Politik

Folkebevægelsen mod EU er slidt og delt i sag om opstilling

Valgplakat for Susanna Dyre-Greensite fra Folkebevægelsen Mod EU i København under Europaparlamentsvalget.

EU-kritikerne skal genopfinde sig selv uden plads i EU-Parlamentet. Men bevægelsen er slidt og i pengenød.

Det skulle have været Danmark, der forlod unionen, men i stedet blev det Folkebevægelsen mod EU, der efter 40 år måtte forlade Bruxelles. Samtidig er medlemmerne delt i spørgsmålet om, hvorvidt de skal genopstille, efter at spidskandidat Rina Ronja Kari trak sig efter nederlaget i maj.

I weekenden holder bevægelsen landsmøde, hvor medlemmerne skal diskutere fremtiden uden sæde i EU-Parlamentet og uden de millioner af kroner, der følger med.

- Vi var skuffede, forvirrede og forkølede efter valget. Men vi kæmper selvfølgelig videre, selv om vi lige skal finde vores mærkesager, og hvor mange vi skal have, siger Susanna Dyre-Greensite, der er talsperson.

24-årig stiller sig selv til rådighed

Hvis medlemmerne på landsmødet beslutter at genopstille om fem år, skal de samle over 70.000 vælgererklæringer på 18 måneder. Det ventes at blive meget svært. Susanna Dyre-Greensite regner ikke med, at de når til enighed endnu.

- Organisationen skal gerne være stærkere først. Nogle mener, at vi skal i gang med det samme, men mange mener, at vi skal være afventende, siger hun.

Der skal altså ske noget "afgørende nyt" ifølge landsledelsen, der er på valg søndag. Ved den lejlighed skal der vælges en ny forperson, og ledelsen skæres ned til 15.

Susanna Dyre-Greensite regner med at "stille sig selv til rådighed", alt efter hvilken profil der efterspørges. Selv er hun 24 år, uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og født og opvokset i San Francisco, USA.

Hun er én af favoritterne til posten.

EU-modstand er historisk lav i Danmark

Ved valget i maj fik Folkebevægelsen mod EU 3,7 procent af stemmerne. I 2014 fik den 8,1 procent af stemmerne.

Flere faktorer i valgkampen bidrog til nederlaget. Enhedslisten stillede op, europaparlamentsvalget faldt sammen med folketingsvalget, og rodet med Brexit gjorde folk usikre på en dansk udtræden af unionen, lyder forklaringen.

I en evaluering af valgkampen beskriver folkebevægelsen selv, at den er "lidt slidt", og at det ikke er lykkedes at "få den bredde, det rodfæste og den udbredelse, der gjorde, at vi kunne samle nye unionsmodstandere op".

Dette valg handlede i langt højere grad end tidligere om, hvad EU kunne bruges til fremfor et rent ja eller nej til unionen.

Det blev eksempelvis et problem for Folkebevægelsen mod EU, at unionen blev "talt op" som et forum, der kunne gøre en afgørende positiv forskel i klimakampen.

- Vores manglende klimasvar var med til, at vi tabte de unge, lyder det i evalueringen.

Desuden er EU-modstanden i Danmark historisk lav for tiden, og alligevel var en dansk udtræden af EU en af de mest fremtrædende mærkesager for bevægelsen.

Med folkebevægelsens exit er der ikke længere nogen EU-parlamentarikere, der støtter en dansk udtræden af EU.

/ritzau/