Minister vil ændre regler for fravær i gymnasiet

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører og gymnasielærer kalder det slinger at forlade nogle regler, der er "sund fornuft."

Reglerne for fravær i gymnasiet er alt for rigide og skal nu gennemses.

Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der vil mødes med leder-, lærer- og elevrepræsentanter for at drøfte en mulig løsning.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeren.

Reglerne blev med en ny central registrering af fravær ændret i oktober 2018 under den daværende børne- og undervisningsminister, Merete Risager (LA).

Det er sund fornuft. Og hvis man forlader det princip, er det rent slinger

Marie Krarup

Den nye centrale registrering betyder, at eleverne i dag får fravær for en hel time, som om de ikke var mødt op, hvis de bare er ét minut forsinket. Og det, mener den nye minister, er et udtryk for unødvendig kontrol, der har suget arbejdsglæden væk fra lærerne.

- Vi skal have fornuften tilbage. Der har henover de sidste år været en ærgerlig tendens til, at vi fra centralt holdt har blandet os unødigt meget i, hvordan der drives skole rundt om i landet. Et godt eksempel er den tidligere regerings rigide og restriktive fraværsregler i gymnasiet, oplyser Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Skørt at lave regler baseret på et fåtal

Pernille Rosenkrantz-Theil fremhæver, at politikerne på Christiansborg ifølge hende ikke er de bedste til at lave fornuftige fraværsregler. Den udmelding er Martin Mejlgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, enig i.

Han fremhæver desuden, at stramningen af reglerne efter hans opfattelse slet ikke var nødvendig.

- Udviklingen over de seneste par år har været, at der har været mindre fravær på institutionerne. Og så handler det ikke om procentsatsen, men hvad der ligger til grund for, at eleverne har fravær. Fravær skal registreres, så vi kan se, om nogle elever mistrives, og hvis de gør det, så skal vi hjælpe dem, siger han til TV 2.

Ifølge Martin Mejlgaard er det et fåtal af eleverne, der sløser, er dovne og bevidst møder for sent til timerne.

- At lave rigide regler baseret på et fåtal af eleverne, synes jeg, er helt skørt.

Dansk Folkeparti: Det er rent slinger

Dansk Folkeparti er dog langt fra enige med både ministeren og formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Partiets uddannelsesordfører, Marie Krarup, kalder det sjusk og en slingrekurs at lempe reglerne i "en rigtig fornuftig plan".

Ifølge Marie Krarup skal fravær selvfølgelig registreres ved timens begyndelse, fordi der er en grænse for, hvor meget en lærer skal bruge på at føre fravær - og at eleverne selvfølgelig skal være der til tiden, siger hun til TV 2:

- Det er sund fornuft. Og hvis man forlader det princip, er det rent slinger. Vi skal lære de unge, at de skal have nogle gode og fornuftige arbejdsvaner. Og vi skal lære skolerne, at de skal lægge vægt på det, og derfor skal de offentliggøre fraværstallene.

Ifølge Marie Krarup var hensigten med fraværsbekendtgørelsen fra 2018 at indføre en fælles måde for alle landets gymnasier at føre fravær på, så tallene kan sammenlignes.

Nogle gymnasier har fravær på over 15 procent

I marts 2019 viste en opgørelse fra Undervisningsministeriet fra skoleåret 2017-2018, at danske gymnasie- og hf-elever havde et gennemsnitligt fravær på 9,1 procent. Opgørelsen viste også, at der var store forskelle blandt de almene gymnasier i forhold til elevernes fravær.

Bjerringbro Gymnasium og Vesthimmerlands Gymnasium var i opgørelsen de to gymnasier, der med 6,1 procents fravær havde det laveste fravær, mens Gentofte HF og Høje Taastrup Private Gymnasium havde det højeste fravær på henholdsvis 19 og 18 procent.

De nuværende regler mødte i oktober kritik fra rektorer, lærere og elever, ligesom formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium i København Birgitte Vedersø fremhævede, at den stramme protokolføring ikke ville føre til lavere fravær.

Det er op til det enkelte gymnasium at håndtere elevernes fravær, og skolerne kan vælge at indstille, at der skal skæres i elevernes SU, hvis fraværet er for højt. Fraværsbekendtgørelsen fra 2018 kræver desuden, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre fraværet på skolen.