Trump fik sit indrejseforbud – men det danner en farlig præcedens

16x9
USA's præsident, Donald Trump. Foto: Ron Sachs / Scanpix Denmark

KOMMENTAR: Kovendingen efterlader et indtryk af en israelsk premierminister, der danser efter Trumps pibe.

Torsdag annoncerede Israel, at de to demokratiske kongresmedlemmer Ilhan Omar og Rashida Tlaib er blevet nægtet indrejse. De to politikere skulle have været en del af en større demokratisk delegation, der vil rejse til Israel denne weekend.

Den officielle forklaring er, at Omar og Tlaib har opfordret til en international boykot af Israel og dermed ikke er velkomne.

Den israelske regering havde dog tidligere tilkendegivet, at de to kongresmedlemmer godt måtte rejse ind i landet. Og da kovendingen kommer i kølvandet på, at USA's præsident, Donald Trump, på Twitter havde opfordret den israelske regering til at udstede et indrejseforbud mod de to politikere, fremstår beslutningen nu selvfølgelig politisk motiveret.

Timingen forundrer

Grundlæggende kan man selvfølgelig mene, hvad man vil, om de to venstreorienterede kongresmedlemmer. Særligt Ilhan Omar har en kedelig historik af udtalelser, der i foruroligende grad nærer antisemitiske stereotyper. Ligeledes har både Omar og Tlaib ganske rigtigt opfordret til en international boykot af Israel.

Set med disse briller er indrejseforbuddet i tråd med Israels politik, som den israelske viceudenrigsminister slog fast torsdag.

Når man alligevel sidder tilbage og undrer sig, handler det i bund og grund mere om timingen og de langsigtede konsekvenser, som beslutningen kan medføre.

Den demokratiske toppolitiker Steny Hoyer, som er arrangøren bag rejsen, havde fået den israelske regerings ord på, at Omar og Tlaib godt kunne rejse ind. Så sent som i sidste måned slog den israelske ambassadør i USA ligeledes fast, at Israel ikke ville nægte amerikanske kongresmedlemmer indrejse.

Uanset om det er hensigten eller ej, har premierminister Netanyahu og hans regering med timingen af indrejseforbuddet signaleret, at man er villig til at danse efter præsident Trumps pibe (eller måske snarere tweets).

En farlig præcedens

Både premierminister Netanyahu og præsident Trump bevæger sig ned ad en farlig sti med dagens manøvre. At nægte en nær alliereredes kongresmedlemmer indrejse – særligt med sådan en tvivlsom timing – danner en farlig præcedens.

For hvad bliver det næste, hvis Israel i Trumps optik bør nægte kritiske politikere indrejse?

At Tyrkiet gerne må nægte indrejse til (republikanske) kongresmedlemmer, der støtter kurdernes uafhængighed?

Eller at autoritære regimer er velkomne til at udstede indrejseforbud til amerikanske politikere, der eksempelvis blander sig i interne anliggender ved at italesætte krænkelser af menneskerettigheder i Kina?

Problemet med denne form for præcedens er med andre ord, at den åbner op for Pandoras æske og kan have vidtgående langsigtede konsekvenser, der ikke er i Amerikas interesse.

En del af en større strategi

At forsøge at score indenrigspolitiske point ved at få en nær amerikansk allieret til at vælge side midt i en præsidentvalgkamp – hvilket er dét, konflikten mellem Trump og kongreskvinderne i sin essens handler om – er selvsagt ikke særlig statsmandsagtigt. Men det forhindrer som bekendt ikke USA's præsident at gå ned ad den sti alligevel.

Tværtimod var det en forudsigelig og konsekvent strategisk beslutning at opfordre Israel til at udstede indrejseforbuddet.

Præsident Trump har i flere uger målrettet angrebet især Omar og Tlaib som et led i en større strategi, hvor yderliggående politikere fra den amerikanske venstrefløj skal fremstå som socialistiske og Israel-hadende bannerførere for Det Demokratiske Parti frem mod næste års præsidentvalg.

Denne strategi udfoldede sig igen torsdag, efter den israelske beslutning var blevet annonceret. På Twitter lancerede Trump triumferende igen talestregen om, at Omar og Tlaib angiveligt skulle være ”ansigtet på Det Demokratiske Parti”:

Hvorvidt Trump kommer til at lykkes med dette foretagende, må tiden vise. Ligeledes kan det godt vise sig, at den tætte relation mellem Trump og Netanyahu ikke har spillet nogen rolle i torsdagens kontroversielle israelske beslutning om at nægte indrejse til to amerikanske kongresmedlemmer.

Men det lugter unægtelig af partipolitik, når en amerikansk allieret vælger at blande sig i amerikansk indenrigspolitik ved at nægte to folkevalgte politikere indrejse - bare en time efter at USA's præsident i et tweet har opfordret til netop dette.