Mette F. kalder det 'fuldstændig gak' - her vil EU have Danmark til at betale mere

Med Brexit næsten på plads, står EU-landene foran nogle af de sværeste forhandlinger nogensinde.

Når EU-Kommissionen har planer om, at Danmark og de øvrige medlemslande skal betale mere for EU-medlemskabet, er det "fuldstændig gak".

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der torsdag og fredag er til EU-topmøde i Bruxelles. Udover at vedtage Brexit-aftalen, diskuterer stats- og regeringslederne også, om EU skal have et større budget de kommende mange år.

Sammen med en række andre lande som Sverige, Holland og Østrig forsøger Danmark at forhindre planerne, fordi landene mener, at EU-kontingentet er højt nok i forvejen.

Men hvad går de mange milliarder, som Danmark i dag sender til Bruxelles, egentlig til?

Hvad vil EU-Kommissionen bruge flere penge på?

Og betaler kritiske lande som Danmark egentlig mere end andre?

Det kan du få svar på i denne artikel.

Hvor meget betaler Danmark til EU i dag?

I 2018 betalte Danmark omkring 21,5 milliarder kroner til EU. Det svarer til lige under to procent af EU’s samlede budget. Men fordi Storbritannien træder ud af EU og efterlader et hul i kassen, vil EU-Kommissionen sætte kontingentet op.

Det danske bidrag på 21,5 milliarder kroner svarer til omkring en procent af bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mål for et lands velstand.

Det vil EU-Kommissionen dog nu øge til 1,1 procent i det nye budget, der forhandles i øjeblikket. Budgettet skal gælde fra 2021 til 2027.

Ifølge Jyllands-Posten vil det betyde, at Danmark skal betale cirka tre milliarder kroner ekstra om året. Kommer kommissionen også igennem med sit ønske om at sløjfe Danmarks nuværende rabat på EU-medlemsskab, bliver der lagt en ekstra milliard kroner oveni. Og ender Brexit uden en aftale, kan der komme yderligere en milliard oveni, så ekstraregningen kan løbe op i fem milliarder kroner.

Men Danmark får også penge igen fra EU-systemet i form af eksempelvis landbrugsstøtte og en masse andre støtteordninger. Og trækker vi alt det fra, Danmark modtager fra EU, endte vi i 2018 ifølge EU-Kommissionens beregninger med et nettobidrag fra Danmark til EU på 8,9 milliarder kroner.

Betaler Danmark meget sammenlignet med andre lande?

Der er stor forskel på, hvor mange penge de forskellige lande bidrager med til EU.

I det nuværende EU-budget, der gælder for 2014 til 2020, betaler alle 28 medlemslande godt nok som udgangspunkt en procent af BNI.

Men da der er stor forskel på velstandsniveauerne i landene samt mængden af støtte retur fra EU til de enkelte lande, er det derfor meget forskelligt, hvad de enkelte lande reelt bidrager med.

Lande med højt velstandsniveau som Danmark ligger i top, når det kommer til nettobidrag per indbygger, mens flere østeuropæiske lande modtager mere, end de giver.

Hvad bruger EU pengene på?

EU får en masse penge ind fra medlemslandene, men der går også en del penge fra EU den anden vej på en række forskellige områder, hvor EU yder støtte.

For at gøre de svimlende store EU-summer mere overskuelige har vi omregnet EU’s samlede udbetalinger til en 100-kroneseddel for at vise fordelingen.

I dag går størstedelen af EU-støtten til landbrugsområdet, støtte til mindre veludviklede EU-regioner og forskningsområdet. De tre områder får tilsammen omkring 91 ud af 100 kroner.

square to 16x9

Men det er forskelligt, hvor meget EU giver hvert enkelt land på de forskellige områder. Danmark får for eksempel ikke ret meget af den regionale støtte, forklarer professor og EU-ekspert Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.

- Det er især Østeuropa og Sydeuropa, der får gavn af den regionale støtte. Vesteuropa får ikke ret meget på det område, fordi støtten baserer sig på, hvor stort et bruttonationalprodukt landet har, siger Peter Nedergaard.

