Færøerne vil pumpe vand op på et bjerg – og det kan være med til at løse en af klimakrisens store udfordringer

Når Mette Frederiksen torsdag besøger Færøerne, skal hun se nærmere på et kreativt energiprojekt. Det kan inspirere andre lande til at blive grønne.

En af klimakrisens helt store udfordringer er, at det er svært at lagre grøn energi som eksempelvis vindkraft.

Men på Færøerne håber de snart at få gjort noget ved det problem.

Et nyt system, hvor overskydende vindenergi bruges til at pumpe en masse vand op på et fjeld, så det senere kan bruges som vandkraft, er i støbeskeen.

Hos det store færøske energiselskab SEV forudser udviklingsleder Terji Nielsen, at det kan være med til at opfylde den nationale målsætning om, at hele den færøske elforsyning på land skal være grøn i 2030.

- Det her er et kæmpe projekt, som vil betyde utroligt meget for os. Vi kan ikke komme i mål med den grønne omstilling uden at lagre store mængder energi, og der er det her system det mest attraktive, siger Terje Nielsen, da TV 2 møder ham på et sneklædt færøsk fjeld med udsigt til den dæmning, der skal bruges til det nye system.

På fjeldet over den færøske by Vestmanna er der to store dæmninger. I fremtiden skal de bruges til at sikre Færøerne en grøn omstilling.
På fjeldet over den færøske by Vestmanna er der to store dæmninger. I fremtiden skal de bruges til at sikre Færøerne en grøn omstilling. Foto: TV 2

Her kommer statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag forbi, når hun besøger Færøerne for blandt andet at høre mere om, hvad færingerne gør for at være med til at løse klimaudfordringerne.

En kæmpe stor færøsk udfordring

I Danmark har vi også en målsætning om, at elforsyningen skal være 100 procent grøn i 2030, og det ser vi ud til at nå. Måske endda et par år før. Men i Danmark har vi foruden en masse vindmøller også den fordel, at vi via det fælles europæiske elnet kan få grøn strøm fra andre lande, når det ikke blæser nok hos os selv.

Det færøske samfund kommer til at tjene penge på det her

Helgi Abrahamsen, miljøminister, Færøerne

Den mulighed har færingerne ikke.

Øgruppen i Nordatlanten ligger isoleret og kan hverken eksportere eller importere strøm fra andre lande og har derfor tidligere brugt meget olie i elproduktionen. I dag er cirka halvdelen af elproduktionen grøn.

Men for øjeblikket sker der meget på det grønne område. To nye vindmølleparker forventes i 2020 at tredoble produktion af vindenergi på Færøerne over de kommende år. Men de kan ikke stå alene, hvis den grønne omstilling skal blive en succes, forklarer Terje Nielsen.

Vinden på de færøske fjelde kan være ustabil. For at sikre en stabil grøn energiforsyning er et nyt pumpesystem nødvendigt.
Vinden på de færøske fjelde kan være ustabil. For at sikre en stabil grøn energiforsyning er et nyt pumpesystem nødvendigt. Foto: TV 2

- Vi har en kæmpe stor udfordring, fordi vi ikke kan få strøm for andre lande. Vinden kan pludselig forsvinde, så vi skal have backup, siger han.

Nederste dæmning i 110 meters højde. Rør forbinder i dag de to regn- og smeltevandsdæmninger med vandkraftværket i bunden af dalen. Vandet kan kun løbe ned, men i fremtiden skal det også pumpes op, når det blæser.
Nederste dæmning i 110 meters højde. Rør forbinder i dag de to regn- og smeltevandsdæmninger med vandkraftværket i bunden af dalen. Vandet kan kun løbe ned, men i fremtiden skal det også pumpes op, når det blæser. Foto: TV 2

Sådan virker systemet

Det planlagte pumpesystem, der skal agere backup, når vinden svigter, kaldes 'pump to storage'.

Det går ud på, at et pumpesystem ved blæsevejr skal udnytte overskydende vindenergi til at pumpe vand fra en dæmning på fjeldet op i en anden dæmning endnu længere oppe. Når der efterfølgende er perioder uden vind, kan vandet via rør løbe hele vejen ned til havet, men undervejs passere turbiner, hvor det genererer strøm.

De gamle turbiner på vandkraftværket i Vestmanna skal udskiftes, når det nye pumpesystem tages i brug.
De gamle turbiner på vandkraftværket i Vestmanna skal udskiftes, når det nye pumpesystem tages i brug. Foto: TV 2

30 procent af den oprindelige energi går tabt i processen, men ifølge et estimat fra den færøske miljøstyrelse kan det dække op mod en femtedel af det færøske elforbrug.

square to 16x9

'Pump to storage'-systemet skal ligge ved byen Vestmanna. Her er der i forvejen en dæmning i 110 meters højde og en i 340 meters højde.

