Ordet, der fik Trump til at blive væk, blev gentaget på tv

Jeppe Kofod kalder fortsat USA's ønske om at købe Grønland for "absurd". Til trods for at det netop var dét ord, der fik Trump til at blive væk.

- Det er en absurd diskussion.

Sådan lød den umiddelbare reaktion fra statsminister Mette Frederiksen, da hun i weekenden skulle forholde sig til, at USA ønskede at købe Grønland.

Ønsket blev pure afvist af både Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, og statsministeren.

Det fik efterfølgende USA's præsident Donald Trump til at aflyse sit statsbesøg i Danmark, der ellers skulle have fundet sted i begyndelsen af september. Ifølge præsidenten selv, fordi Mette Frederiksen udtalelse var respektløs:

- Jeg glædede mig til at komme til Danmark, men statsministerens udtalelse om, at det var "en absurd idé" var modbydelig og upassende. Alt, hun skulle have sagt, var, "vi er ikke interesserede", lød det fra præsidenten onsdag.

Fastholder ordvalg

Alligevel fastholder regeringen sit ordvalg.

I talkshowet 'Lippert' på TV 2 News gentager udenrigsminister Jeppe Kofod, at idéen om at købe Grønland er "absurd". Det er til trods for, at flere analytikere peger på, at Danmark og USA med det aflyste statsbesøg befinder sig i en svær diplomatisk krise.

- Det er absurd at diskutere noget, der ikke er en realitet. Grønland er ikke til salg. Og så synes jeg, vi skal koncentrere os om andre, vigtigere emner, siger Jeppe Kofod.

Han afviser samtidig, at Danmark skulle befinde sig i en diplomatisk krise med USA.

- Vi er kerneallierede. Jeg er da ærgerlig over, at Trump aflyser. Men det ændrer ikke på vores forhold.

USA har før ønsket at købe Grønland

Det er ikke første gang, USA har ytret ønske om at købe Grønland.

Under den kolde krig ville amerikanerne købe øen for at styrke overvågningen af Sovjetunionen. Men det blev afslået af den daværende, socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft.

Til gengæld fik amerikanerne Thulebasen i Grønland. Med basen kunne det amerikanske militær holde øje med missilaffyringer og sikre USA's forsvar mod Rusland såvel som Kina og Nordkorea.

Efter krigen dalede basens betydning for amerikanerne. Men de seneste år har de igen haft blikket rettet mod verdens største ø - og det skyldes blandt andet frygten for Kina, der viser stor interessere i Arktis.

Sidste år tilbød Kina at finansiere to lufthavne i Grønland. Ifølge kineserne for at skabe bedre handelsmuligheder i området. Men USA var mistroiske.

USA er vores sikkerhedsgaranti

Jeppe Kofod, udenrigsminister

Under et møde med Arktisk Råd i maj sidste år satte den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, spørgsmålstegn ved kinesernes intentioner. Lufthavnene var udelukkende et forsøg på at vinde territorium i Grønland og udvide sin militære rækkevidde, lød det fra Pompeo.

Få måneder senere - i september 2018 - valgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen så at tage affære. Danmark investerede 700 millioner kroner i de to lufthavne og gav samtidig Grønland et lån på 900 millioner kroner. Amerikanerne kunne ånde lettet op: kineserne var dømt ude.

I hvert fald for en stund.

Arktis er fortsat en sikkerhedspolitisk udfordring

For truslen mod øst er fortsat aktuel og skal tages alvorlig.

Det slog forsvarsminister Trine Bramsen fast under et interview med Jyllands-Posten mandag. Her udpegede hun Arktis som en af de fem største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark på linje med truslen fra terror, cyberangreb, ukontrollerede migrantstrømme og Rusland.

Det er udenrigsminister Jeppe Kofod enig i. Og netop derfor er et stærkt forhold til USA fortsat altafgørende, mener han:

- USA er vores sikkerhedsgaranti. Vi samarbejder fortsat omkring Rigsfællesskabet og det arktiske, hvor der lige nu sker store geopolitiske forandringer, vi skal forholde os til sammen, siger han og uddyber:

- Som udenrigsminister vil jeg nu kigge fremad og forsøge at styrke den sikkerhedspolitiske alliance, vi har med USA i Arktis. Det var en mulighed, vi havde under statsbesøget, og det er en mulighed, vi stadig har.

Grønland har været en del af det danske rige siden begyndelsen af 1800-tallet. I 1979 fik Grønland hjemmestyre, og siden 2009 har øen haft delvist selvstyre. Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken ligger dog fortsat i danske hænder.