Den oversete magtkamp: Bitter strid truer genrejsningen af LA

16x9
LA's nye politiske leder, Alex Vanopslagh, står overfor en vanskelig opgave. Han skal forsøge at genrejse et parti, der den seneste tid har været præget af hårde interne opgør. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Magtkampen i Liberal Alliance kan stå i vejen for den nødvendige genopbygning af det kriseramte parti. Er flere profiler på vej ud?

De fleste politik-interesserede danskere har dette efterår haft blikket stift rettet mod det brutale magtopgør i det ene af Danmarks to erklærede liberale partier, Venstre.

Men sideløbende har en næsten ligeså barsk kamp fundet sted på de indre linjer i det andet, Liberal Alliance.

Partiet, der i den seneste valgperiode blev synonym med begreber som 'træklatring' og 'ultimative krav', endte 5. juni faretruende tæt på spærregrænsen, og Anders Samuelsen havde intet andet valg end at trække sig som partiformand.

Straks derefter blev de retoriske knive trukket, og personligt uvenskab og politiske uenigheder i partiet kunne ikke længere skjules.

Kampen er tabt

I denne weekend blev et nyt kapitel i magtkampen skrevet, da partiets tidligere gruppeformand og politiske ordfører Christina Egelund valgte at forlade partiet.

- Det er, som om partiet invaderes af en stigende konservatisme, og så hører jeg ikke længere hjemme der, lød begrundelsen fra Egelund, der samtidig konkluderede, at kampen for et liberalt parti var ”tabt”.

Egelunds melding blev på sociale medier blandt andet bakket op af partiets tidligere kulturminister Mette Bock, som erklærede sig ”fuldstændig enig”.

- Både du og jeg er liberale - og det har naturligvis konsekvenser, skrev Bock.

Ifølge Egelund, Bock og en række andre markante LA-figurer er det altså en kamp om den politiske linje, der har udspillet sig i partiet de seneste måneder. En kamp, hvor de såkaldt ”nationalkonservative” ser ud til at have vundet.

- Jeg savner et klart forsvar for det internationale samarbejde. Det handler om europapolitik og udlændingepolitik. Den aktuelle debat, vi har om syrienskrigere, der synes jeg, at et liberalt parti skal stå forrest i forsvaret for retsstaten, uddybede Egelund.

Politik eller personspørgsmål?

Kritikere af Egelund har imidlertid en helt anden udlægning af, hvad magtkampen i partiet de seneste måneder primært har handlet om. Nemlig uforløste personlige ambitioner.

At Simon Emil Ammitzbøll-Bille ikke tog over som partileder efter Anders Samuelsen. At Henrik Dahl ikke blev smidt ud af partiet efter sine hårde personlige angreb på den tidligere ledelse. At Christina Egelund ikke kunne få den snart ledige post som landsformand.

- Den post tror jeg Christina godt ville have haft. Men det har der ikke været opbakning til. Det er virkeligheden, og det tror jeg spiller ind i hendes beslutning. For jeg kan ikke se, der er sket et skifte i den politiske retning siden valget, sagde en anden af partiets markante profiler i forrige valgperiode, Joachim B. Olsen, mandag til Politiken.

Han tilføjede:

- Det ærgrer mig bare, at den tidligere ledelse opfører sig på en måde, de aldrig ville have accepteret fra os andre, da de selv bestemte. Det må jeg indrømme, jeg ikke har den store respekt for.

Ny leder skal forsøge at tale politik

Midt i det hele står partiets nye politiske leder, Alex Vanopslagh, der skal forsøge at lægge en dæmper på de åbenlyse og ødelæggende skænderier blandt partiets profiler og samtidig forsøge at udstikke en politisk linje, der kan bringe partiet væk fra den spærregrænse, som partiet i meningsmålinger efter valget stadig ser ud til at danse rundt omkring.

Det er mildest talt en svær opgave.

Der er både personligt uvenskab og politisk uenighed i den lille folketingsgruppe – især mellem Henrik Dahl og Simon Emil Ammitzbøll-Bille. For at forstå hvorfor behøver man blot læse dette interview med Henrik Dahl fra dagen efter valget.

- Jeg var mere eller mindre uenig i det hele, sagde han blandt andet om Samuelsen/Ammitzbøll-Billes politiske og strategiske beslutninger.

At den slags interne stridigheder kan være drænende for politikudviklingen, kan mange partier på Christiansborg tale med om.

Vanopslagh arbejder på at formulere udspil om klima, beskæftigelsespolitik og skat, men har brug for intern ro og opbakning til det, hvis han skal lykkes med at sætte en offensiv politisk dagsorden. Der er mange parlamentarisk set ligegyldige oppositionspartier, som skal kæmpe om vælgernes (og mediernes) opmærksomhed i denne valgperiode.

Den igangværende udvikling af politik foregår i øvrigt i tæt samarbejde med Joachim B. Olsen, som blev vraget af vælgerne 5. juni, men stadig spiller en rolle i partiet på de indre linjer. Modsat altså profiler som Egelund, Mette Bock og Anders Samuelsen.

Hvad gør Ammitzbøll-Bille?

Et af de store udestående spørgsmål er, hvad partiets mangeårige kronprins Simon Emil Ammitzbøll-Bille egentlig har tænkt sig.

Han er efter Egelunds udmelding den sidste fra den tidligere ledelse, der stadig har en markant rolle i partiet. I sidste uge slog han i et interview med Politiken fast, at Liberal Alliances hidtidige skeptiske linje overfor EU har været en fejl. En melding, som ikke var drøftet internt først.

Det kræver ikke en kandidatgrad i politisk analyse at gennemskue, hvad Vanopslagh mente om den manøvre, når han i samme artikel er citeret for følgende:

- Jeg tror, det er bedre, at du laver en af de der artikler, hvor jeg siger, at jeg ikke har nogen kommentarer.

Flere i partiet spekulerer i, om Simon Emil Ammitzbøll-Bille ligesom Egelund når til den erkendelse, at ”krigen er tabt”, og derfor siger farvel til det parti, han sammen med Anders Samuelsen har opbygget og stået i spidsen for i et årti. En mulighed er selvfølgelig også, at han bliver og kæmper, hvilket det omtalte EU-interview fra sidste uge kunne indikere.

Det er Liberal Alliances eksistens som politisk parti, der står på spil. Der er næppe råd til at fortsætte de interne stridigheder og slagsmål om den politiske linje i hele denne valgperiode. For så kan det meget vel være på den anden side af spærregrænsen, liste I havner, næste gang danskerne skal stemme.