Tidligere LA'ere starter nyt parti

Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund peger på Venstres Jakob Ellemann-Jensen som statsminister.

Rygterne har svirret den seneste tid. Nu er det officielt: Danmark får et nyt borgerligt parti.

Partiet Fremad.

Bag partiet står de tidligere medlemmer af Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund.

- Der har manglet et værdiliberalt parti i blå blok, som i forhold til udlændingepolitikken anerkender, at den skal være fast, men at der også skal være fairness og retssikkerhed i fokus, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille til TV 2.

Han fortsætter:

- Og et parti, der er mere engageret i det europæiske og siger, at Danmark skal tage fuld del i EU og afskaffe rets- og forsvarsforbeholdene nu.

Ammitzbøll-Bille bliver formand for Fremad, mens Christina Egelund sætter sig på posterne som næstformand og politisk ordfører.

Fremad har allerede en plads i Folketinget, da Simon Emil Ammitzbøll-Bille ved folketingsvalget tidligere i år blev valgt ind for Liberal Alliance. Her mistede Christina Egelund sit mandat.

Peger på Jakob Ellemann som statsminister

Onde tunger vil indvende, at Fremad på mange punkter minder om Radikale Venstre. Simon Emil Ammitzbøll-Bille mener dog, at de to partier er forskellige på flere punkter.

- For det første peger vi klart og entydigt på Jakob Ellemann som ny statsminister. For det andet synes vi, at EU er blevet mere relevant, og vi synes, at Danmark skal tage mere del i arbejdet. Og så går vi selvfølgelig stadig ind for en mindre stat og lavere skat. Vi har ikke forladt Liberal Alliance på grund af den økonomiske politik, siger partiformanden, der peger på en "snigende nationalkonservatisme" i blå blok, som partiet vil gøre op med.

De to partistiftere mener ikke, at det skader deres troværdighed, at de med det nye parti lægger afstand til den tidligere regerings beslutninger, som de var med til at træffe.

- Der er forskel på at være et parti, der indgår i et forpligtende samarbejde med andre partier, og derfor går på kompromis med nogle ting. Det bliver man nødt til. Sådan fungerer parlamentarismen. Og så være et parti, der ikke går på kompromis med sig selv, siger Christina Egelund.

Simon Emil Ammitzbøll-Billes troværdighed er afgørende for partiets succes.
Succeskriteriet er ikke at få mange mandater eller stor politisk indflydelse, men alene at blive valgt ved næste folketingsvalg.
Det kan også blive svært nok.
For udover at kæmpe kampen for de over 20.000 vælgererklæringer skal Ammitzbøll-Bille også gøre sig gældende på Christiansborg som det nu sjette parti i den hårdt pressede borgerlige oppositionsblok, hvor ingen har brug for ham og Fremad.
Ingen skal dømmes ude på forhånd, men vejen er lang og stenet. Selv for den mest trænede partihopper dansk politik endnu har set. 

Ikke enige om retningen i LA

Det nye parti opstår få uger efter, at stifterne forlod Liberal Alliance.

Christina Egelund, der var tidligere gruppeformand i Liberal Alliance, gik som den første af de to 20. oktober. Hun begrundede blandt andet sit valg med, at partiet "invaderes af stigende konservatisme".

Blot to dage efter valgte Simon Emil Ammitzbøll-Bille at følge efter. Han havde været en del af partiet i 10 år.

- Der er et flertal i partiet, der har den holdning, at partiet skal i en anden retning, end jeg vil. Og så må jeg jo gøre regnebrættet op og sige, at det kan jeg ikke se mig selv i, sagde han i den forbindelse til TV 2.

Svær periode for Liberal Alliance

De to stiftere meldte sig ud af deres gamle parti efter en periode med interne stridigheder.

Ved seneste folketingsvalg blev Liberal Alliance skåret ned fra 13 til blot fire folketingsmedlemmer. Lussingen fra vælgerne ramte partiet så hårdt, at den daværende formand Anders Samuelsen gik af.

I slutningen af oktober forlod i alt tre profiler partiet. Udover Ammitzbøll-Bille og Egelund valgte også partiets daværende næstformand, Mia Christiansen, at træde ud af partiet.

Således består folketingsgruppen nu af politisk leder Alex Vanopslagh og folketingsmedlemmerne Henrik Dahl og Ole Birk Olesen.

Nye partier de seneste ti år
2019
Partiet Klaus Riskær Pedersen
Klaus Riskær Pedersen præsenterede i 2019 sit parti af samme navn. Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
19. februar 2019 præsenterede Klaus Riskær Pedersen sit nye parti af samme navn.
 
Ved folketingsvalget fik partiet blot 0,9 procent af stemmerne og kom ikke ind. Efter valget sagde Klaus Riskær Pedersen, at han ville nedlægge sit parti, men for ganske nyligt ombestemte han sig og overvejer nu at stille op igen.
2017
Stram Kurs
Rasmus Paludan fra Stram Kurs. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
I juli 2017 blev partiet Stram Kurs stiftet. Med Rasmus Paludan i spidsen var partiet 26. maj 2019 klar med underskrifter nok til at blive opstillingsberrettiget til Folketingsvalget 2019.
 
Med 1,8 procent af stemmerne fik Stram Kurs ikke nok til at få pladser i Folketingssalen.
2015
Nye Borgerlige
Pernille Vermund og Peter Seier Christensen præsenterede i 2015 deres nye parti. Emil Hougaard / Scanpix Denmark
20. oktober 2015 gik Nye Borgerliges hjemmeside i luften for første gang. Danmark fik dermed et nyt borgerligt parti føjet til rækken.
 
Nye Borgerlige var for første gang med ved folketingsvalget i 2019, hvor fire medlemmer kom ind.
2014
Nationalpartiet
Da Nationalpartiet var omkring et halvt år gammelt, blev Yayha Hassan præsenteret som kandidat. Simon Skipper / Scanpix Denmark
I november 2014 startede tre brødre Nationalpartiet. Partiet fik et halvt års tid senere Yayha Hassan som kandidat, men valgte senere hen at ekskludere ham.
 
Nationalpartiet har endnu ikke opnået vælgererklæringer nok til at kunne stille op ved valg. I 2016 var partiet i diskussion med Social- og Indenrigsministeriet om deres antal af gyldige vælgererklæringer.
2013
Alternativet
Uffe Elbæk og Josefine Fock præsenterede Alternativet for første gang i 2013. Keld Navntoft / Scanpix
Tankerne om det grønne parti blev præsenteret første gang 27. november 2013 af Uffe Elbæk og Josefine Fock.
 
Alternativet fik 23. februar 2015 nok underskrifter til at blive opstillingsberrettiget og har i dag 5 medlemmer i Folketinget.
2011
Danskernes Parti
Daniel Carlsen fra Danskernes Parti og Giorgos Epitideios fra Gyldent Daggry 13. juni 2015 under Folkemødet på Bornholm. Nils Meilvang / Scanpix Denmark
Danskernes Parti blev dannet i 2011 og nedlagt i juni 2018.
Partiet skabte overskrifter verden over, da de uddelte såkaldte 'asylsprays' på gaden i Haderslev. Lederen blev idømt 30 dages betinget fængsel i forbindelse med sagen.