olie/gas, biomasse, el og biobrændstof

5

Klimapartnerskabet med energisektoren er et centralt omdrejningspunkt, da sektoren leverer energi til mange andre sektorer i form af alt fra olie til vindenergi over biomasse og el.

Her er administrerende direktør hos Ørsted, Henrik Poulsen, valgt som formand.

Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Fødevarer og landbrug

Klimapartnerskabet for landbrug og fødevareproduktion

6

Dette partnerskab skal finde løsninger inden for landbruget og fødevareproduktionen i Danmark.

Her bliver formanden Jais Valeur, som er administrerende direktør hos Danish Crown.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

It, rådgivning og service

Computer

7

Klimapartnerskabet for it, rådgivning og service dækker også turismeområdet. 

KMDs administrerende direktør, Eva Berneke, kommer til at stå i spidsen for dette område.

Foto: Pexels

Affald, vand og cirkulær økonomi

Skraldespande fotograferet torsdag den 26. juli 2018

8

Klimapartnerskabet her skal hjælpe med at fremme grøn udvikling inden for områderne affald, vand og den cirkurlære økonomi.

Det bliver direktør og medejer hos Plus Pack, Camilla Haustrup Hermansen, der skal repræsentere dette partnerskab som formand.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Energitung produktion

Aalborg Portland cementfabrik i Aalborg, 26. marts 2019. Ejet af Cementir Holding. Selskabet blev stiftet af FLSmidth & Co i 1889 hvor cementfabrikken blev bygget i Rørdal øst for Aalborg by.

9

Partnerskabet for den energitunge produktion blev præsenteret som det første klimapartnerskab, da statsminister Mette Frederiksen besøgte cementvirksomheden Aalborg Portland i slutningen af oktober.

Formanden her er Michael Lundgaard Thomsen, der er administrerende direktør hos Aalborg Portland.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Finans-sektoren

Klimapartnerskab med finanssektoren

10

Klimapartnerskabet med finanssektoren får PensionDanmarks administrerende direktør, Torben Möger Pedersen, som formand.

Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

Produktion

Klimapartnerskab for produktion

11

Produktionssektoren er det 11. klimapartnerskab i rækken. 

Her bliver formanden direktøren hos Grundfos, Mads Nipper.

Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

Life-science

Klimapartnerskab for life-science

12

Klimapartnerskabet 'life-science' skal Lars Fruergaard Jørgensen, der er administrerende direktør hos Novo Nordisk, stå i spidsen for som formand.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Bygge og anlæg

(ARKIV) Byggeri på Sluseholmen. I tre ud af de sidste fire måneder er der stort set ikke ændret på antallet af lønmodtagere. Det skriver Ritzau, mandag den 21. oktober 2019.. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

13

Det 13. og sidste klimapartnerskab er for bygge- og anlægssektoren.

Her bliver formanden den administrerende direktør for Aarsleff, Jesper Kristian Jacobsen.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Danmark

Hvad skal de?

Inden for hver af de 13 sektorer skal virksomhederne samarbejde om, hvordan de kan begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser inden for deres område.

Samtidig skal partnerskabet hjælpe politikerne til at blive klogere på, hvilke forhindringer eller udfordringer virksomhederne i netop den sektor står over for, når det kommer til at nedbringe klimaaftrykket.

Hvad skal stå i klimaloven?

Det er endnu uklart, præcis hvordan loven vil ende. Men loven kan blandt andet komme til at indeholde:

  • konkrete reduktionsmål for specifikke sektorer
  • sanktioner ved ikke at efterleve målene
  • definitioner for hvordan den grønne udvikling skal måles, og hvordan det skal overvåges.

Regeringen og støttepartierne har i deres forståelsespapir lagt op til, at der skal sættes både langsigtede mål og delmål, samt at regeringen hvert år skal redegøre for, hvordan det står til med at leve op til dem.

Hvornår skal de være færdige?

Alle partier i Folketinget, på nær Nye Borgerlige, har tilkendegivet, at de bakker op om en målsætning om om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Det er den målsætning, klimapartnerskaberne skal være med til at få i hus.

- Jeg tror, at man må være ærlig at sige, at i en årrække har danske virksomheder, dansk erhvervslivet og danske lønmodtagerne været foran Christiansborg på den grønne dagsorden. Nu er tiden til at vi står det samme sted og tager de næste skridt, sagde Mette Frederiksen ved præsentationen onsdag.

Samtidig med partnerskaberne opretter regeringen et nyt forum, kaldet Grønt Erhvervsforum. Her skal flere ministre, de 13 formænd for partnerskaberne, repræsentanter fra fagbevægelser og eksperter sammen følge implementeringen af klimapartnerskabernes køreplaner og forslag.

Regeringen tog i september hul på forhandlinger om en klimalov, der skal sætte rammerne for Danmarks klimapolitik de næste årtier. Loven, der efter planen skal forhandles på plads i år, skal blandt andet sætte målet om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030.