Lige nu er det nemt at 'favne' alle i Venstre - men om lidt bliver det svært

16x9
Nu skal partiet samles, har det igen og igen lydt fra Venstre-politikere, efter de seneste ugers interne krise. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Venstre-folk ser forskelligt på en række af tidens store politiske spørgsmål. Kan en ny ledelse sætte en kurs, som tilfredsstiller alle?

De seneste uger har været de mest dramatiske i Venstres nyere historie.

Det voldsomme oprør mod partiets ledelse, ført an af stærke kræfter i baglandet, har gjort så dybt indtryk på alle i partiet, at man her i dagene efter kulminationen i Brejning lørdag er enige om én ting: Denne situation må aldrig opstå igen, og derfor skal alle ”strømninger” i partiet lyttes til og have plads i fremtidens Venstre.

Som partiets formentlig kommende formand, Jakob Ellemann-Jensen, formulerer det i Jyllands-Posten ved udsigten til at få Inger Støjberg som næstformand:

- Inger er nærmest personificeringen af en strømning i vores parti, som er vigtig at lytte til. Inger og jeg har forskellige måder at italesætte ting. Jeg tror, at vi tilsammen favner bredere, end jeg gør alene. Derfor synes jeg, at Inger er et stærkt kort.

Inger Støjberg supplerede efterfølgende i et interview med Skive Folkeblad:

- Venstre er det store, folkelige borgerlige parti, og det skal respekteres, at der er bredde i partiet. Det er det, vi ønsker at favne.

Udlændinge, land/by og grøn omstilling

Det har mildest talt ikke været noget hemmelighed, at Venstre-politikere har set forskelligt på flere af tidens vigtigste politiske temaer de senere år.

Tag for eksempel udlændinge- og værdipolitikken: Dele af partiet mener, at den er blevet ”for ekstrem” og ”for firkantet”. Andre deler bestemt ikke den opfattelse.

Tag diskussionen om at finde en balance mellem at sikre landbruget gode vilkår og sætte mere fart på den grønne omstilling. Her har Jakob Ellemann-Jensen selv været kritiseret internt, fordi han efter nogles mening var for meget "miljø-" og for lidt "fødevareminister”.

Eller tag diskussionen om balancen mellem hovedstad og provins – udflytning af arbejdspladser, kommunal udligning, dén slags.

For eller imod?

Med de traumatiske oplevelser fra weekendens ”braget i Brejning” i frisk erindring er det nemt for alle dele af partiet nu at tale om samling og om, at alle strømninger skal ”favnes”.

Men så snart en ny Venstre-ledelse er valgt på det ekstraordinære landsmøde 21. september, melder den konkrete parlamentariske hverdag sig, og her er det ikke nok med løse inkluderende formuleringer. Her skal Venstre beslutte sig:

Er et nyt Venstre enig eller uenig med Mette Frederiksens (S) regering i, at Danmark skal begynde igen at tage imod kvoteflygtninge?

Er et nyt Venstre enig med regeringen i behovet for en klimalov, der vil sætte markant ind i forhold til landbruget?

Hvordan mener et nyt Venstre, at de kommende forhandlinger om en ny udligningsreform, der skal fordele penge mellem landets by- og landkommuner, skal ende - skal der tages flere penge fra hovedstadskommuner og gives til kommuner i yderområder?

Hér og i mange andre konkrete politiske sager, skal Venstre gøre sin stilling klart. Og i mange tilfælde direkte stemme om det i Folketingssalen. Og her skal Venstre stemme som en enhed. For eller imod.

Jakob Ellemann-Jensen får det til at lyde simpelt, når han af Jyllands-Posten bliver spurgt, hvordan dét skal løses:

- Der forsøger jeg, ligesom da jeg var politisk ordfører, at sige: Lad os nu lige sætte os sammen og lytte til hinanden. Det bedste eksempel var maskeringsforbuddet. Der barrikaderede vi os på mit kontor, og vi forlod det ikke, før vi var enige. Det skal vi gøre i mange af de her sammenhænge.

Dén opgave bliver en af de største og sværeste for en ny Venstre-formand. Og lykkes den ikke, kan uenighederne internt i partiet blusse op og komme ud af kontrol. Igen.