Regeringens støttepartier utilfredse med finanslovsforslag: - Der skal findes flere penge
Manglende minimumsnormeringer og afskafning af uddannelsesloft skaber misfornøjelse hos støttepartierne.
Der er bred utilfredshed hos regeringens støttepartier, efter finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag middag præsenterede den socialdemokratiske regerings finanslovsudspil.
SF må se langt efter minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, der ifølge Nicolai Wammen først vil blive fuldt indfaset i 2025.
Og humøret i støttepartiet bliver ikke bedre af, at der i regeringens finanslovsforslag er afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur.
Den pulje er alt for lille, hvis man skal i mål med et løft af velfærden og den grønne omstilling, lyder kritikken fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr
- Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal i gang med at imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer og med at nå vores ambitiøse klimamålsætning allerede fra næste år, siger Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar.
Lyn-analyse
Jeg forudser ikke, at der på baggrund af det her venter regeringen de sværeste forhandlinger nogensinde. For der er ikke noget, der er fuldstændig stødende i forhold til de andre partier.
Det, der kan være problemet i forhold til Enhedslisten og de radikale og i mindre grad SF, er, at de alle har stillet krav på for eksempel integrationsområdet, som ikke er i forståelsespapiret. Det kan komplicere forhandlingerne, for Wammen er ikke interesseret i, at det skal handle om alt muligt andet end det.
Men finansloven skal vedtages senest i begyndelsen af december, så der er god tid.
Enhedslistens finansordfører Rune Lund er heller ikke imponeret.
Som kollegerne i SF efterlyser han flere penge til velfærd og grøn omstilling:
- Hvis vi både skal have penge til den grønne omstilling, minimumsnormeringer og for eksempel flere sengepladser i psykiatrien, så må man konstatere, at der ikke er afsat penge nok. Derfor må man også sige, at vi ikke kan være tilfredse med det finanslovsudspil, der ligger, siger han til TV 2.
De radikale har fokus på uddannelse
I forståelsespapiret fra regeringsforhandlingerne i juni står der, at "en ny regering vil også afskaffe uddannelsesloftet".
Men det kommer ikke til at ske i forbindelse med denne finanslov, og derfor er Radikale Venstre ligesom SF misfornøjet med Socialdemokratiets planer.
- Jeg er noget overrasket over, at socialdemokraterne ikke afskaffer uddannelsesloftet, det var en klar aftale, et løfte fra alle. Og nu skal vi ind og kæmpe for det, siger finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R).
Uddannelsesloftet medfører, at alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.
Wammen: Forventeligt med ønsker
Udover den manglende afskaffelse af uddannelsesloftet undrer Sofie Carsten Nielsen sig også over, at regeringen vil spare en halv milliard på skoleområdet.
- Jeg synes egentlig, at det er noget mærkeligt noget at komme med en besparelse på skolerne nu, hvor vi har behov for at investere i uddannelse, siger hun.
Det er forventeligt, at støttepartierne har ønsker, som koster flere penge, end der er, mener Nicolai Wammen.
- To milliarder kroner er mange penge, men de partier, vi skal forhandle med, vil have ønsker, som overstiger 2 milliarder, og så må man prioritere, siger finansministeren med henvisning til reservepuljen på 2,1 milliarder.