Politik

Ny pensionsordning træder næppe i kraft som planlagt

Venstre og Radikale er utilfredse med, at ny ordning ser ud til at blive udskudt. De håber nu på at indføre ordningen med tilbagevirkende kraft.

Mange nedslidte danskere havde måske håbet at kunne komme over på den nye seniorpension, når den efter planen skulle træde i kraft 1. januar.

Men det kommer højst sandsynligt ikke til at ske.

Det fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S), der forklarer, at det endnu ikke er blevet besluttet, hvem der skal visitere ansøgerne til den nye seniorpension.

- Principielt kan det træde i kraft fra 1. januar. Det kræver så, at kommunerne tildeler den. Det er der så ikke stor lyst til blandt forligsparterne, og så skal vi etablere en ny myndighed. Og så kommer det til at tage længere tid, siger ministeren, der derimod er klar til give kommunerne ansvaret for tildelingen af seniorpension.

Hvad er seniorpension - og hvorfor blev ordningen vedtaget?

Aftalen om den nye seniorpension blev indgået i maj, kort tid før folketingsvalget, mellem den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Socialdemokratiet har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.

Formålet med seniorpensionen er at gøre det lettere for nedslidte at trække sig tidligere tilbage. Den nye seniorpension skal erstatte seniorførtidspensionen, der er blevet hårdt kritiseret for at være meget svær at få tilkendt.

Den nye ordning er målrettet danskere, der har seks år eller færre til folkepensionsalderen, været tilknyttet arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på 15 timer eller færre ugentligt.

I dag kan nedslidte med en arbejdsevne på helt ned til 7,5 timer ugentlig få afslag på seniorførtidspension, og den nye ordning skal derfor sikre, at flere får hjælp.

Men i aftalen fra maj blev det ikke besluttet, hvem der skal visitere ansøgerne. I dag er det kommunerne, men det ønsker de oprindelige aftaleparter ikke længere, fordi de mener, at det er for svært at få ja her.

Skuffelse hos Venstre

Spørgsmålet om den fremtidige visitation har derfor stået åbent, og Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, ærgrer sig over, at der ikke er fundet en løsning, så ordningen er klar fra nytår.

- Det er overordentlig kedeligt, og man må bare konstatere, at beskæftigelsesministeren har været meget lang tid om at komme med en model, siger Hans Andersen til TV 2.

Socialdemokratiet var ikke med til at indgå aftalen, men har som led i aftalen om det såkaldte forståelsespapir, der danner grundlag for S-regeringen, tilsluttet sig den.

Hans Andersen afviser, at det er mærkeligt at kritisere Socialdemokratiet for ikke endnu at have gennemført en aftale, som partiet ikke var med til at indgå.

Han siger, at det er beskæftigelsesministerens ansvar at komme med et bud på, hvem der skal visitere, fordi det kun er ministeriet og dets ansatte, der har tilstrækkeligt "fagligt indblik" i, hvordan en ny ordning kan skrues sammen.

- Da vi lavede aftalen om seniorpension, var der ikke mange dage til valgets udskrivelse, så vi kunne ikke nå at gøre det færdigt, siger Hans Andersen.

Østergaard: Der er spildt meget tid

På et møde i Beskæftigelsesministeriet forventes Peter Hummelgaard tirsdag at præsentere partierne for et bud på en ny visiteringsmodel. Hos Radikale Venstre mener politisk leder Morten Østergaard, at det er meget sent.

- Jeg er ærgerlig og synes, der blev spildt meget tid fra folketingsvalget, siger Morten Østergaard til TV 2.

Han ønsker en model, hvor arbejdsmedicinske klinikker skal afklare ansøgers helbred, og at en statslig myndighed, som eksempelvis Arbejdsskadestyrelsen, skal give den endelige godkendelse.

- Vi skal sikre, at det bliver på et ensartet grundlag og på objektive helbredsmæssige kriterier. Det må ikke være en lang og traurig indsats i beskæftigelsessystemet, siger han.

Professor: Fair at udskyde

Selvom der er utilfredshed hos Venstre og Radikale Venstre mener Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på RUC, at det er fair nok at udskyde implementeringen.

Han begrunder det med, at aftalen ikke fra start lagde fast, præcis hvem der skal stå for opgaven med at visitere til ordningen.

- Hvis man havde besluttet det i maj, havde det ikke været rimeligt at udsætte nu. Men i og med at man ikke havde besluttet det fra start, er det fair nok nu at sige, at det har været svært at nå at lave lovgivningsændringerne og ansætte de medarbejdere, der skal udføre opgaven, siger Bent Greve til TV 2.

Politisk kommentator Hans Engell tror på, at ministeren, ved tirsdagens møde med forligsparterne, kommer med et tilbud, hvor kommunerne til at starte med står for visitationen indtil en ny enhed er bygget færdig.

- Blandt partierne på Christiansborg er der en frygt for at kommunerne - såfremt de ender med visitationen - vil tænke mere på deres kommunekasse end på de borgere, der skal tilgodeses ved ordningen, siger han.

Så stor er ydelsen

Når politikerne er blevet enige om, hvem der skal stå for visiteringen, og efterfølgende vedtaget loven, kan der ifølge Bent Greve gå op tre til fem måneder før, den kan føres ud i praksis.

Derfor er det helt urealistisk at indføre den fra nytår, men hos både Venstre og Radikale Venstre er der håb om, at der kan laves en model, hvor modtagerne af seniorpension kan få den med tilbagevirkende kraft.

Forventningen er, at omkring 17.500 personer vil være på ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025. Ydelsen er mellem cirka 16.000 til 19.000 kroner afhængig af civilstatus.

Men langt de fleste vil komme fra seniorførtidspensionen og andre overførselsindkomster, og kun 130 personer årligt forventes at gå fra fuldtidsarbejde til seniorpension.