Politik

Sort guld, CO2 og whisky: Her er ni ting, du skal vide om Danmarks olieeventyr

Boreplatformene i de danske dele af Nordsøen har genereret masser af kroner, men også CO2 gennem årene. Claus Fisker / Scanpix

I 47 år har olie været med til at finansiere vores velfærdssamfund, men med klimadebatten bliver der nu sat spørgsmålstegn ved, om det skal fortsætte.

Kan Danmark både være en oliestat og et grønt foregangsland?

Spørgsmålet splitter lige nu Folketinget.

For mens eksperter anbefaler, at allerede kendte olie- og gasreserver forbliver i undergrunden, og Danmark indgår aftaler om at være CO2-neutralt i 2050, står regeringen over for en godkendelse af licenser til nye olie- og gaseventyr i Nordsøen, der potentielt kan være milliarder af kroner værd.

Støttepartierne vil have regeringen til at trække stikket, og Alternativet og Enhedslisten har torsdag kaldt klimaminister Dan Jørgensen (S) i samråd om sagen.

Men hvad er egentlig op og ned i diskussionen om klimadebattens helt store spørgsmål netop nu? Med ni svar på vigtige spørgsmål klæder TV 2 dig her på til den komplicerede sag.

1. Hvordan begyndte det danske olie- og gaseventyr?

Aftalerne om fordelingen af undergrunden i Nordsøen faldt på plads i løbet af 1960'erne.

I 1962 fik A.P. Møller en 50-årig eneretsbevilling til at udvinde råstoffer i den danske undergrund. Sammen med olieselskaberne Gulf og Shell oprettede A.P. Møller konsortiet Dansk Undergrunds Consortium (DUC).

De første boringer foregik på land, men i 1966 rykkede DUC ud på havet, hvor de fandt olie.

Dansk Undergrunds Consortium borer efter olie i 1966.

Herfra tog eventyret fart, men det var dog intet i forhold til den succes, nordmændene skulle opleve.

I 1965 var Danmark og Norge nået til enighed om fordelingen af den undergrund, de to lande delte. Det skete efter det såkaldte midterlinjeprincip, som betød, at Danmark akkurat ikke fik et område, der bare fire år senere skulle vise sig at huse det største felt, der til dato er opdaget i Nordsøen.

I mange år levede en historie om, at daværende udenrigsminister Per Hækkerup under forhandlingerne havde drukket så rigeligt med whisky, at han mere eller mindre var kommet til at forære nordmændene det gyldne område. Den historie er dog siden blevet dementeret.

Per Hækkerup var kendt som en festlig og tørstig herre, men at han skulle have foræret oliefelter væk i en brandert, er en skrøne.

2. Hvor ligger de danske oliefelter?

Danmark har over 30 olie- og gasfelter i Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra og ligger alle et godt stykke fra den danske kyst.

KORT Danske Licenser Olie og gas

3. Hvor meget olie har vi hevet op af Nordsøen?

Set over årene er Danmark klart den af de aktive nationer, der har pumpet mindst olie- og gas op fra Nordsøens undergrund, men det er nu alligevel blevet til en del tønder og kubikmeter.

Olie og gas Nordsøen

4. Hvad har vi tjent på det?

Gas og ikke mindst olie giver penge i kassen, og da forekomsterne af olie og gas i den danske del af Nordsøen er samfundets ressourcer, har staten sikret sig en andel af overskuddet ved indvindingen.

Tjent Olie og gas Nordsøen

Det sker ved, at staten beskatter de selskaber, der har fået tilladelse til at efterforske og indvinde olien og gassen, og ved at staten - via den statslige fond Nordsøfonden - selv deltager i efterforsknings- og indvindingsvirksomheden på linje med de private aktører.

Vi skal dog ikke skele for meget over sundet til vores norske naboer, for så blegner den danske fortjeneste.

Norge har sat alle sine oliepenge i en fond. Det betyder, at de over årene har fået lov at vokse, og i begyndelsen af 2019 rundede fonden en værdi på mere end 1000 milliarder amerikanske dollars.

Ser man samtidig på udviklingen i de danske skatteindtægter fra Nordsøen, tyder meget på, at afkastet fra det sorte guld har toppet:

5. Hvad er pengene blevet brugt til?

Modsat Norge har Danmark aldrig oprettet en oliefond, hvor pengene kunne ligge og vokse. Indtægterne fra Nordsøen er i stedet gledet direkte ind i statens husholdningsbudget og har været med til at finansiere velfærdssamfundet.

