Politik

Politikere giver opsang til skoleledere om bevægelse: - Det er alarmerende

42 procent af danske folkeskoleelever bevæger sig ikke de krævede 45 minutter om dagen i skolen

Langtfra alle folkeskoleelever får de 45 minutters daglige bevægelse i skolen, som loven kræver, viser undersøgelse.

Mere end en tredjedel af landets folkeskoleelever bevæger sig ikke nok i løbet af skoledagen.

Det er ikke godt nok, lyder det nu fra flere politikere, der vil have folkeskolerne til at stramme op.

- Det er alarmerende, og vi bliver selvfølgelig nødt til at handle på det. Det er et lovkrav, og vi er ikke tilfredse, når der ikke bliver levet op til lovkrav alle steder, siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel.

Loven kræver bevægelse

Som en central del i folkeskolereformen fra 2014 blev det bestemt ved lov, at elever i folkeskolen dagligt skal have 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen.

Men ifølge en undersøgelse fra Trygfonden og Dansk Skoleidræt lever kun 58 procent af folkeskolerne op til kravet om 45 minutters bevægelse om dagen. Dermed har 42 procent af eleverne mindre bevægelse i skolen, end de skal have.

Målingen viser det laveste resultat, siden man begyndte at måle for fire år siden. Og bare fra 2017 er tallet faldet fra 68 procent til 58 procent i 2019.

Brug for en kulturforandring

Ifølge Venstres Stén Knuth, der er næstformand i Folketingets børne- og undervisningsudvalg, er der behov for mere struktur og organisering for at få bevægelsen ind i skoledagene.

- Vi skal have nogle handleplaner helt ud på kommuneniveau, så de lokale politikere tager det på sig, og så skoledirektøren, skolelederen og lærerne får et setup, der gør, at vi også kan følge med i, at flere og flere bevæger sig de 45 minutter siger Stén Knuth.

Blandt andet bør valgfagene i folkeskolen gøres mere frie, så flere idrætsforeninger kan byde ind i folkeskolen og hjælpe med at få flere unge til at bevæge sig, lyder det fra Stén Knuth.

Han mener, der er brug for en kulturforandring på flere niveauer.

- Nu har vi haft skolereformen i gang i fem år. Den energi, vi mærkede i starten omkring skolereformen, skal vi have genskabt på en eller anden måde. Og det er det, vi har kaldt ministeren og forligskredsen ind til en snak om, siger Stén Knuth.

Erfaringsbank skal hjælpe skoler

I regeringspartiet peger undervisningsordfører Jens Joel (S) på, at der i januar - i forbindelse med en tilpasning af skolereformen - blev afsat en kvart milliard til blandt andet den understøttende undervisning i folkeskolen.

- Så der er rigtig mange skoler derude, hvor man lige nu er ved at udmønte de penge og finde ud af, hvordan man kan bruge det bedre, siger Jens Joel.

Men samtidig er der brug for at samle erfaringer fra de skoler, hvor de har fundet måder at få bevægelsen ind i skoledagen, lyder det fra undervisningsordføreren.

- For hvis man skal være helt ærlig, er der jo mange steder, det fungerer rigtig godt, både i samarbejde med andre, for eksempel idrætsforeninger, og ildsjæle blandt lærerne, som har lavet nogle gode forløb, siger Jens Joel.

- De erfaringer skal vi have samlet op og spredt ud til de skoler, hvor man har lidt svært ved at få det til at hænge sammen.

Lærere ikke klædt på til opgaven

Men ikke alle lærere er klædt godt nok på til at gøre bevægelse til en del af undervisningen, mener Danmarks Idrætsforbund.

- Kun 21 procent af de nyuddannede lærere svarer, at de føler sig kompetente til at integrere idræt i undervisningen. Bevægelse bør være obligatorisk på læreruddannelsen, så alle lærere gennemgår nogle redskaber i bevægelse, og ikke kun de lærere, der vælger idræt, siger Poul Broberg, der er chef for public affairs hos Danmarks Idrætsforbund.

Han peger samtidig på, at også skolernes fysiske rammer kan gøre det svært at lave undervisning, hvor eleverne skal bevæge sig.

Svært at måle præcist

I Skolelederforeningen sætter næstformand Dorte Andreas spørgsmålstegn ved undersøgelsens metode, og om man præcist kan måle, hvor meget eleverne bevæger sig i skolen.

Men trods sin skepsis erkender næstformanden, at der kan gøres mere i skolerne for at få mere fysisk aktivitet ind i skoledagene. Blandt andet efterlyser hun, at der sættes tid af til at arbejde med området.

- Altså have fokus på, at hvis det er bevægelse, man vil, så skal det prioriteres. Vi kan se i nogle kommuner og skoler, at de er lykkedes med at sige: "Det er det, vi vil," siger Dorte Andreas.

Samtidig peger hun også på kompetenceudvikling hos lærerne.

- Og måske især af lærerne i udskolingen. Det kræver ekstra forberedelse, hvis det skal være integreret i den faglige del af undervisningen siger Dorte Andreas.