Regn- og smeltevand herfra forsyner i dag et vandkraftværk for foden af fjeldet, men med det nye system bliver det muligt at udnytte overskydende vindenergi til at pumpe vand op og dermed gemme energi. Den mulighed er der ikke i dag.

Video: Jan Fagranes. Droneoptagelser fra det nuværende vandkraftværk i Vestmanna på Færøerne. Rørene, der løb ned ad fjeldet, fører op til to store dæmninger. Det er herfra, overskydende vindenergi i fremtiden skal bruges til at pumpe vand. Video: Morten Nielsen

- En absolut nødvendighed

Der findes allerede 'pump to storage'-systemer andre steder i verden, eksempelvis i Alperne. Men kombinationen af store højdeforskelle og samtidig meget vind gør det oplagt også at bruge det på Færøerne.

Det færøske energiselskab SEV har budt ind på opgaven og anslår, at det til en start kan komme til at koste op mod en halv milliard kroner og stå klart i 2025. Et privatfirma har dog også budt ind på opgaven, og myndighederne skal derfor nu tage stilling til, hvem der skal have den.

Terje Nielsen (tv), udviklingsleder hos det færøske energiselskab EV, i kontrolrummet i det nuværende vandkraftværk på Vestmanna. Han ønsker det udbygget, så det om få år kan udnytte overskydende vindenergi.
Terje Nielsen (tv), udviklingsleder hos det færøske energiselskab EV, i kontrolrummet i det nuværende vandkraftværk på Vestmanna. Han ønsker det udbygget, så det om få år kan udnytte overskydende vindenergi. Foto: TV 2

Terje Nielsen håber, det bliver SEV, og kalder det en kæmpe, men nødvendig investering for at nå målsætningen om 100 procent grøn strøm i 2030. Det er Kári Mortensen, der er afdelingsleder i den færøske miljøstyrelse, Umhvørvisstovan, enig i.

- Vi kan ikke fortsætte udbygningen af vedvarende energi med vindenergi, hvis ikke vi har sådan et anlæg. Der går for meget til spilde i dag, så det er en absolut nødvendighed, siger Kári Mortensen.

En god forretning for Færøerne

Afhængigheden af olie på Færøerne er i dag fortsat stor. Det skyldes især den store fiskeriflåde, som står for omkring halvdelen af Færøernes CO2-udledning.

Teknologien er dog endnu ikke for alvor til at lave grønne fiskefartøjer, og på transportområdet er der derfor en del at arbejde med for også her at blive grøn. Men den færøske regering vil meget gerne allerede nu blive mindre afhængige af olie.

Det skyldes både hensynet til klimaet, men også økonomien, hvor der sidste år blev importeret for 1,3 milliarder kroner olie. Det kan det nye pumpeanlæg hjælpe med, forklarer Færøernes miljøminister, Helgi Abrahamsen, fra Sambandspartiet.

- Omlægningen koster mange milliarder. Det er kæmpe investeringer, som ikke tjener sig ind de første år, men det færøske samfund kommer til at tjene penge på det her, siger Helgi Abrahmsen uden at ville sætte et konkret beløb på.

Byen Vestmanna, hvor det nye pumpesystem skal installeres.
Byen Vestmanna, hvor det nye pumpesystem skal installeres. Foto: TV 2

Håber at inspirere andre lande

I Danmark har vi på grund af de lave højdeforskelle ikke mulighed for at opsætte pumpeanlæg som på Færøerne. SEV’s udviklingsleder, Terji Nielsen, tror dog, at den nye pumpestation samt andre nye færøske tiltag med mere sol-, bølge-, og tidevandsenergi kan inspirere andre lande til at udnytte deres naturressourcer bedst muligt.

Den holdning deler Jørgen S. Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør hos Dansk Energi.

- Det her kan være med til, at man begynder at tænke på nye forretningsmodeller, siger han og tilføjer:

- Det er et eksempel på, at man udnytter vindressourcer og geografien, og det er det, vi andre skal lære af. Det kan være, at det for os er solenergi, hvor vi skal blive bedre til at se på mulighederne for at lagre energien over lang tid.

Mette Frederiksen besøger Færøerne torsdag, hvor hun foruden anlægget i Vestmanna blandt andet også skal forbi et skibsværft og mødes med Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, fra Sambandspartiet.