EU-regningen kan være på vej op: - Det bliver rigtig svært, siger Mette F.

Sammen med en gruppe andre velstillede lande forsøger Danmark at kæmpe imod et højere budget. Men der er bestemt ikke enighed mellem EU-landene.

Skal det være dyrere at være med i EU?

Det spørgsmål stiller EU-landenes stats- og regeringschefer sig selv fredag til topmøde i Bruxelles, og selvom den danske regering håber, at svaret bliver nej, frygter den et ja.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) fredag middag, hvor forhandlingerne om EU’s nye budget fra 2021 til 2027 er i gang.

- Jeg tror, det bliver rigtig, rigtig svært. Der er mange lande, der synes, vi skal blive ved med mange af de ting, der foregår i dag, men lægge en masse nye opgaver oveni og dermed hæve ikke mindst Danmarks betalinger, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Regningen kan stige med flere milliarder

Det er et forslag fra EU-Kommissionen, der er årsag til, at medlemslandene fredag diskuterer, om det skal være dyrere at være med i EU.

I dag betaler alle lande omkring én procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til EU, men EU-Kommissionen foreslår, at den skal op på 1,1 procent, samtidig med at Danmark kan miste sin nuværende rabat på omkring en milliard kroner om året.

BNI er et mål for et lands velstand, og det er derfor forskelligt, hvor meget landene bidrager med, men ifølge Mette Frederiksen kan forslaget fra EU-Kommissionen betyde, at Danmark kan få en ekstraregning på op til fire-fem milliarder kroner årligt.

Her kan du se, hvad EU i dag bruger penge på:

square to 16x9

Brexit efterlader hul

Når EU-Kommissionen foreslår, at det skal være dyrere at være med i EU, hænger det sammen med, at Storbritannien snart forlader unionen og efterlader et hul i kassen på mellem 75-90 milliarder kroner årligt.

Samtidig vil kommissionen også styrke indsatsen på flere områder som forskning, EU’s ydre grænser og klima, mens støtten til landbrug til gengæld skal ned.

square to 16x9

Samlet kræver det flere penge, mener EU-Kommissionen, men Danmark og lande som Holland, Sverige og Østrig kæmper imod. Modsat mange syd- og østeuropæiske lande er de nettobidragsydere. Det betyder, at de betaler mere til EU, end de får igen via de mange støtteordninger, og de ønsker ikke at betale mere.

Men i netop Syd- og Østeuropa mener flere lande, at det er en god idé at sætte EU-kontingentet op.

- Der er meget forskellige holdninger til, hvordan EU’s budget skal udvikle sig. Jeg synes, at vores udgangspunkt skal være respekt for medlemslandene og dermed for skatteydernes penge, og derfor ønsker jeg ikke et budget, der vokser så meget som det, EU-Kommissionen lægger op til, siger Mette Frederiksen.

Skal Østeuropa betale mere?

At det kan blive svært for Danmark at undgå et højere EU-kontingent, medgiver TV 2s internationale korrespondent Svenning Dalgaard.

Han hæfter sig dog ved, at Mette Frederiksen torsdag kaldte forslaget fra EU-Kommissionen “fuldstændig gak” og helt afviste budgetstigninger, mens hun fredag er mere blød i formuleringen og siger, at det ikke skal ”vokse så meget”.

Hvor det ender, tør han ikke spå om, men han har et bud på, hvor Danmark, Holland, Sverige og Østrig vil forsøge at finde besparelser, så store budgetstigninger kan undgås.

- De østeuropæiske lande har fået flest penge, og der er mange, der mener, at det er et rigtig godt sted at skære, siger Svenning Dalgaard.

- Vi står rigtig langt fra hinanden

Efter mødet fortæller Mette Frederiksen fredag eftermiddag, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget landene hver især betaler i dag og deres ønsker om at sætte EU-budgettet op eller ej.

Men fredagens møde i Bruxelles er mest blevet brugt til at markere synspunkter over for hinanden, og en aftale er på ingen måder oppe over.

- Det her kommer til at tage lang tid, for her står vi rigtig langt fra hinanden. Vi er ikke i nærheden af et nyt europæisk budget, siger Mette Frederiksen til TV 2.

- Kan ikke få det hele til det halve

Hos Radikale Venstre mener EU-ordfører Jens Rohde, at Mette Frederiksens kritik af EU-Kommissionens forslag er forfejlet.

Han påpeger, at EU hele tiden bliver pålagt nye, store opgaver i forhold til klima, flygtninge og grænsekontrol.

- Man kan ikke få det hele til det halve. Den slags koster penge, siger Jens Rohde til TV 2.

I 2018 lå det danske EU-bidrag på 21,5 milliarder kroner, men Danmark får også penge igen fra EU-systemet i form af eksempelvis landbrugsstøtte og en masse andre støtteordninger. Og trækker vi alt det fra, Danmark modtager fra EU, endte vi i 2018 ifølge EU-Kommissionens beregninger med et nettobidrag fra Danmark til EU på 8,9 milliarder kroner.

Forhandlingerne om et nyt EU-budget fortsætter den kommende tid.