Politik

Dansk fregat skal beskytte amerikansk hangarskib - kom med ombord

Den danske fregat står til at blive sendt til Nordatlanten for at beskytte et amerikansk hangarskib.

For en helt almindelig landkrabbe er den danske fregat Iver Huitfeldt uden tvivl meget imponerende.

Som havets grå eminence udstyret med nok isenkram til at jage selv de mest insisterende fjender på flugt, er skibet intet mindre end en våd drøm.

Med regeringens nye øgede militærbidrag står Iver Huitfeldt til at blive sendt til Nordatlanten.

- Vi har kendt til opgaven et stykke tid. Den er at beskytte et amerikansk hangarskib og de skibe, der er i en hangarskibsgruppe, siger Bo Overgaard, kommandørkaptajn og chef på Iver Huitfeldt, til TV 2.

En ægte søhelt

Iver Huitfeldt er en af tre danske fregatter.

Udover Iver Huitfeldt råder Søværnet også over skibene Niels Juel og Peter Willemoes.

Som broderskibene er Iver Huitfeldt opkaldt efter en dansk søhelt.

Kommandørkaptajn Bo Overgaard forklarer, Iver Huitfeldts mission.

Personen Iver Huitfeldt var kommandør i det danske søværn. I 1710 blev han udnævnt til chef for orlogsskibet Dannebroge.

Året forinden var Den Store Nordiske Krig udbrudt, og med sin erfaring fra 25 år søkrig var det en erfaren herre, der havde kommandoen over Dannebroges næsten 600 besætningsmedlemmer og 82 kanoner.

Kommandørkaptajn Bo Overgaard viser rundt på fregatten Iver Huitfeldt. Video: Søren Frandsen

4. oktober 1710 lå størstedelen af den danske flåde – heriblandt Dannebroge – for anker i Køge Bugt. Flåden var løbet ind i et uvejr og havde derfor søgt ly i bugten, da den svenske flåde angreb uden varsel.

Dannebroge kom hurtig under kraftig beskydning og brød i brand. Ilden var umulig at slukke, så Ivar Huitfeldt beordrede sit mandskab til at kaste anker og fortsætte beskydningen af svensken. I ly af Dannebroge kunne resten af den danske flåde flygte i sikkerhed.

Til sidst eksploderede Dannebroge i et flammehav. Kun ni mænd fra besætningen overlevede.

Iver Huitfeldt var ikke blandt dem.

En verden til forskel

Der er en verden til forskel på det skib, som Iver Huitfeldt kommanderede, og den moderne fregat, der bærer hans navn.

Hvor Dannebroge var godt 50 meter langt, måler Iver Huitfeldt – altså skibet – 138,7 meter. Skibet er knap 20 meter bredt, og det stikker 6,45 meter ned i vandet, oplyser Forsvaret.

Skibet har en aktionsradius på 9.000 sømil – eller 16.000 kilometer – og en topfart på 28 knob, hvilket for landkrabber svarer til 52 km/t.

Vægten på hele herligheden er 6645 tons, hvilket inkluderer flere våbensystemer – blandt andet to 76 millimeters kanoner, en 35 millimeter maskinkanon og en Lockheed Martin (MK41 VLS) Multimissillauncher.

Desuden medbringes en helikopter af typen MH-60R Sea-Hawk.

En Blackhawk flyver tæt ind over fregatten Iver Huitfeldt for at sætte soldater af under en øvelse i 2016.

Nye missiler

Men selvom Iver Huitfeldt er bevæbnet til tænderne, er det først sidste år, at skibet blev politisk godkendt til det luftforsvar, som skibet oprindeligt er bygget til.

Skibet blev søsat i 2011, men på grund af det gamle forsvarsforlig var MK41 affyringsramperne ikke klar til aktion. De stod simpelthen tomme, skrev Ingeniøren.

Det ændrede sig med forsvarsforliget i 2018, som den daværende regering indgik med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Pt. arbejder Forsvaret på at indkøbe SM2-missiler, der har en rækkevidde på næsten 200 kilometer.

Efter planen skal Iver Huitfeldt formentlig sejle fra Danmark i marts. Det kræver dog Folketingets godkendelse. Regeringen har bred opbakning til den nye militære indsats.