Politik

Justitsministeren om teledata-skandale: Risiko for justitsmord

Folketingspolitikere frygter, at forbrydere er gået fri, og uskyldige er blevet dømt som følge af problemerne med teledata i retssystemet.

De nye oplysninger om fejl i den teledata, der bliver anvendt som bevismateriale i retssager, gør sagen endnu værre end først antaget.

Sådan lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), efter at Rigsadvokaten mandag har valgt at suspendere al brug af teledata som bevis i retssager de kommende to måneder.

- Det her er rigtig stort, siger han til TV 2.

Risiko for justitsmord

Hidtil har man kun været bekendt med risikoen for, at fejl i teledataen gjorde, at ikke alle oplysninger kom med over til retssagerne. Men nu har Rigspolitiet så yderligere identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering.

Det betyder ifølge Hækkerup, at der både kan være fejl selve rådataen, men også i noget af den besked, der bliver givet videre.

- Så det her gør altså sagen meget værre, siger han og tilføjer:

- Hvis der er en risiko for, at uskyldige bliver dømt, eller at skyldige går fri, bliver der skubbet til vores tillid til retssystemet. Derfor bliver vi nødt til at tage teledataen ud af retssagerne og gennemgå tidligere sager, hvor det er blevet anvendt, for at sikre, at der ikke er blevet begået justitsmord.

Fejlbehæftede masteplaceringer

Ifølge Rigspolitiet kan der i behandling af straffesager være indgået fejlbehæftede masteplaceringer.

Masteplaceringerne bliver brugt til at vise, hvor en telefon befinder sig. I retssager bliver teledata således brugt til at sandsynliggøre, hvor en tiltalt har været på et givent tidspunkt.

Det her kan medføre, at forbrydere, der burde være dømt, går fri

Preben Bang Henriksen (V)

Rigspolitiet har konstateret "flere forskellige konkrete fejl" i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget af og årsagen til fejlen er endnu ikke afdækket, men Nick Hækkerup fastslår, at samtlige sager, hvor der har været anvendt teledata, vil blive gennemgået.

Bekymring i Folketinget

Bredt i Folketinget vækker de nye oplysninger om problemerne med brugen af teledata bekymring. Hos Venstre kalder formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen suspenderingen af brugen for "dybt beklagelig", men også "nødvendig":

- Det her kan medføre, at forbrydere, der burde være dømt, går fri, fordi man mangler et af de tungeste beviser. På den anden side må jeg også sige, at der er ingen tiltalte i Danmark, der skal dømmes på baggrund af beviser, som der kan være tvivl omkring. Derfor er det den helt rigtige beslutning, der er truffet, men det er med stor beklagelse, at jeg ser, at beviserne nu må lægges på hylden for en tid, siger han.

På den modsatte fløj er tonerne hos Enhedslisten de samme. Her mener retsordfører Rosa Lund, at sagen bør give anledning til en diskussion om, hvordan staten fremover opbevarer teledata.

Hun har allerede stillet flere spørgsmål til justitsministeren om sagen og forventer, at justitsministeren indkalder til drøftelser om netop det, når den nedsatte kontrolgruppe til september har fremlagt sine resultater.

Flere end 10.000 sager

Tidligere hed det, at omkring 10.700 sager fra 2012 og frem til 8. marts 2019, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger, skal undersøges. Men nu skal også sager fra før 2012 undersøges.

Nick Hækkerup nedsatte i begyndelsen af juli en gruppe på fem personer, der skal undersøge teledatasagen, bestående af landsdommer Olaf Tingleff, professor i strafferet Jørn Vestergaard, advokat Karoline Normann, advokat Kristian Mølgaard og tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen.

Gruppen skal blandt andet fastsætte retningslinjer for myndighedernes gennemgang af de mange sager, og Hækkerup forventer, at gruppen kommer med sine resultater i slutningen af september.

Betydning for straffesager

Rigspolitiet konstaterede for første gang problemet med usikre teledata i februar 2019, men orienterede først Landsforeningen for Forsvarsadvokaterne på et møde 6. juni. Domstolsstyrelsen, der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før 13. juni.

Dommerforeningen blev først orienteret, da journalister henvendte sig.

Fejlen er opstået i det program, som siden 2012 har konverteret teleselskabernes rådata til oplysninger, som er blevet brugt i forbindelse med bevisførelse for mistænkte personers gøren og laden i visse straffesager.

Fejlen kan have medført, at mistænkte er blevet frifundet på en forkert baggrund, og at andre omvendt er blevet kendt skyldige.