Nyt boligskattesystem udskudt til 2024
Omkring 700.000 danske boligejere må leve yderligere tre år i usikkerhed om, hvor meget de skal betale i boligskat.
Det boligskattesystem, der skulle sikre danskerne en mere præcis vurdering og dermed beskatning af deres ejerboliger, bliver udskudt til 2024.
Det siger skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde. Det skyldes, at man ikke kan nå at få de nye ejendomsvurderinger klar i tide.
- Den nuværende tidsplan er absolut urealistisk. Som det er nu, vil der være få dage mellem, at de første vurderinger ville blive sendt ud, og det nye system skulle træde i kraft. Der ville dermed være mange boligejere, som slet ikke ville nå at få deres nye vurderinger, siger Morten Bødskov.
Regeringen har lavet et eftersyn af det, den selv kalder ”skattevæsnets akutte it-problemer på ejendoms-, gælds-, moms- og toldområdet”.
Her er det blandt andet kommet frem, at processen med at få vurderet landets omkring 700.000 ejerboliger går så langsomt, at man ikke kan nå at blive færdig til 2021, hvilket ellers oprindeligt var planen.
Umiddelbart skal boligskatterne ikke stige på baggrund af udskydelsen, fastslår Morten Bødskov.
Nyt system skulle give skattelettelser
Efter år med fejlbehæftede ejendomsvurderinger og dermed også skæv beskatning indgik den daværende borgerlige regering i 2017 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om et nyt boligskattesystem.
Aftalen skulle blandt andet gøre op med boligskattestoppet fra 2001, indefryse grundskyldsstigningen frem til 2021 og indføre et de facto "knæk" på ejendomsværdiskatten ved vurderingspriser på mindst 7,5 millioner kroner.
Ifølge regeringen ville det betyde, at 60 procent af danskerne ville komme til at betale mindre i boligskat, når aftalen efter planen trådte i kraft fra 2021.
Behov for yderligere investeringer
Aftalen stod på ryggen af en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem, der skulle sikre en præcis vurdering af landets ejerboliger.
Ejendomsvurderingerne har været indefrosset siden 2013, hvor Rigsrevisionen fastslog, at de var både uigennemskuelige og behæftede med fejl.
Det system er imidlertid endnu ikke oppe i omdrejninger. Ifølge Morten Bødskov er der allerede i 2020 er behov for at investere cirka 365 millioner kroner ekstra i ejendomsområdet, og fra 2021 og frem vil der fortsat være behov for at fortsætte investeringerne, hvis ejendomsområdet skal genoprettes fuldstændig.
Tidligere beregninger fra Skatteministeriet har vist, at omkring 800.000 boligejere har betalt for meget i boligskat siden 2011.
Fra 2020 til 2022 skal de anslået have 14 milliarder kroner tilbage. Det svarer til godt 18.000 kroner per berørt boligejer.
Også problemer med gældsinddrivelse
Skatteminister Morten Bødskov (S) oplyste onsdagens pressemøde, at han allerede i eftermiddag har indkaldt partierne bag boligskatteaftalen til drøftelser om, hvad der skal ske med boligbeskatningen frem til 2024.
Her vil de desuden blive informeret om, at også implementeringen af et nyt gældsindrivelsessystem bliver udskudt.
Siden det kom frem, at det skandaleramte it-system EFI har været så fejlbehæftet, at det blandt andet har været direkte årsag til, at danskerne i dag skylder over 118 milliarder kroner til det offentlige, har skattevæsnet kæmpet med genopretningen.
I foråret fortalte tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V), at et nyt automatisk inddrivelsessystem, PSRM, var på skinner og efter planen kunne træde i kraft allerede i 2019.
Men den tidsplan er også urealistisk. 800 offentlige kreditorer skal nemlig tilkobles det nye system, og det kan de ikke nå allerede i år, som det ellers var planlagt. I stedet er et realistisk bud, at det først sker i 2021.
Samtidig må forældelsestidspunktet for gamle gældsposter rykkes til 2024. Folketinget havde i forvejen suspenderet forældelsen af gældsposter til 2021 i forbindelsen med sammenbruddet i EFI i 2015.
Tilsyn skal sikre tidsfrister holdes
Som konsekvens af it-eftersynets nedslående resultater, vil regeringen allerede i 2020 afsætte 1,7 milliarder kroner til yderligere genopretning af skattevæsnet og samtidig etablere et uafhængigt it-tilsyn samt en ordning for whistleblowere.
Det uafhængige it-tilsyn skal blandt andet sikre, at de nye tidsplaner holder.