Tre knaster præger forhandlingerne: - Forskellen mellem dem er jo afgrundsdyb
Finansministeren afholder i denne uge de indledende møder med partierne om næste års finanslov.
Regeringen med finansminister Nicolai Wammen i spidsen præsenterede onsdag 2. oktober sit forslag til en finanslov. Udspillet fik kritik fra både højre og venstre side.
Derfor skal særligt tre knaster løses, før regeringen kan få sin finanslov på plads, vurderer TV 2s politiske analytiker Hans Redder.
Mandag og tirsdag begynder forhandlingerne, hvor alle Folketingets partier er inviteret til sættemøder – otte mandag og fem tirsdag. Det er ventet, at finansloven falder på plads med støtte fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Få overblikket over udfordringer nedenfor:
1. Minimumsnormeringer
Under valgkampen i maj og juni var minimumsnormeringer i daginstitutioner ét af de helt store emner – særligt hos SF.
Siden har både statsminister Mette Frederiksen (S) og SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, lovet flere pædagoger. Pia Olsen Dyhr har endda sagt, at finansloven bliver ”børnenes finanslov”.
Ønsket er højst tre børn per voksen i vuggestuen og højst seks børn per voksen i børnehaver, men det kan regeringen ikke love før 2025, sagde finansministeren. Derfor er der ’kun’ afsat 2,1 milliarder i en reservepulje, der foruden minimumsnormeringer også dækker grøn omstilling og kultur. Det har fået kritik fra støttepartierne.
Pia Olsen Dyhr har sagt, at der skal findes flere penge for at ”imødekomme folkekravet”, og Enhedslistens Pernille Skipper har kaldt det ”uacceptabelt”, at pengene er lagt i én pulje.
Lyn-analyse
Minimumsnormeringerne var én af de helt store indrømmelser i forståelsespapiret, og på en eller anden måde skal der leveres på det punkt. Men regeringen har ikke en konkret model. Så hvordan minimumsnormeringer skal føres ud i livet, hvor hurtigt det vil gå, og hvordan det skal finanseries, bliver én af de helt store armlægninger.
2. Klima
Grøn omstilling og klima fylder hos både børn og unge. Og i de ’forståelsespapirer’, der danner grundlag for regeringens virke, blev støttepartierne og Socialdemokratiet enige om, at Danmark i år 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent.
Den målsætning støtter alle partier i Folketingssalen - undtagen Nye Borgerlige.
Finansministeren sagde ved fremlæggelsen af finanslovsudspillet, at regeringen nu tog de ”de første skridt” ved blandt andet at afsætte én milliard kroner til grøn forskning.
Radikale Venstre ønsker imidlertid, at den nye finanslov skal være "den grønneste nogensinde", og mener derfor ikke, at det første udspil er ambitiøst nok.
Lyn-analyse
Alle tre støttepartier var skuffede over, hvor lidt det grønne fyldte i regeringens finanslovsudspil, som de fremlagde i sidste uge. Og selvom regeringen vil skubbe meget af det til klimalovsforhandlingerne senere på året, vil partierne ikke lade dem slippe med det. Men hvis man skal have flere grønne tiltag, koster det penge, og det er så penge, som man ikke kan bruge på velfærd.
3. Finansiering
Når der loves nye initiativer på både det grønne område og på velfærdsområdet, følger der altid ét spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra?
Regeringen har blandt andet foreslået højere afgifter på gaver og arv, dyrere cigaretter, dyrere plastikposer, en fastholdelse af skat på fri telefon samt at fastholde loftet på aktiesparekontoen. Desuden har et forslag om at skære i tilskuddet til friskolerne været meget omdiskuteret.
Radikale Venstre vil indføre en flyafgift, SF vil beskatte renteindtægter, og Enhedslisten vil blandt andet udvide skattebasen for selskabsskat.
Spørgsmålet om finansiering har med andre ord ikke et klart svar.
Lyn-analyse
Forskellen mellem Enhedslistens og de radikales politik er jo nærmest afgrundsdyb, og derfor kommer der både ved de her forhandlinger og de kommende i valgperioden til at være store slagsmål om, hvor pengene skal findes.
Denne gang er der blandt andet uenighed om, hvorvidt arbejdsgivere skal betale mere for syge medarbejdere, hvorvidt loftet over aktiesparekontoen skal forhøjes, og hvorvidt der skal spares på friskolerne.