Partier på begge sider presser regeringen: Politiet kan ikke vente til næste år

16x9
Politi under arbejdernes internationale kampdag som markeres i Fælledparken i København, onsdag den 1. maj 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det møder bred kritik, at regeringen har udskudt forhandlingerne om et nyt politiforlig. Der er brug for løsninger straks, lyder kritikken.

Politiet er presset, og det skal der findes en løsning på. Nu. Ikke først næste år.

Sådan lyder det fra flere retsordførere, der mener, at politi- og anklagemyndigheden er så presset, at der skal findes løsninger hurtigere, end regeringen lægger op til.

- Jeg havde meget gerne set, at vi var kommet i gang nu. For der er ingen tvivl om, at politiet er i en situation, hvor det er uholdbart, at der ikke er en afklaring om de ressourcer, der skal tilføres, lyder det fra Venstres retsordfører og næstformand, Inger Støjberg.

I politiaftalen sættes rammerne for politi, PET og anklagemyndighed for fire år ad gangen. Den nuværende aftale slutter i 2019, og derfor var det oprindeligt planlagt, at et nyt politiforlig skulle falde på plads i dette efterår for 2020-2024. Men regeringen har valgt at udskyde det for at få mere tid til grundigere at planlægge et nyt.

Men det argument giver en stor del af Folketinget ikke meget for.

Ikke kun fra opposition

- Når hun (statsministeren i sin tale, red.) siger, ”der er behov for mere tillid og tryghed på gaden”, forstår jeg ikke, at hun vil vente med at lave et politiforlig. Vi skulle tværtimod få det lavet nu. Vi ved jo godt, hvad der er brug for, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Og kritikken kommer ikke kun fra oppositionen:

- Jeg synes, det er mærkeligt, at man udskyder forhandlingerne, når det er så tydeligt, at politiet står over for så store problemer, siger Enhedslistens retsordfører.

Vil se på samarbejde mellem politi og anklagemyndighed

Lige nu og her er der i regeringens finanslovsudspil sat 130 millioner kroner af til at kompensere for overarbejde hos politiet. Og så er det sat penge af til at få uddannet 150 nye betjente.

Justitsministeren argumenterer for, at problemerne hos politiet dermed er håndteret for 2020. Men holder altså fast i at udskyde forhandlingerne om politiaftalen:

- Hellere gøre det ordentligt end at gribe til hurtig handling, siger Nick Hækkerup.

Fra justitsministerens side lyder argumentation blandt andet, at der konkret er behov for analyser af organisationsændringer i Rigspolitiet, der står over for store omstruktureringer. Og så understreger han, at det er nødvendigt at se nærmere på samspillet mellem politiet og anklagemyndigheden:

- Der er brug for at se på, hvordan man - fra der sker en forbrydelse til, at der falder dom - kan gøre det mest effektivt. Det kan både være noget med mennesker, men det kan også være i forhold til IT-systemer. Og dét kræver længere tid, lyder det fra justitsministeren.

NB og SF er med regeringen

Regeringen står dog ikke alene.

- Jeg tror, det er rigtig set, at man ikke kan lave analysen grundigt nok på en måned eller halvanden, lyder det fra Nye Borgerliges formand og retsordfører Pernille Vermund.

- Det skylder vi danskerne og dem, der arbejder i systemet: At man ikke forhaster, siger hun.

Den seneste tid har TV 2 og andre medier fortalt om en presset politi- og anklagemyndighed.

47.000 sager hober sig op

I TV 2-dokumentaren ’Hvor er politiet?’ fra august fortæller flere politifolk om deres oplevelser med mangel på ressourcer, og hvordan mangel på tid gør det svært at opklare de mest alvorlige forbrydelser.

Og hos anklagemyndigheden hober sagerne sig op. Berlingske kunne i september fortælle, at antallet af straffesager, der er mere end 180 dage gamle, er firedoblet over de sidste tre år. Det betyder, at der ligger mere end 47.000 sager, som er over 180 dage gamle, og hvor der mangler at blive taget stilling til, om der skal rejses tiltale.

Og netop det ligger SF på sinde. Karina Lorentzen vil sikre flere kontoransatte til at få styr på den store bunke sager:

- Det kan sagtens være, at man kan finde dem inden for omprioriteringer inden for budgettet, så det ikke kommer til at koste ekstra. For eksempel ved at skære politihestene væk, siger Karina Lorentzen.