Politik

Minister langer ud efter Rigspolitiet: - Særdeles utilfredsstillende

Manglende kvalitetskontrol hos Rigspolitiet har resulteret i fejl og risici ved brugen af teledata i retssager.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) retter nu en hård kritik mod især Rigspolitiet i sagen om fejl i teledata.

- Rigspolitiet håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende, jeg er enig i, at det er dybt beklageligt.

Det fremgår af et brev fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg.

Ifølge Nick Hækkerup har Rigspolitiet ikke "kontrolleret, dokumenteret og fulgt godt nok op på fejl i teledata" og Rigspolitiet burde på "et væsentligt tidligere tidspunkt havde fået forklaret sagens alvor."

Rigspolitiet har ikke orienteret hverken Rigsadvokaten, anklagemyndigheden, forsvarer eller domstolene godt nok om fejlene, lyder kritikken blandt andet.

Rokker ved tilliden til systemet

Ministerens kritik kommer, efter Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Justitsministeriets departement har afleveret redegørelser om sagens forløb, som justitsministeren fremlægger i sin helhed på et pressemøde fredag klokken 9.30.

Redegørelserne viser, at der i en årrække har været fejl og utilstrækkelig kvalitetskontrol i Rigspolitiets konvertering af teledata, lyder konklusionen.

- Teledatasagen har rokket ved vores tillid til retssystemet. Den tillid skal vi have genoprettet. Derfor iværksætter jeg 16 initiativer, der skal genskabe tilliden til politiets brug af tekniske efterforskningsmidler og beviser og sikre, at teledata igen kan anvendes som bevis i straffesager, skriver Nick Hækkerup uden at komme nærmere ind på initiativerne.

Afviser mørkelægning og hemmeligholdelse

TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan sagen er blevet trukket i langdrag gennem måneder, og uden at daværende justitsminister blev orienteret før i juni, da teledataskandalen kom til offentlighedens kendskab.

Nick Hækkerup afviser, at myndighederne bevidst har forsøgt at hemmeligholde teledatasagen.

- Som Rigspolitiet også selv beklager, har de første orienteringer af departementet ikke været fyldestgørende og entydige og derfor ikke klargjort sagens alvor. Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget, lyder det.

Justitsministeren beklager dog, at en mere fyldestgørende afklaring ikke blev sat i værk, og at man ikke tog sagen alvorligt.

- Jeg finder det dog samtidig beklageligt, at departementet ikke på et tidligere tidspunkt udviste større initiativ i forhold til at sikre tilstrækkelig fremdrift i myndighedernes afklaring af sagen. Det forløb forventer jeg, at departementet lærer af, siger Nick Hækkerup, der i juli nedsatte en gruppe med henblik på at kulegrave sagen.

TV 2s politiske reporter Jesper Vestergren hæfter sig ved, at justitsministeren svinger sig op i usædvanligt skarpe vendinger.

- Det er en ret alvorlig kritik af Rigspolitiet, men også embedsapparatet, der burde have været langt mere opsøgende, da problemerne blev opdaget, siger han.

Tusindvis af sager

Teledata kan sige noget om, hvor en person har befundet sig på et givent tidspunkt via vedkommendes telefon, og de bruges derfor ofte til at løfte bevisbyrden ved retssager.

Rigsadvokaten vedkendte 13. juni i en orienteringsskrivelse til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen, at man havde opdaget en fejl i politiets it-systemer.

Fejlen med omgang af teledata kan dermed have medført, at mistænkte er blevet frifundet på en forkert baggrund. Omvendt kan andre være blevet kendt skyldige på grund af unøjagtigheder. Det skønnes, at der samlet er tale om 10.700 sager, hvor der indgår teledata og derfor kan være fejlbehæftet.

Ifølge TV 2s oplysninger er omkring en tredjedel af sagerne siden blevet undersøgt og lukket, uden der er fundet fejl.

Per 27. september var 50 sager udsat. Herudover er to sager blevet delvist udsat. Der var per samme dato sket løsladelse af i alt 35 personer, der sad varetægtsfængslet. Sagerne mod disse personer er ikke frafaldet. Det handler alene om hvor vidt personerne fortsat kan sidde varetægtsfængslet og her kan anklagemyndigheden ikke bruge eventuel oplysninger fra teledata som bevis, der kan begrunde varetægtsfængsling.