Politik

Nu fremlægger DF en klimaplan: - Vi er 100 procent tilhængere af en grøn omstilling

Morten Messerschmidt er Dansk Folkepartis nye klimaordfører.

Klimadagsordenen var en af årsagerne til DF's valgnederlag, siger Morten Messerschmidt.

For første gang fremlægger Dansk Folkeparti nu en samlet plan for partiets klimapolitik.

Det sker, efter partiet de seneste måneder har været igennem to katastrofevalg: Ved både EU-valget og folketingsvalget blev Dansk Folkeparti mere end halveret.

Klimaforandringerne var et centralt valgtema, og målinger viste, at det var et af de emner, der stod allerhøjest på vælgernes dagsorden.

- Det er første gang, vi laver et egentligt skriftligt program på klimaområdet. Vi har jo i sagens natur haft en klimapolitik, men vi har hidtil set det meget integreret med energipolitikken. Vi har ikke været gode nok til at brande klima-delen. Men det gør vi nu, siger Morten Messerschmidt, partiets nye klimaordfører.

- Det er en erkendelse af, at der har været behov for at gøre det klart, hvor Dansk Folkeparti står her.

Messerschmidt vurderer, at klimadagsordenen var en af årsagerne til de to valgnederlag.

- Jeg tror, det spillede ind, ja.

Grøn omstilling giver mening

Klimaplanen, der har titlen ”Et grønt Danmark med borgeren i centrum”, fylder 11 sider og bliver præsenteret i forbindelse med Dansk Folkepartis årsmøde, som afholdes lørdag og søndag i Herning.

”I Dansk Folkeparti anser vi først og fremmest miljø- og klimapolitik som et moralsk spørgsmål. Ligesom vi har pligt til at værne om det Danmark, vi har fået fra generationerne før os, har vi en moralsk pligt til at levere det videre til generationerne efter os i en renere og bedre stand, end vi fik det overleveret,” lyder det blandt andet i planen.

Dansk Folkepartis mål er, at Danmark bliver CO2-neutral senest i 2050, og vi er åbne over for bindende delmål forinden

Fra DF-udspillet "Et grønt Danmark med borgeren i centrum"

”Dansk Folkepartis mål er, at Danmark bliver CO2-neutral senest i 2050, og vi er åbne over for bindende delmål forinden. For os handler det imidlertid ikke kun om hvornår og hvor meget, men i ligeså høj grad om hvordan.”

Morten Messerschmidt, så sent som sidste år vakte det opsigt, at jeres daværende klimaordfører sagde, at menneskeskabte klimaforandringer var ”et spørgsmål om tro”. Er Dansk Folkeparti nu færdig med den slags debatter?

- Jeg synes, det er ret vigtigt, at man som politiker og menneske er åben over for at lytte til alle de eksperter, der er. Og der er stadigvæk i dag folk med dyb indsigt, der mener forskellige ting på det her område. Dét, der er vores erkendelse, er, at det ikke længere er så vigtigt rent politisk. Om det menneskeskabte bidrag er én procent eller 99 procent, det er ikke så afgørende, fordi der er så mange åbenlyse fordele ved den grønne omstilling, at det giver mening uanset hvad, siger Messerschmidt og fortsætter:

- Vi ved, at Nordsøolien slipper op, og derfor er det en god ide at omstille samfundet, så vi ikke skal importere gas og olie fra regimer, der ikke er os venligt stemt. På transportområdet er der fornuftige miljøgevinster at hente. Vi kan se, at der er store eksportmuligheder i grøn teknologi. Og derfor: Uanset hvad forskerne på et eller andet tidspunkt når til en konsensus om: Vi er 100 procent tilhængere af en grøn omstilling af samfundet.

Her kan du få et overblik over nogle af elementerne i DFs klimaplan. Artiklen fortsætter under grafikken:

Udpluk fra DFs klimaplan

  1. Elafgiften skal sænkes

    ”For at alle kan være med på den grønne omstilling, ønsker vi at sænke elafgiften, så varmepumper bliver det økonomisk naturlige valg for så mange som muligt, ” skriver partiet i planen.

  2. Omlæg udviklingsbistanden

    Dansk Folkeparti ønsker, at ”mindst halvdelen af den danske udviklingsbistand målrettes klimatiltag – herunder tilpasninger i lande, der rammes af klimaændringer."

  3. Investering i andre EU-lande

    Det kan blive både ”dyrt og vanskeligt med de kendte teknologiske midler at nå den fulde reduktion” her i landet, og ”Dansk Folkeparti ønsker derfor undersøgt, om et dansk bidrag til at reducere CO2 i andre EU-lande kan være en bedre investering end at gennemføre reduktionerne i Danmark."

    DF er ikke i planen konkret i forhold til, hvordan det skal ske, men nævner Bulgarien og Rumænien som lande, hvor det giver ”mening at undersøge, hvorvidt danske investeringer i disse lande kan føre til en større fortrængning af CO2, end hvis investeringerne blev gennemført i Danmark, hvor vi allerede har plukket lavt hængende frugter.”