Til gengæld får Danmark betydelige beløb til forskning inden for især teknologi, ingeniørskab, naturvidenskab og medicin. Ifølge Peter Nedergaard er forskningsområdet der, hvor Danmark økonomisk set får mest ud af EU.

Dog er landbrugsområdet også et punkt, hvor Danmark i forhold til andre lande ligger relativt højt, lyder det fra professoren.

- Danmark ligger i en mellemkategori her. Danske landmænd får en betydelig støtte, forklarer han.

Danmark fik i 2017 i alt 10,87 milliarder kroner udbetalt fra EU, ifølge Europa-Kommissionens hjemmeside.

Hvad skal de ekstra penge gå til?

Udover at dække et hul efter Storbritannien, der som en af de helt store bidragsydere har betalt 75-90 milliarder kroner om året, vil EU-Kommissionen med sit forslag om højere kontingent også styrke indsatsen på flere områder.

Det drejer sig eksempelvis om forskning, EU’s ydre grænser og klima, mens støtten til landbrug til gengæld skal ned.

square to 16x9

Men statsminister Mette Frederiksen (S) forstår ikke, hvorfor der er behov for et større budget, når EU går fra 28 til 27 medlemslande. Hun nævner derudover, at EU-Kommissionen samlet vil bruge 35 milliarder kroner mere på administration over de kommende syv år, og det er hun imod.

- Jeg har ikke den grundlæggende tanke, at vi er nødt til at have et større EU. Tværtimod er jeg faktisk for et mindre EU-budget, siger Mette Frederiksen torsdag til TV 2.

Statsministeren forklarer her, hvorfor hun er modstander af EU-Kommissionens forslag om, at medlemslandene skal betale mere. Video: Morten Nielsen

Radikale Venstres EU-ordfører, Jens Rohde, mener derimod, at statsministeren er helt galt på den, når hun afviser stigende budgetter. Han påpeger, at EU hele tiden bliver pålagt nye, store opgaver i forhold til klima, flygtninge og grænsekontrol.

- Man kan ikke få det hele til det halve. Den slags koster penge, siger Jens Rohde til TV 2.

Hvem bestemmer, hvordan EU’s nye budget skal se ud?

Forslaget fra EU-Kommissionen om at sætte kontingentet op for medlemslandene kommer i forbindelse med, at EU-landene skal forhandle et nyt budget på plads for perioden fra 2021 til 2027.

I den proces skal landene blandt andet blive enige om, hvor mange penge EU skal bruge på hvilke områder, og hvor pengene skal komme fra. Forhandlinger der kan trække tænder ud.

- Opgaven er at komme til et resultat, som alle lande kan se sig selv i. Så det er nogle svære forhandlinger, forklarer EU-konsulent i Folketinget Martin Jørgensen til TV2.

Sidste gang tog det 2,5 år for landene at nå til enighed.

Men politikerne kigger ind i nogle endnu vanskeligere forhandlinger denne gang. Det hele kompliceres nemlig af, at Storbritannien er på vej ud af EU samtidig.

- Der skal dels bruges kræfter og tid på selve Brexit. Men det efterlader også samtidig et hul i budgettet, som skal finansieres på en eller anden måde. Storbritannien har betalt relativt mere, end man har fået tilbage, så der kommer til at mangle nogle penge, siger Martin Jørgensen til TV2.

Den nye budgetaftale skal gælde fra 1. januar 2021.

Kommer Danmark til at skulle betale mere til EU?

For at stå stærkere i forhandlingsprocessen om det kommende EU-budget har statsminister Mette Frederiksen (S) allieret sig med en række andre lande som Sverige, Holland og Østrig. Lande, hvor regeringerne heller ikke ønsker at betale mere til EU, end de gør i dag.

Men alliancen er ikke en garanti for, at Danmark kan slippe for at skulle betale mere til EU i fremtiden. Danmark står nemlig i en 'svær position', lyder det fra Marta Pilati, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

- Flere af dem vil faktisk øge budgettet mere, end EU-Kommissionen har foreslået. Det samme ønsker Europa-Parlamentet, siger hun i et interview med Jyllands-Posten, hvor hun dog også påpeger, at Tyskland for nylig har bevæget sig i Danmarks retning.

Den nye budgetaftale skal gælde fra 1. januar 2021.