Mette F. kalder det 'fuldstændig gak' - her vil EU have Danmark til at betale mere

Med Brexit næsten på plads, står EU-landene foran nogle af de sværeste forhandlinger nogensinde.

N√•r EU-Kommissionen har planer om, at Danmark og de √łvrige medlemslande skal betale mere for EU-medlemskabet, er det "fuldst√¶ndig gak".

S√•dan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der torsdag og fredag er til EU-topm√łde i Bruxelles. Udover at vedtage Brexit-aftalen, diskuterer stats- og regeringslederne ogs√•, om EU skal have et st√łrre budget de kommende mange √•r.

Sammen med en r√¶kke andre lande som Sverige, Holland og √ėstrig fors√łger Danmark at forhindre planerne, fordi landene mener, at EU-kontingentet er h√łjt nok i forvejen.

Men hvad går de mange milliarder, som Danmark i dag sender til Bruxelles, egentlig til?

Hvad vil EU-Kommissionen bruge flere penge på?

Og betaler kritiske lande som Danmark egentlig mere end andre?

Det kan du få svar på i denne artikel.

Hvor meget betaler Danmark til EU i dag?

I 2018 betalte Danmark omkring 21,5 milliarder kroner til EU. Det svarer til lige under to procent af EU’s samlede budget. Men fordi Storbritannien træder ud af EU og efterlader et hul i kassen, vil EU-Kommissionen sætte kontingentet op.

Det danske bidrag på 21,5 milliarder kroner svarer til omkring en procent af bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mål for et lands velstand.

Det vil EU-Kommissionen dog nu √łge til 1,1 procent i det nye budget, der forhandles i √łjeblikket. Budgettet skal g√¶lde fra 2021 til 2027.

If√łlge Jyllands-Posten vil det betyde, at Danmark skal betale cirka tre milliarder kroner ekstra om √•ret. Kommer kommissionen ogs√• igennem med sit √łnske om at sl√łjfe Danmarks nuv√¶rende rabat p√• EU-medlemsskab, bliver der lagt en ekstra milliard kroner oveni. Og ender Brexit uden en aftale, kan der komme yderligere en milliard oveni, s√• ekstraregningen kan l√łbe op i fem milliarder kroner.

Men Danmark f√•r ogs√• penge igen fra EU-systemet i form af eksempelvis landbrugsst√łtte og en masse andre st√łtteordninger. Og tr√¶kker vi alt det fra, Danmark modtager fra EU, endte vi i 2018 if√łlge EU-Kommissionens beregninger med et nettobidrag fra Danmark til EU p√• 8,9 milliarder kroner.

Betaler Danmark meget sammenlignet med andre lande?

Der er stor forskel på, hvor mange penge de forskellige lande bidrager med til EU.

I det nuværende EU-budget, der gælder for 2014 til 2020, betaler alle 28 medlemslande godt nok som udgangspunkt en procent af BNI.

Men da der er stor forskel p√• velstandsniveauerne i landene samt m√¶ngden af st√łtte retur fra EU til de enkelte lande, er det derfor meget forskelligt, hvad de enkelte lande reelt bidrager med.

Lande med h√łjt velstandsniveau som Danmark ligger i top, n√•r det kommer til nettobidrag per indbygger, mens flere √łsteurop√¶iske lande modtager mere, end de giver.

Hvad bruger EU pengene på?

EU f√•r en masse penge ind fra medlemslandene, men der g√•r ogs√• en del penge fra EU den anden vej p√• en r√¶kke forskellige omr√•der, hvor EU yder st√łtte.

For at g√łre de svimlende store EU-summer mere overskuelige har vi omregnet EU‚Äôs samlede udbetalinger til en 100-kroneseddel for at vise fordelingen.

I dag g√•r st√łrstedelen af EU-st√łtten til landbrugsomr√•det, st√łtte til mindre veludviklede EU-regioner og forskningsomr√•det. De tre omr√•der f√•r tilsammen omkring 91 ud af 100 kroner.

square to 16x9

Men det er forskelligt, hvor meget EU giver hvert enkelt land p√• de forskellige omr√•der. Danmark f√•r for eksempel ikke ret meget af den regionale st√łtte, forklarer professor og EU-ekspert Peter Nedergaard fra K√łbenhavns Universitet.

- Det er is√¶r √ėsteuropa og Sydeuropa, der f√•r gavn af den regionale st√łtte. Vesteuropa f√•r ikke ret meget p√• det omr√•de, fordi st√łtten baserer sig p√•, hvor stort et bruttonationalprodukt landet har, siger Peter Nedergaard.

