Joe Biden er ikke nogen billetsælger, men forbliver favoritten til at udfordre Trump

16x9
Tidligere vicepræsident Joe Biden. Foto: Lucas Jackson / Ritzau Scanpix

Det progressive stjerneskud Kamala Harris skuffede fælt i nattens tv-debat.

Tirsdagens demokratiske tv-debat var karakteriseret ved, at de progressive kandidater stod under beskydning fra partiets moderate fløj.

I nat dansk tid var det så omvendt. Her blev det den moderate Joe Bidens tur til at stå for skud af de progressive partifæller.

En populær skydeskive

At det forholdt sig sådan, var ikke spor overraskende.

Den tidligere vicepræsident fører klart i meningsmålingerne og forbliver favoritten til at vinde nomineringen. Hvorfor det forholder sig sådan, vender vi tilbage til. Kort sagt skyldes det, at Biden er det eneste seriøse bud på en midtsøgende demokratisk præsidentkandidat i et felt domineret af venstreorienterede kandidater.

Bidens status som frontløber gjorde, at den tidligere vicepræsident var den mest attraktive skydeskive for nattens ni modkandidater. For uanset om man hedder Kamala Harris og er et seriøst bud på Demokraternes næste præsidentkandidat, eller man hedder Kirsten Gillibrand og burde have kastet håndklædet i ringen for længst, så giver det mening og omtale at gå i infight med frontløberen.

Delte meninger om Bidens præstation

Sammenlignet med den første tv-debat i den forgange måned, hvor den tidligere vicepræsident kom i store problemer, slap Joe Biden bedre fra nattens debat.

Hvorvidt den tidligere vicepræsident havde en god, gennemsnitlig eller bare mindre dårlig aften end sidst, har der mildest talt været delte meninger om. Mens tv-stationen CNN og internetmediet Vox udråbte Biden som en af nattens vindere, endte den tidligere vicepræsident i taberkategorien hos avisen Washington Post. De delte meninger om Bidens præstation blev især tydeliggjort hos New York Times, hvor avisens klummeskrivere var dybt uenige i bedømmelsen af Bidens debatoptræden.

Harris skuffede fælt

Sidste måned var der bred enighed om, at Kamala Harris vandt den første tv-debat i overlegen stil. Mange steder gik man endda så langt som til at udråbe senatoren fra Californien som (ny) favorit til at vinde nomineringen.

Men med den nye berømmelse og stjernestatus blev Harris også en oplagt skydeskive. For Biden, der tydeligvis havde taget fløjlshandskerne af i nat, men særligt for de mange desperate demokrater, der kæmper om overhovedet at kvalificere sig til den næste tv-debat i september.

Denne nye rolle og dermed følgende dynamik slap det progressive stjerneskud mildest talt ikke godt fra. Der er bred enighed om herovre i USA, at Harris havde en dårlig debataften.

Faktisk var det slående, hvor overraskende usikker den ellers så selvsikre senator fra Californien var i nat, da hun blev angrebet af partifællerne. Harris havde eksempelvis svært ved at forsvare sin sundhedspolitiske platform, selvom - eller måske snarere fordi? - denne var blevet lanceret for bare tre dage siden.

Mere generelt virkede Harris også til at have problemer med at ryste anklagerne af sig, at hun er en kynisk opportunist, der skifter standpunkt efter folkestemningen og vil sige hvad som helst for at vinde nomineringen. Overordnet set blev det dermed en aften, hvor den hypede Harris endte med at være presset og langt mere i defensiven, end senatoren nok havde håbet. Velkommen på forsiden og livet som en angivelig frontløber, er man fristet til at sige.

Styrkeforholdet er uændret

Mere generelt må man sige, at nattens debat ikke rykkede fundamentalt på styrkeforholdene i primærvalgskampen. Joe Biden og Kamala Harris dominerede debatten, mens senatoren Cory Booker som forventet også gjorde sig bemærket med en stærk præstation, som burde give senatoren lidt tiltrængt momentum.

