Hop til indhold
Politik

Her er støttepartiernes krav til den nye finanslov

Både de radikales Morten Østergaard (tv), Enhedslistens Pernille Skipper (midten) og SF's Pia Olsen Dyhr vil have favnen fuld af krav og forslag, når regeringen indkalder til finanslovsforhandlinger i efteråret. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
af Rasmus Dam Nielsen & Morten Nielsen

Regeringen fremlægger sit finanslovsforslag i næste uge. Allerede nu har støttepartierne meldt sig med en række krav.

Når finansminister Nicolai Wammen (S) på onsdag i næste uge stiller sig op foran pressen og præsenterer regeringens bud på en ny finanslov, bliver det næppe sådan, den ender.

Den socialdemokratiske regering har nemlig langt fra flertal alene, og støttepartierne i rød blok har en række krav, som de hver især går ind til forhandlingerne med.

Senest har Enhedslisten torsdag præsenteret sit samlede udspil til finansloven med blandt andet tre hovedkrav om billigere offentlig transport, en såkaldt akutmilliard til psykiatrien og hurtig afklaring til kontanthjælpsmodtagere.

TV 2 har her samlet et overblik over de forskellige krav, som Radikale Venstre, SF og Enhedslisten stiller til finansloven for 2020, der skal være forhandlet på plads inden jul.

Her er støttepartiernes hovedkrav til ny finanslov

  1. SF

    Minimumsnormeringer: SF vil have en model for minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver på plads, samt en plan for udrulning og finansiering, som sikrer, at der vil komme et løft allerede fra næste år. Finansieringen vil SF finde ved at indføre en formueskat på 0,5 procent på formuer over fem millioner kroner.

    Gratis psykologhjælp til unge: Det skal finansieres gennem en ny socialpulje, som skal sikre, at socialpolitikken helt overordnet får et løft.

    Afskaf uddannelsesloftet og et "markant løft af folkeskolen": 
    Tiltagene vil SF desuden finansiere ved at omlægge arveafgiften, højere beskatning af renteindtægter og aktieudbytter for topskatteydere samt afgifter på kemikalier og plastik.

  2. Enhedslisten

    Billigere offentlig transport: Enhedslisten vil allerede fra årsskiftet reducere prisen på offentlig transport med 30 procent.

    Akutmilliard til psykiatrien: Allerede næste år ville Enhedslisten have tilført en milliard kroner til psykiatrien, der blandt andet skal sikre flere sengepladser, mere personale og bedre hjælp til pårørende.

    Hurtigere afklaring til kontanthjælpsmodtagere: Inden for et år - og højest to år i komplicerede sager - skal folk på kontanthjælp have den rette hjælp og visiteres til enten ordinær beskæftigelse, uddannelse, revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

    Væk med opholdskravet for ret til dagpenge: I dag er danske statsborgere, som har opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), Schweiz,  EU eller EØS-området i sammenlagt mere end fem år ud af de seneste 12 år, i op til syv år direkte afskåret fra ret til dagpenge. Den regel vil Enhedslisten have afskaffet.

    Finansiering: 
    Kravene skal ifølge Enhedslisten finansieres primært ved fremover at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst samt udvide skattebasen for selskabsskat. Derudover vil man også øge afgiften på plastikposer, tilbagerulle skattelempelser den forrige regering gav til virksomhedsarvinger samt indføre en balanceskat for bankerne på 0,05 af deres balance.

  3. Radikale Venstre

    Radikale Venstre stiller ikke krav til finansloven, men har flere forslag:

    Flyafgift: Radikale Venstre vil indføre en flyafgift. For hvert ton udledt CO2 skal flyselskabet betale 250 kroner i afgift, og det skal gælde alle fly, der letter fra Danmark. Ifølge Radikale Venstre vil en CO2-afgift give incitament til at øge brugen af grønne brændsler, og derfor tror partiet, at det vil blive et konkurrenceparameter for flyselskaberne at omstille for at holde billetprisen nede.

    Grøn finanslov: Radikale Venstre ønsker, at den nye finanslov skal være "den grønneste nogensinde". Det indebærer blandt andet faldende CO2-udledning, mere skov og natur samt renere luft.

  4. Fælles

    Afskaffelse af tolkegebyr: SF, Radikale Venstre og Enhedslisten vil have det omdiskuterede tolkegebyr afskaffet. Tolkegebyret opkræves i sundhedsvæsnet hos personer, der har brug for tolk, men har boet over tre år i Danmark.

    Flere lærere: SF, Radikale Venstre og Enhedslisten vil afsætte en milliard kroner ekstra om året til flere lærere i folkeskolen. SF peger på, at pengene skal findes ved at spare på det statens brug af konsulenter.

    Væk med omprioriteringsbidraget: Omprioriteringsbidragene på uddannelsesområdet og på kulturområdet, der har tvunget institutioner til at finde besparelser på to procent på driftsbudgetterne, vil både SF, Radikale Venstre og Enhedslisten have fjerne i finansloven for 2020. 

    Udtagning af landbrugsjord: I tråd med anbefalingerne fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbryg & Fødevare vil støttepartierne have udtaget store mængder dårlig landbrugsjord og i stedet omdanne det til skov og natur. Ejerne skal kompenseres for produktionstabet.