V-formand vil med i klimalov - men siger nej til kødfrie tirsdage

En ny klimalov er potentielt meget indgribende, og det er nødvendigt med bred politisk aftale, mener V-formand.

Når forhandlingerne om en klimalov begynder fredag, ønsker Venstre at være med ved bordet.

Det slår formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen fast.

Han er klar til - på visse betingelser - at tilslutte sig et bindende mål om en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

Det fortæller han til Politiken.

- Det her er noget, der potentielt er så indgribende og omfattende for hele vores samfund, at der er nødt til at være en bredde på. Det går ikke at lave det alene i den røde familie eller den blå familie, siger Ellemann-Jensen til avisen.

'Ægte grønt'

Parlamentarisk har Mette Frederiksen ikke brug for Jakob Ellemann-Jensen og Venstre, men Ellemann-Jensen mener alligevel, at regeringen gør klogt i at tage Venstre med.

- I Venstre gør vi os nogle kloge betragtninger på det her område, siger han til TV 2.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen kommer Venstre ind til forhandlingerne med et fokus på at gøre tingene "ægte grønt".

Med "ægte grønt" henviser han til, at man ikke eksporterer CO2-udledningen til udlandet ved at lukke for eksempel cementproduktion og fødevareproduktion i Danmark og flytte den til andre lande. CO2-tung produktion skal ikke lukkes ned, den skal gøres grønnere.

- Ved at noget er ægte grønt, kan Danmark fortsat være et velstående land, hvor køen af arbejdsløse ikke vokser, hvor vi ikke skal have bilfrie søndage og kødfrie tirsdage og gå i kolde bade. Vi skal være et grønt foregangsland, som resten af verden kan følge efter, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Støttepartiers mærkesag

Det var den nuværende regerings støttepartier, der under valgkampen op til folketingsvalget gik sammen om et krav om en ambitiøs målsætning på klimaområdet.

Kravet var rettet mod S-formand og statsministerkandidat Mette Frederiksen.

De efterfølgende regeringsforhandlinger endte med en målsætning om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

Mens Venstre, da partiet selv var i regering, indgik flere smalle aftaler, mener Jakob Ellemann-Jensen, at det i tilfældet med klima er nødvendigt med en aftale på tværs af Folketinget.

- Det her er noget, som kommer til at have betydning for verdens fremtid og for danskernes dagligdag og for vores mulighed for at påvirke verden, siger han til Politiken.

Dog må et bindende mål om reduktion af drivhusgasser ikke koste velstand, vækst og arbejdspladser, mener Venstre-formanden.

Han opfordrer til, at man ikke kun diskuterer klimamål, men også midler. Altså, hvordan det eksempelvis overhovedet skal lade sig gøre at sænke udledningen af drivhusgasser så meget, som der er lagt op til.

Hvordan Venstre selv mener, at det ambitiøse mål om en 70 procents reduktion skal nås, vil Ellemann-Jensen imidlertid endnu ikke lægge sig fast på.

**

Perspektiv

Forhandlingerne om en klimalov begynder fredag.
Forhandlingerne om en klimalov begynder fredag. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Sanktioner bliver stridspunkt

Det er vigtigt for de røde støttepartier, at den til enhver tid siddende regering kan straffes, hvis den svigter klimakampen. Derfor taler de for at indføre sanktioner i klimaloven.

Men det er Venstre imod, fortalte partiets klimaordfører tidligere på ugen.

- Der er allerede en forpligtigelse til, at vi skal levere på de her områder. Hvis man laver straf for ikke at nå en bestemt målsætning, vil man være så fokuseret på det mål, at man træffer uhensigtsmæssige beslutninger bare for at nå målet, hvis det er det eneste, man bliver målt på, sagde han.

***

Klimalov skal sætte rammerne

Klimaloven skal sætte rammerne for Danmarks klimapolitik de næste årtier. Loven, der efter planen skal forhandles på plads i år, skal sætte et mål om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030.

Det er uklart, præcis hvordan loven vil ende. Men loven kan indeholde konkrete reduktionsmål for specifikke sektorer, sanktioner ved ikke at efterleve den, definitioner for, hvordan udviklingen skal måles, og hvordan det skal overvåges.

Regeringen og støttepartierne har i et forståelsespapir lagt op til, at der skal sættes både langsigtede mål og delmål, samt at regeringen hvert år skal redegøre for, hvordan det står til med at leve op til dem.