Tre vigtige pointer i sagen om Joe og Hunter Biden

16x9
Joe og Hunter Biden. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

Der er ingen beviser for, at Joe og Hunter Biden har brudt loven. Alligevel står den tidligere vicepræsident nu tilbage med et politisk problem.

Donald Trumps Ukraine-skandale har givet anledning til, at de amerikanske medier igen har stillet skarpt på den tidligere vicepræsident og nuværende præsidentkandidat Joe Biden og hans søn Hunter Bidens tidligere ageren i Ukraine.

Inden vi dykker ned i den sag, er det nok en god idé, at jeg kort opsummerer sagens tre vigtigste pointer, som jeg ser dem:

  1. Der er ingen beviser for, at Joe eller Hunter Biden har foretaget sig noget ulovligt i Ukraine.
  2. Der er heller ikke belæg for at sige, at Joe Biden enerådigt fik fyret den ukrainske statsanklager Viktor Sjokin for at beskytte Hunter Biden.
  3. Der har i årevis været fokus på Joe og Hunter Bidens potentielle interessekonflikter, og der er en lang række spørgsmål vedrørende begges dømmekraft, som er værd at stille.

Brugte Biden sit embede til at beskytte sønnen?

Præsident Trump og hans støtter påstår, at den daværende vicepræsident Joe Biden i 2015 og 2016 i et forsøg på at beskytte sin søn Hunter pressede på for at få den daværende ukrainske statsanklager, Viktor Sjokin, fyret.

Baggrunden for Bidens angivelige bestræbelser skulle have været, at Sjokin var i færd med at undersøge det ukrainske energiselskab Burisma Holdings, hvor Hunter Biden sad i bestyrelsen. Det har Sjokin i hvert fald påstået.

Burisma er ejet af Ukraines tidligere miljøminister Mykola Slotjevskij og har længe været under korruptionsanklager, der kortvarigt blev undersøgt af Sjokin. Der er ingen beviser for, at Hunter Biden faktisk blev efterforsket på noget tidspunkt.

Tværtimod meddelte Ukraines kontor til bekæmpelse af korruption fredag, at Burismas bestyrelse hverken nu eller tidligere havde været underkastet en efterforskning. Hunter Biden forlod tidligere på året Burismas bestyrelse.

Ligeledes slog Sjokins efterfølger som statsanklager, Yuri Lutsenko, ad flere omgange fast, at der ikke forelå beviser for, at Joe eller Hunter Biden havde begået ulovligheder, der burde undersøges nærmere.

Samlet pres fik statsanklager fyret - ikke kun Biden

Hunter Biden blev altså ikke undersøgt af de ukrainske myndigheder.

Dermed var der heller ikke nogen statsanklagerundersøgelse, som vicepræsident Joe Biden behøvede at forsøge at stoppe for angiveligt at holde hånden over sønnike.

Til gengæld er der en anden vigtig detalje, som præsident Trump og hans støtter ignorerer: At fyringen af statsanklager Sjokin ikke blev orkestreret enerådigt af Biden.

Det var snarere et samlet nationalt og internationalt pres - ikke mindst fra den internationale valutafond og EU - der var medvirkende til, at det ukrainske parlament endte med at give Sjokin en fyreseddel.

Her skal det dog siges, at Joe Biden har været med til at fremme fortællingen om den enerådige fyring ved at overdrive sin egen rolle i Sjokins afskedigelse.

I en tale foran tænketanken Council of Foreign Relations sidste år fik Biden det til at fremstå, som om han ved at true med tilbageholdelsen af amerikansk støtte til Ukraine egenhændigt havde fået fyret statsanklageren under et besøg i Ukraine.

Faktum er dog, at Shokin ikke blev fyret, mens Biden var i landet, men først tre måneder efter vicepræsidentens besøg.

Spørgsmålene skal stilles

Eftersom Joe Biden atter har valgt at stille op til præsidentvalget, vil medierne selvfølgelig igen stille skarpt på, hvorvidt der var tale om en symbiose mellem Joe Bidens politiske hverv og Hunter Bidens karriere i det private erhvervsliv.

Et oplagt spørgsmål i denne sammenhæng kunne eksempelvis være:

Var det politisk og strategisk en smart beslutning, at Hunter Biden indtrådte i bestyrelsen for det største private energiselskab i Europas mest korrupte land, samtidig med at farmand som USA's vicepræsident i høj grad orkestrerede Obama-administrationens Ukraine-politik?

- Der er lille tvivl om, at Hunters nærhed til magten formede hans karriere.

Så diplomatisk formulerede magasinet The New Yorker Hunter Bidens forretningsaktiviteter denne sommer i en længere artikel.

Ovre hos avisen Washington Post var man klarere i mælet og observerede på nogenlunde samme tidspunkt, at Hunter Bidens ”arbejde ofte overlappede med faderens liv i politik, fra Washington til Ukraine til Kina".

Et politisk problem for Biden

Det kan virke paradoksalt, men selvom der ikke er foregået noget ulovligt, er der tale om et politisk problem for Biden.

Som vi har set, inviterer den angivelige symbiose mellem faderens politiske handlinger og sønnens forretningsinteresser til en masse spekulationer og konspirationsteorier.

Medierne sættes dermed i et dilemma. På den ene side er der relevante spørgsmål at tage fat på, men på den anden side skal der være styr på proportionerne, så man ikke risikerer at falde for præsident Trumps nøje tilrettelagte propaganda.