Kvoteflygtninge velkomne i Danmark igen - sådan bliver de udvalgt

16x9
Arkivfoto. Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

Det er regeringen, der bestemmer, hvem der skal lukkes ind. I første omgang står de behandlingskrævende flygtninge først for at blive lukket ind.

Den danske regering har meddelt FN, at man igen er klar til at modtage kvoteflygtninge.

I første omgang har regeringen sagt ja til at modtage en mindre gruppe, der er særligt behandlingskrævende. Fra næste år vil Danmark så igen indgå i den almindelige kvoteordning.

Det er dog endnu ikke blevet besluttet, hvor mange kvoteflygtninge man vil tage imod.

Men hvem er det egentlig, der potentielt kommer til Danmark?

Danmark udpeger selv

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, udpeger kvoteflygtningene ud fra en lang række kriterier. Det er dog landet, der skal modtage flygtningene, som helt selv beslutter, hvem man vil tage imod.

For at komme på listen over kvoteflygtninge skal man være i en situation, hvor man er blevet nødt til at forlade sit hjemland på grund af forfølgelse, eller man skal være uden udsigt til en varig løsning på den situation, man er flygtet fra. Man kan også blive udvalgt, hvis man har en særligt krævende sygdom såsom HIV.

Katrine Syppli Kohl, som er ph.d. i sociologi og forsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har overværet den proces, der bliver sat i gang, når kvoteflygtninge skal udvælges.

Hun fortæller, at genbosætning af kvoteflygtninge er en frivillig aftale, som lande kan indgå med FN. Det er altså ikke en del af Danmarks forpligtelser ifølge flygtningekonventionen.

Danmark udpeger selv, hvilket land man vil tage flygtninge fra, og derefter kommer FN med forslag til kandidater.

- Så tager Danmark til det pågældende land for at interviewe kandidaterne på listen for at finde ud af, om de er integrationsegnede, forklarer Katrine Syppli Kohl.

Observation af familier

I samtalerne med kandidaterne bruger man tid på at få fakta om familierne på plads. Desuden bliver der spurgt ind til erhvervserfaring og sprogkundskaber, forklarer Katrine Syppli Kohl.

Samtidig observerer man familien for at vurdere, om for eksempel børnene virker stærke og udadvendte, om de vil kunne sparke døren ind til et nyt land.

Det er regeringen, der bestemmer, hvilke lande vi taget kvoteflygtninge fra. Video: Sofie Sparre

Efter samtalerne laver delegationen, der har været af sted, en anbefaling af, hvem der skal lukkes ind i Danmark. På baggrund af den anbefaling tager de danske myndigheder en beslutning om, hvilke kvoteflygtninge der kommer til Danmark.

Flygtninge kan selv vælge nyt hjemland

Men det er ikke kun den danske regering, der har noget at skulle have sagt.

Også flygtningene selv kan vælge, hvor de gerne vil hen. Men når de så først er indstillet til at blive genbosat i det land, som de har valgt, fanger bordet, og beslutningen kan ikke laves om.

Når kvoteflygtningene kommer til Danmark, er det ikke under de almindelige asylregler, hvor de skal bo på et asylcenter. I stedet går de direkte ind i integrationsfasen, hvor de kommer i et integrationsprogram og bliver spredt til flere kommuner.

Kvoteflygtningene bliver dog ikke lovet permanent ophold i Danmark.

- Meningen fra FN's side er egentlig, at kvoteflygtningene skal have en permanent opholdstilladelse, men i Danmark får de, som det er nu, kun en midlertidig opholdstilladelse, siger Katrine Syppli Kohl.

Tidligere regering satte stopper for kvoteflygtninge

I efteråret 2016 indførte den daværende regering et midlertidigt stop for Danmarks modtagelse af kvoteflygtninge. Historisk set har Danmark ellers taget gennemsnitligt 500 kvoteflygtninge om året.

Omkring 30 af dem har været særligt behandlingskrævende – altså den gruppe, som Danmark nu i første omgang igen vil tage imod.

Der er brug for at Danmark modtager kvoteflygtninge, lyder det fra FN's flygtningehøjkommissariat. Video: Sofie Sparre

Præcis hvor mange Danmark fremover skal modtage, er altså endnu ikke besluttet. UNHCR opfordrer dog den danske regering til at sætte antallet til mindst det samme, som det var før.

- Globalt appellerer vi til, at flere lande begynder at modtage kvoteflygtninge og også modtager flere, fordi vi simpelthen har brug for, at flere flygtninge kommer i sikkerhed og tryghed, siger Elisabeth Haslund.

- Fire ud af fem flygtninge befinder sig i et naboland til det land, de er flygtet fra. Så det er nabolandene, der løfter den største byrde.

UNHCR vil nu gå i dialog med ministeriet for at fastlægge det praktiske og finde ud af, hvordan man skal sammensætte den gruppe, der skal til landet.