Bliver Frederiksens og Trumps personlige krise hele Danmarks problem?

16x9
Statsminister Mette Frederiksen har klart afvist Donald Trumps idé om, at USA kunne købe Grønland. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Statsministerens ordvalg har ikke altid været lige heldigt og velvalgt.

Berlingskes chefredaktør Tom Jensen konstaterede i går, ”at Danmarks nye statsminister Mette Frederiksen nu som person udgør en barriere for et fortsat tæt forhold til USA, landets helt afgørende allierede".

Chefredaktørens vurdering har givet anledning til en hel del debat. Ærligt talt kan det undre mig, da Tom Jensen jo har en pointe i det skrevne.

Uagtet omstændighederne kan man også som USA-analytiker næppe vurdere andet, end at den personlige fejde mellem USA's præsident og Danmarks statsminister på ubestemt tid har forværret kongerigets muligheder for at indgå i et tæt forhold med Trumps USA. Jeg vil endda nøgternt tilføje, at den lokumskolde analyse selvfølgelig må være, at Donald Trump og Mette Frederiksens personlige problemer udgør et udenrigs- og sikkerhedspolitisk problem for Danmark.

Kunne statsministeren havde ageret anderledes?

Som USA-analytiker må man dog stille spørgsmålet, hvorvidt statsministeren havde det store handlerum efter præsidentens udtalte overvejelser om et muligt opkøb af Grønland.

Ligeledes bliver man nødt til at gå kontrafaktisk til værks og spørge, hvor stor sandsynligheden egentlig var for, at den nye danske regering under statsbesøget kunne have opbygget et tættere forhold til Trumps administration.

Det er dog min bedste vurdering, at man fra dansk side kunne have håndteret denne surrealistiske situation mere elegant og diplomatisk og dermed kunne have minimeret omkostningerne for det dansk-amerikanske forhold.

Personlige relationer vægter højt i politik

Ifølge Martin Marcussen, professor i diplomati ved Københavns Universitet, eksisterer der ikke noget systematisk officielt diplomati mellem de skiftende danske regeringer og Donald Trumps administration. Som Marcussen formulerede det over for TV 2 i går, så er det ”rygtebørsen”, som Danmark baserer sine diplomatiske relationer med amerikanere på.

De personlige relationer mellem stats- og regeringsmedlemmer er således vigtige, fordi der i forvejen er meget lidt diplomatisk kontakt på højt niveau mellem de to nationer. Et statsbesøg havde i den sammenhæng været en gylden mulighed, for som statsministeren sagde til DR i søndags, så ”er der rigtig meget andet (end salget af Grønland, red.), vi gerne vil snakke med den amerikanske præsident om".

Set i det lys er det derfor selvfølgelig et stort problem for Danmark, at statsministeren og USA's præsident gik så skævt af hinanden, at Trump egenhændigt endte med at aflyse det planlagte statsbesøg.

Indenrigspolitiske agendaer

Statsministeren afviste i et interview i går aftes behovet for ”at gå ind i en ordkrig” med Trump. Udtalelsen faldt, efter at Trump på Twitter kaldte Frederiksens kommentar om, at ideen om et muligt salg af Grønland skulle være ”absurd”, for ”væmmelig”.

At det lige er Donald Trump - som ikke ligefrem er kendt for at optræde som en sproglig gentleman - der nu spiller fornærmet over statsministerens ordvalg, kan virke en kende pedantisk. Man skal primært se Trumps klagesang som et forsøg på at manøvrere den indenrigspolitiske diskussion i USA. Her har der nemlig lydt et ramaskrig over præsidentens ageren overfor den trofaste danske allierede.

Uanset hvorvidt Trumps oplevede krænkelse er oprigtig, og hvad statsministeren har bedyret, kan man dog ikke se bort fra, at begge regeringsledere i høj grad forsøger at score indenrigspolitiske point med deres optrædener.

Som Radio24Syvs udenrigsredaktør, Anne-Sofie Allarp, så rammende opsummerede situationen, er resultatet ”en diplomatisk krise, der er forårsaget af USA, men er forværret af danske politikeres indenrigspolitiske bingo-point”.

Danske politikere og udenlandske følelser: Da Danmark i 2005/2006 ramlede ind i krisen om tegningerne af profeten, var...

Posted by Anne Sofie Allarp on Wednesday, August 21, 2019

Ordvalget var uheldigt

Som jeg skrev i går, kan man sagtens mene, at statsministeren ikke havde noget andet valg end at melde klart ud, at Grønland ikke er til salg.

Men man kan bestemt diskutere, hvor heldigt statsministerens sprogbrug var. For uagtet at udtrykket ”absurd” for mange danskere måtte have været den korrekte beskrivelse af Trumps handelsønske, var ordvalget næppe det mest velvalgte og konfliktnedtrappende.

Man træder næppe Mette Frederiksen over tæerne ved at vurdere, at budskabet om, at Grønland ikke er til salg, kunne have været leveret mere elegant og med fordel igennem de diplomatiske kanaler fremfor igennem dagspressen.

Statsministeren havde gjort klogt i at lade være med at kommentere amerikanske nyhedsartikler baseret på anonyme kilder. Frederiksen sagde blandt andet til en grønlandsk avis: ”Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment”.

I stedet for at håbe havde det været på sin plads at afstå fra at kommentere, hvad der på dette tidspunkt stadig primært var rygter og en enkelt henkastet kommentar fra en af præsidentens rådgivere i et interview på Fox News. Statsministeren kunne have nøjedes med at konstatere, at man fra dansk side grundlæggende ikke kommenterer rygter, men agter at gå i dialog med Trump-administrationen.

Et problem for Danmark

Vi må se, hvordan situationen udvikler sig i de kommende dage og uger. For at den personlige krise mellem Trump og Frederiksen på lang sigt bliver hele Danmarks problem, forudsætter selvfølgelig, at det aflyste statsbesøg overhovedet kommer til at få en længerevarende betydning. Både Trump og Frederiksen har jo nok at se til på hjemmefronten.