Men nu må vi se, om der overhovedet kommer de store forskydninger i meningsmålingerne, støtteerklæringerne og donationerne i de kommende dage og uger. Uanset hvad er det værd at huske, at disse forskydninger typisk viser sig at være øjebliksbilleder, der fordufter igen.

Det er netop Joe Bidens opbakning i meningsmålingerne et godt eksempel på. Efter den dårlige debatpræsentation i slutningen af juni var Biden nærmest blevet afskrevet mange steder og dykkede i målingerne. Men en måned senere var den tidligere vicepræsident næsten tilbage på sit gamle niveau i meningsmålingerne igen.

De fire seriøse bud

Modsat hvad mange troede – eller måske håbede – i kølvandet på den første tv-debat, fik Joe Bidens dårlige debatpræstation altså sandsynligvis ikke den store (negative) indflydelse alligevel.

Af samme årsag vil jeg holde mig fra at tillægge denne uges tv-debatter for stor betydning i min vurdering af, hvem der i skrivende stund har de bedste kort på hånden til at vinde nomineringen. Selvfølgelig altid med det forbehold, at der er tale om et øjebliksbillede. Der er lang tid til februar, hvor de demokratiske vælgere afgiver deres stemmer i primærvalgene for første gang. Meget kan ske i løbet af den lange valgkamp endnu. Særligt når antallet af demokratiske kandidater endeligt indsnævres til et mere overskueligt antal. Kvalitet frem for kvantitet, tak.

Indtil da vil jeg holde mig til min tese, at der på nuværende tidspunkt kun er fire seriøse bud på, hvem der kan blive Donald Trumps modstander næste år: Joe Biden, Elizabeth Warren, Kamala Harris og Bernie Sanders.

Biden forbliver favoritten

Her er Joe Biden fortsat favoritten til at blive Demokraternes næste præsidentkandidat.

Den vurdering står jeg ved, selvom den tidligere vicepræsident bliver behandlet som et levn fra fortiden af sine progressive partifæller og medierne, og mine garvede USA-kollegaer Jesper Steinmetz, Niels Bjerre-Poulsen og Jesper Zølck er uenige i vurderingen af Bidens chancer.

Måske skulle jeg dog endda have skrevet, at Biden for mig forbliver favoritten, fordi vicepræsidenten bliver behandlet som et levn fra fortiden.

Som jeg ser det, så profiterer Biden fortsat enormt af, at han er det eneste seriøse bud på en præsidentkandidat for partiets moderate vælgere. Ligeledes er der fortsat en overbefolkning af progressive kandidater i feltet, der tager stemmer fra hinanden fremfor at finde en konsensuskandidat og danne fællesfront mod Biden. Så længe dette er tilfældet, vil Joe Biden i min bog være det bedste bud på Demokraternes næste præsidentkandidat.

Biden er ikke billetsælger

Dermed ikke sagt, at Joe Biden er urørlig. Den tidligere vicepræsident bliver aldrig den store billetsælger eller en politiker, der formår at dominere de sociale medier. I hvert fald ikke i en positiv forstand. Tværtimod laver Biden selv efter mere end 40 år i amerikansk politik fortsat ubegribelig mange klodsede fodfejl.

Men når vi bevæger os væk fra øjebliksbillederne og de sociale medier og hen mod valgmatematikken – som i sidste ende er den, der afgør primærvalget –, så står Biden for mig fortsat stærkest i skrivende stund. Den tidligere vicepræsident er velkendt og vellidt og appellerer særligt til partiets moderate, ældre og minoritetsvælgere. Med andre ord tre af grupperingerne, der i høj grad udgør Demokraternes vælgermæssige fundament. Og mens særligt de to førstnævnte grupper ikke dominerer debatterne på de sociale medier eller det klassiske mediebillede, kan de sagtens vise sig at dominere de demokratiske primærvalg næste år.

Man tør jo næsten ikke skrive det i denne tidsalder domineret af ekstrem politisk polarisering og med to partier - Demokraterne og Republikanerne -, hvis vælgere ideologisk bevæger sig længere ud mod yderfløjene, men måske er det alligevel blevet ret moderne at være midtsøgende?