Regeringen har sat milliarder af til støttepartiers mærkesager

Spørgsmålet er, om lidt over to milliarder kroner er nok til at gøre tre støttepartier tilfredse.

2,1 milliarder i 2020.

Det er den sum, regeringen har afsat til en reservepulje til forhandling om flere af støttepartiernes mærkesager, når de onsdag præsenterer regeringens udspil til ny finanslov.

Det er blandt andet mærkesager som minimumsnormeringer i børneinstitutioner, uddannelse, kultur og grøn omstilling.

Udspillet lægger samtidig op til, at der for årene 2021 til 2023 bliver afsat 1,8 milliarder kroner til samme områder.

I løbet af valgkampen og regeringsforhandlingerne har SF været meget klare i deres udmeldinger om, at skulle partiet stemme for finansloven, skulle minimumsnormeringerne i vuggestuerne være tre børn per voksen, mens der i børnehaverne skal være seks børn per voksen.

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF står stejlt på det med minimumsnormeringer. Vi svigter ikke vores løfter. Det handler om noget grundlæggende for os. Det handler om vores børn, sagde Pia Olsen Dyhr (SF), da hun forhandlede regeringsgrundlaget med statsminister Mette Frederiksen (S)

Pris på flere milliarder

Før valget regnede tænketanken Kraka på, hvor meget det vil koste at indføre minimumsnormeringer i landets børnehaver og vuggestuer.

Her lød det, at indførelsen af normeringerne ville koste omkring to milliarder kroner. Tallet vil dog stige, fordi der kommer flere børn i daginstitutionsalderen.

Det er velkendt, at socialdemokraterne ikke var de største tilhængere af minimumsnormeringer i valgkampen. Det var et krav, som de tre støttepartier kom med under forhandlingerne af det forståelsespapir, som ligger til grund for, at regeringen kunne dannes. Derfor giver det mening, at regeringen siger, det må være støttepartierne, der er med til at formulere, hvordan de her penge skal udmøntes, hvordan de her minimumsnormeringer skal skrues sammen. Så det bliver en af de store armlægninger, men der bliver også andre.

Bliver SF’s krav indført, har Kraka derfor regnet sig frem til, at udgifterne til pædagoger vil blive 4,4 milliarder kroner højere i 2025 sammenlignet med i dag.

Mulige modstridende interesser

De afsatte midler kan derfor vise sig at være for små, når pengene skal dække flere områder som både minimumsnormeringer og grøn omstilling.

For mens Pia Olsen Dyhr forlanger flere pædagoger, taler De Radikales leder Morten Østergaard primært om grøn omstilling.

Han vil modsat Pia Olsen Dyhr blandt andet kræve, at arbejdet med udtagningen af landbrugsjord begynder allerede nu, og at elbiler også fremover skal være fritaget for afgifter.

- Hvis man på baggrund af danmarkshistoriens første klimavalg ikke også laver danmarkshistoriens første ægte grønne finanslov, så svigter man tilliden hos vælgerne, sagde Morten Østergaard forud for partiets landsmøde i midten af september.