Man kan ikke én til én sige, hvad pengene er blevet brugt til. Men for eksempel planlagde Helle Thorning-Schmidts regering at finansiere den såkaldte Togfond, som blandt andet skulle sikre, at der kun var en times transport mellem landets største byer, med indtægterne fra Nordsøen.

Vil man gøre det enorme tal mere håndgribeligt, kan man sige, at - i nutidens priser - ville man for 514 milliarder kunne købe 13,5 storebæltsbroer.

Storebæltsbroen kostede 37,8 milliarder kroner at bygge målt i nutidens priser.

6. Hvad har det kostet i klimaregnskabet?

Den danske olie- og gasproduktion er i dag bredt anerkendt for at være en af verdens mest grønne, men der er alligevel blevet sendt ganske anseelige mængder CO2 og andre drivhusgasser ud i atmosfæren over årene.

Helt præcis er der fra 1990 og frem til 2017, hvor de nyeste tal stammer fra, blevet udledt 49.855 kiloton CO2 og i alt 57.521 kiloton drivhusgasser fra de danske olie- og gasfelter.

Til sammenligning udledte landbruget, der er en af landets største klimasyndere, 10.600 kiloton drivhusgasser i 2017.

At opgørelsen over udledningen af drivhusgasser ikke går længere tilbage end 1990 skyldes, at man i forbindelse med vedtagelsen af FN's klimakonvention besluttede, at 1990 skulle være startåret for drivhusgasopgørelser.

7. Hvor meget kan vi se frem til at tjene i fremtiden?

Ifølge regeringens prognose for dansk økonomi, Økonomisk Redegørelse, fra august i år, vil indtægterne fra Nordsøen i 2020 udgøre tæt på nul procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt.

Kigger man længere frem, kommer Danmark frem til 2047 til at tjene godt 154 milliarder kroner sammenlagt. De beregninger tager dog udgangspunkt i, at landene bag Paris-aftalen ikke lever op til aftalen indhold og målet om at holde temperaturstigningerne under to grader.

Tager man i stedet udgangspunkt i, at Danmark og andre lande overholder Paris-aftalen, vil de forventede Nordsø-indtægter skrumpe til 88 milliarder for perioden frem til 2047.

Vælger staten at udstede nye licenser, som der er lagt op til i den såkaldte ottende udbudsrunde, og dermed forlænge tilladelserne til olie- og gasjagt til 2055, er forventningen fra Skatteministeriet, at indtjeningen bliver begrænset.

I et svar til Finansministeriet, som Information har fået aktindsigt ind i, fremgår det, at staten blot forventer et provenu på 1,75 milliarder kroner.

8. Hvad skal olieindtægterne fremover bruges på?

Sidste år blev et samlet folketing enige om en ny energiaftale, og i den står der sort på hvidt, at pengene fra Nordsøen fremover bruges på at finansiere den grønne omstilling.

- Investeringer i olie- og gasindvinding i Nordsøen giver provenu til staten og aktiviteter, der understøtter dansk økonomi, og dermed skaber aktiviteterne her grundlag for, at man kan investere i den grønne omstilling.

Hvilke konkrete initiativer pengene skal bruges på, er endnu ikke fastlagt.

9. Hvad vil et fortsat olie- og gaseventyr betyde for klimaet?

Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning vil udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra den danske olie- og gasproduktion løbende falde frem mod 2040.

Ifølge miljøorganisationen Oil Change International vil niveauet dog fortsat være så højt, at det allerede om få år vil overgå den samlede udledning af CO2 for alle danske husholdninger, erhvervsliv og landbruget.

I en netop udgivet rapport har de lavet samme fremskrivning som Energistyrelsen og sammenholdt resultaterne med, hvad Danmark generelt må formodes at udlede af CO2, hvis ambitionerne om en 70 procents reduktion frem mod 2030 skal nås.

Det koster i klimaregnskabet at producere olie og gas.

Holder det, står Danmark til i 2026 at udlede 19,6 millioner ton CO2, mens CO2-udledningen fra den olie og gas, der hentes i Nordsøen samme år, stiger til 21,7 millioner ton.