Til geng√¶ld f√•r Danmark betydelige bel√łb til forskning inden for is√¶r teknologi, ingeni√łrskab, naturvidenskab og medicin. If√łlge Peter Nedergaard er forskningsomr√•det der, hvor Danmark √łkonomisk set f√•r mest ud af EU.

Dog er landbrugsomr√•det ogs√• et punkt, hvor Danmark i forhold til andre lande ligger relativt h√łjt, lyder det fra professoren.

- Danmark ligger i en mellemkategori her. Danske landm√¶nd f√•r en betydelig st√łtte, forklarer han.

Danmark fik i 2017 i alt 10,87 milliarder kroner udbetalt fra EU, if√łlge Europa-Kommissionens hjemmeside.

Hvad skal de ekstra penge gå til?

Udover at d√¶kke et hul efter Storbritannien, der som en af de helt store bidragsydere har betalt 75-90 milliarder kroner om √•ret, vil EU-Kommissionen med sit forslag om h√łjere kontingent ogs√• styrke indsatsen p√• flere omr√•der.

Det drejer sig eksempelvis om forskning, EU‚Äôs ydre gr√¶nser og klima, mens st√łtten til landbrug til geng√¶ld skal ned.

square to 16x9

Men statsminister Mette Frederiksen (S) forst√•r ikke, hvorfor der er behov for et st√łrre budget, n√•r EU g√•r fra 28 til 27 medlemslande. Hun n√¶vner derudover, at EU-Kommissionen samlet vil bruge 35 milliarder kroner mere p√• administration over de kommende syv √•r, og det er hun imod.

- Jeg har ikke den grundl√¶ggende tanke, at vi er n√łdt til at have et st√łrre EU. Tv√¶rtimod er jeg faktisk for et mindre EU-budget, siger Mette Frederiksen torsdag til TV 2.

Statsministeren forklarer her, hvorfor hun er modstander af EU-Kommissionens forslag om, at medlemslandene skal betale mere. Video: Morten Nielsen

Radikale Venstres EU-ordf√łrer, Jens Rohde, mener derimod, at statsministeren er helt galt p√• den, n√•r hun afviser stigende budgetter. Han p√•peger, at EU hele tiden bliver p√•lagt nye, store opgaver i forhold til klima, flygtninge og gr√¶nsekontrol.

- Man kan ikke få det hele til det halve. Den slags koster penge, siger Jens Rohde til TV 2.

Hvem bestemmer, hvordan EU’s nye budget skal se ud?

Forslaget fra EU-Kommissionen om at sætte kontingentet op for medlemslandene kommer i forbindelse med, at EU-landene skal forhandle et nyt budget på plads for perioden fra 2021 til 2027.

I den proces skal landene blandt andet blive enige om, hvor mange penge EU skal bruge på hvilke områder, og hvor pengene skal komme fra. Forhandlinger der kan trække tænder ud.

- Opgaven er at komme til et resultat, som alle lande kan se sig selv i. S√• det er nogle sv√¶re forhandlinger, forklarer EU-konsulent i Folketinget Martin J√łrgensen til TV2.

Sidste gang tog det 2,5 år for landene at nå til enighed.

Men politikerne kigger ind i nogle endnu vanskeligere forhandlinger denne gang. Det hele kompliceres nemlig af, at Storbritannien er på vej ud af EU samtidig.

- Der skal dels bruges kr√¶fter og tid p√• selve Brexit. Men det efterlader ogs√• samtidig et hul i budgettet, som skal finansieres p√• en eller anden m√•de. Storbritannien har betalt relativt mere, end man har f√•et tilbage, s√• der kommer til at mangle nogle penge, siger Martin J√łrgensen til TV2.

Den nye budgetaftale skal gælde fra 1. januar 2021.

Kommer Danmark til at skulle betale mere til EU?

For at st√• st√¶rkere i forhandlingsprocessen om det kommende EU-budget har statsminister Mette Frederiksen (S) allieret sig med en r√¶kke andre lande som Sverige, Holland og √ėstrig. Lande, hvor regeringerne heller ikke √łnsker at betale mere til EU, end de g√łr i dag.

Men alliancen er ikke en garanti for, at Danmark kan slippe for at skulle betale mere til EU i fremtiden. Danmark står nemlig i en 'svær position', lyder det fra Marta Pilati, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

- Flere af dem vil faktisk √łge budgettet mere, end EU-Kommissionen har foresl√•et. Det samme √łnsker Europa-Parlamentet, siger hun i et interview med Jyllands-Posten, hvor hun dog ogs√• p√•peger, at Tyskland for nylig har bev√¶get sig i Danmarks retning.

Den nye budgetaftale skal gælde fra 1. januar 2021.