Politisk redaktør: Det hele handler om Simon Emils troværdighed

16x9
Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Landets mest ihærdige partihopper prøver igen. Partiet Fremad skal ikke dømmes ude, men vejen til succes er lang, svær og kan nemt ende blindt.

Fire partier på ti år – er det troværdigt?

Det er det helt centrale spørgsmål, når det handler om partiet Fremads chancer i det politiske landskab.

For partileder Simon Emil Ammitzbøll-Billes troværdighed er afgørende for partiets muligheder for succes.

Nok er succeskriteriet ikke mange mandater eller masser af politisk indflydelse, men alene at blive valgt ved næste folketingsvalg, og det kan da også blive svært nok.

For udover at kæmpe for de over 20.000 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget, så skal enmandshæren Ammitzbøll-Bille forsøge at gøre sig gældende på Christiansborg, som det nu sjette parti i den i forvejen hårdt pressede borgerlige oppositionsblok, hvor ingen har brug for ham og for Fremad.

En sten i skoen på Venstre

I udgangspunktet er han en sten i skoen for Venstre-formand Ellemann, ikke mindst fordi partiet Fremad jo alene ser dagens lys som konsekvens af en påstået nationalkonservativ drejning i alle de andre borgerlige partier. Og her vil Fremads mulige plads på spillepladen i høj grad være betinget af evnen til netop at udstille både Liberal Alliance og især Venstres vandring væk fra liberale værdier.

Eller sagt mere direkte: Simon Emil Ammitzbøll-Billes og Christina Egelunds muligheder for opmærksomhed ligger næsten udelukkende i værdipolitiske konflikter med ”kollegerne” i den borgerlige blok.

Eksempler: Når Venstre strammer udlændingepolitikken eller står bag et burkaforbud, så vil Fremad noget andet. Når de borgerlige går med regeringen i spørgsmål om mere overvågning og strammere retspolitik, vil Fremad hæve stemmen og kæmpe for liberale principper.

Det vil der være opmærksomhed i, men også en opmærksomhed, som ikke ligefrem styrker sammenholdet blandt de blå partier.

Risiko for at ende blindt

Derfor kan 'Fremad' nemt komme til at havne som den del af Det Radikale Venstre, som står i blå blok. Måske besnærende for nogle vælgere, men også med stor risiko for at være en blind vej.

Dermed står og falder projektets succes altså især med Simon Emil Ammitzbøll-Billes personlige troværdighed. Kan man stole på en mand, der nu er folkevalgt for sit fjerde parti?

Ingen skal dømmes ude på forhånd, alt kan ske i politik. Men vejen er lang og stenet, selv for den mest trænede partihopper, dansk politik endnu har set.