  4. Gratis offentlig transport

    DF ønsker, at ”klima-, trængsels- og økonomiske fordele ved hel eller delvis fjernelse af brugerbetalingen ved den offentlige transport undersøges.”

    Partiet nævner, at der er forsøg med gratis offentlig transport både i danske kommuner og i udlandet.

    ”Dansk Folkeparti ønsker det undersøgt, om og i givet fald hvordan en tilsvarende fremtid kan realiseres i Danmark.”

  5. Forskning i nye energiformer

    ”Dansk Folkeparti ønsker en markant større del af forskningsmidlerne afsat til udvikling af nye energiformer og teknologier, som kan skabe den grønne omstilling – både her i Danmark og internationalt. I den forbindelse er ikke mindst teknologier til lagring af el vigtig,” skriver partiet i planen.

  6. Må ikke skade væksten

    Dansk Folkeparti slår i planen fast, at det er ”afgørende, at den grønne omstilling ikke sinker vor økonomiske og teknologiske udvikling, men fastholder og forbedrer den. Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med økonomisk vækst – ikke omvendt.”

  7. Ikke højere afgifter på flyrejser og kød

    Nogle partier i Folketinget ønsker at lægge flere afgifter på flyrejser og rødt kød. Dét afviser DF: ”Den hetz, som visse kredse fører imod hverdagslivets goder, vil vi ikke være en del af. Den grønne omstilling handler ikke om at have dårlig samvittighed, hvis man tager en rejse til syden eller spiser en rød bøf. Den handler slet ikke om at producere eller forbruge mindre, men derimod om at forbruge på en smartere måde,” skriver partiet.

Morten Messerschmidt, der er en del steder i jeres plan, hvor I lufter nogle idéer, der skal undersøges, men hvor I ikke har en konkret model klar. Hvorfor er I så ukonkrete?

- Selv regeringen har jo i dag gjort sig den erkendelse, at de ikke ved, hvordan de skal gennemføre deres politik på det her område, siger Messerschmidt med henvisning til, at regeringen og dens støttepartier i det såkaldte forståelsespapir gør det klart, at de ikke endnu kan fortælle, hvordan de konkret vil nå målet om en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

- Der er områder, hvor man først kan træffe endelig beslutning i årene, der kommer. Hvor vi har brug for at få det belyst, siger Messerschmidt.

Ser du klimapolitik som et af de helt afgørende politiske temaer de kommende årtier?

- Politisk ja. Men det, der virkelig bliver skillevejen, er, om man som de socialistiske partier har et meget nationalt fikseret mål om, at vi bare skal reducere CO2-udslippet. Eller om man som os blå partier har en mere international tilgang, hvor det handler om at udvikle nye teknologier, som kan eksporteres og blive en økonomisk god forretning for Danmark. Og dén kamp, tror jeg, vil blive stor, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:

- Sat på spidsen, så ville Enhedslisten jo juble, hvis vi bare lukkede Aalborg Portland i morgen, fordi det ville nedbringe Danmarks CO2-udslip markant. Men det ville ikke gavne verden, tværtimod, fordi de fleste andre cementfabrikker i verden producerer mindre klimavenligt.

Klimatosser og ambitioner

Tidligere DF-formand Pia Kjærsgaard vakte opsigt, da hun ved Dansk Folkepartis valgfest efter Europaparlamentsvalget spekulerede i, om årsagen til partiets dårlige valgresultat – og den høje stemmedeltagelse – var ”klimatosser”. En udtalelse, der allerede er blevet noget nær ikonisk i dansk politik. Morten Messerschmidt mener, at udtalelsen er blevet misbrugt af Dansk Folkepartis modstandere.

- Det, der bliver problemet med sådan en udtalelse, er, at det får sit eget liv, der er løsrevet fra sandheden. For Pia siger ”klimatosser” om folk, som ikke går op i andet end klimaet. Og det er jo rigtigt. Hvis man kun går op i én sag, så synes jeg, at man er tosset. Hvis man ikke kan se, at der er andre udfordringer i samfundet, er man præget af tunnelsyn, siger han og fortsætter:

- Men sagen er, at man i en valgkamp skal være opmærksom på, at ens politiske modstandere ikke er optaget af, hvad man egentlig siger, men hvordan de kan misbruge det, man siger. Så selvfølgelig havde det en betydning.

Da partilederne i folketingsvalgkampens første partilederrunde på TV 2 blev spurgt, hvem der havde den mest ambitiøse klimapolitik, var Kristian Thulesen Dahl (DF) en af blot to, der ikke rakte hånden i vejret.

Morten Messerschmidt, med den her plan i hånden vil I så række hånden i vejret på det spørgsmål nu?

- Det nemmeste i verden ville jo være bare at sige ja. Og det mener jeg også, at man ville kunne argumentere sagligt for. Men hvis ambitionen alene er et spørgsmål om, hvem der kan sige det højeste tal, så er det ret irrelevant. Jeg tror helt klart, at Alternativet er i stand til at råbe et højere tal end mig. Sikkert mere end 100 procent. Den konkurrence gider jeg slet ikke gå ind i. Jeg mener, at vi har den mest saglige og fornuftige klimapolitik.