Støjberg vs. Trane: Her er Venstres to næstformandskandidater uenige

16x9
Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby er partifæller, men er alligevel uenige på flere områder. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

EU, størrelsen af den offentlige sektor og børnefamiliers behov for hjælp er nogle af emner, der adskiller Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby.

21. september står Venstres medlemmer overfor et valg mellem to kvinder.

Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby rækker begge ud efter den ledige post som næstformand i partiet.

Selv er de ikke meget for at sætte ord på forskellene mellem dem. I stedet vil de hellere tale om dem selv, og allerhelst blot understrege, at de hver især er den bedst egnede til at samle de fløje, et årelangt formandsopgør har skabt.

Men TV 2s store kandidattest fra valget viser, at der på flere områder er væsentlige forskelle på de to profiler.

I testen tog både Støjberg og Trane Nørby stilling til en række politiske udsagn, og herunder følger de punkter, hvor uenigheden mellem dem er størst.

TV 2 har givet begge parter mulighed for at uddybe deres svar, men det har kun Ellen Trane Nørby ønsket:

Inger Støjberg
VS
Ellen Trane Nørby
Der bør gives mere økonomisk støtte til børnefamilier end tilfældet er i dag.
Uenig
Helt enig
- Ønsker ikke at uddybe.
- Hvis vi også skal sikre en bedre balance i folks arbejdsliv, have mindre stress, sikre at der er en rummelighed, så handler det om at skabe et overskud i børnefamilierne. Vi skal sikre, at alle børn og unge får en god opvækst, så vi kan bryde den negative sociale arv.
Danmark har afgivet for meget magt til EU
Enig
Uenig
- Ønsker ikke at uddybe.
- Hvis vi skal gøre Danmark større, er der nogle opgaver, vi skal løse i fællesskab i et europæisk fællesskab, men der er også andre områder, der fylder for meget. Jeg ønsker et slankere og stærkere EU, der er ’big on big things, small on small things’.
Der bør skabes flere job i den offentlige sektor
Uenig
Enig
- Ønsker ikke at uddybe.
- Det skal der åbenlyst nogen steder. For eksempel er vi nødt til at erkende, at vi skal styrke vores sundhedsområde i takt med, at der bliver flere ældre og syge over de næste år. Det handler ikke om, at den offentlige sektor skal vokse bureaukratisk, men om der er hænder nok.
Det offentlige er generelt for ineffektivt og bureaukratisk
Helt enig
Hverken eller
- Ønsker ikke at uddybe.
- Der er steder i den offentlige sektor, hvor der skal afbureaukratiseres og bruges færre penge på at flytte papirer rundt. Men der er også steder, hvor vi i den offentlige sektor, hvor vi for længst har fundet en balance. Derfor er det ikke sort-hvidt.
Udligningsreformen sender for mange penge fra de rigeste til de fattigste kommuner
Helt uenig
Hverken eller
- Ønsker ikke at uddybe.
- Det her er ikke kun et spørgsmål om rige og fattige kommuner. Det er et spørgsmål om at sikre, at der er den basisøkonomi, der skal til for at kunne håndtere fremtidens udfordringer, i alle landets kommuner.
Det generelle danske lønniveau er så højt, at det skader dansk økonomi
Helt uenig
Hverken eller
.
- Ønsker ikke at uddybe.
- Vi forhandler ikke løn som politikere. Det gør arbejdsmarkedets parter.