Politik

Forhandlinger om 'fattige' børn er et farligt emne for regeringen, siger analytiker

Statsminister Mette Frederiksen kritiseres både for at gøre for lidt og for meget. Analytiker vurderer, at der vil være utilfredshed uanset udfaldet.

Den nye S-regering har onsdag taget hul på sine første rigtige forhandlinger med støttepartierne, men emnet – såkaldt børnefattigdom – kan blive meget besværligt for Mette Frederiksens regering.

Sådan lyder vurderingen fra TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

- Det er politisk et rigtig farligt emne for regeringen. Og det er et emne, vi kommer til at høre meget til – ikke bare i forbindelse med de her forhandlinger, men i hele valgperioden, siger Hans Redder.

Vil hjælpe børnefamilier

Onsdagens forhandlinger tager udgangspunkt i den politiske aftale, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten indgik som grundlag for dannelsen af den ny regering i slutningen af juni.

Her står blandt andet, at der afsættes mellem 250 og 300 millioner årligt til et midlertidigt kontant børnetilskud, som skal målrettes familier med børn fra 0 til 14 år omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Det er fordelingen af de penge, som de røde partier onsdag er begyndt at forhandle om, og ifølge Hans Redder kommer statsminister Mette Frederiksen i de kommende år under pres fra flere sider i spørgsmålet om det, de røde partier kalder børnefattigdom. Især fra den borgerlige lejr.

Anklager om løftebrud fra blå blok

Det var Lars Løkke Rasmussens (V) borgerlige regering, der i 2015 og 2016 indførte kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Førstnævnte sætter loft over kontanthjælpsmodtageres samlede indtægt fra det offentlige, mens integrationsydelsen er en lavere ydelse end kontanthjælpen målrettet nytilkomne.

Satser for integrationsydelse og kontanthjælpsloft

Integrationsydelse (månedlig sats før skat):

Enlig forsørger: 12.143 kroner

Forsørger: 8498 kroner

Danskbonus oven i integrationsydelsen: 1580 kroner i op til seks måneder.

Kontanthjælpsloft (månedligt maksbeløb før skat for modtagere med børn):

Modtager er over 30 år, på uddannelses- eller kontanthjælp: 15.180-16.201 kroner

Modtager er under 30 år, på kontanthjælp: 12.832-15.888 kroner

Modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp: 12.194-15.134 kroner

Opfylder ikke krav om 225 timers arbejde: 7414-9202 kroner

I den borgerlige lejr argumenterede politikerne for, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen får flere ud på arbejdsmarkedet og er med til at gøre Danmark mindre attraktivt for udlændinge, og Mette Frederiksen sagde forud for folketingsvalget i juni flere gange, at hun ikke ville hæve ydelserne.

Derfor har Inger Støjberg (V) og Pia Kjærsgaard (DF) også allerede været ude at anklage hende for ”løftebrud”, fordi der nu forhandles om flere penge til børnefamilierne.

- Det er en svær balancegang for Mette Frederiksen, for hun vil for alt i verden undgå, at løftebrudsanklagerne bider sig fast. Hun insisterede igen og igen i valgkampen på, at hun ikke ville lempe på den brede udlændingepolitik, og derfor er der en grænse for, hvor langt hun kan gå, siger Hans Redder.

Røde partier vil have mere

Mette Frederiksen presses dog ikke kun af blå blok. De røde partier vil gerne bruge flere penge end det, de nu er begyndt at forhandle om. De mener, at ydelserne sender tusindvis af familier i fattigdom.

- Der vil stadig være masser af eksempler på børnefamilier, der falder under fattigdomsgrænsen, og Mette Frederiksen vil uden tvivl blive skudt i skoene, at hun gik til valg på at være børnenes statsminister, men ikke gør nok for at gøre op med børnefattigdom, lyder det fra Hans Redder.

Og netop det kom der en forsmag på, da det første forhandlingsmøde sluttede onsdag middag uden et resultat.

Her fortalte Radikale Venstres beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, at hendes parti gerne vil hjælpe både børnefamilier på integrationsydelse samt dem, der er ramt af kontanthjælpsloftet, men det rækker pengene ikke til, mener hun. Derfor skal der prioriteres.

- Vi havde gerne hjulpet alle, men det var der ikke opbakning til, og så må man træffe en beslutning om, at det er dem, der har mindst og vokser op i den hårdeste fattigdom, vi skal hjælpe først og mest, siger hun.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) erkender efter onsdagens forhandlinger, at de 250-300 millioner kroner kan blive smurt så bredt ud, at der ikke bliver tale om et mærkbart løft for nogen. Derfor er regeringen optaget af at hjælpe dem, der er hårdest ramt, og det er ifølge Astrid Krag især de enlige forsørgere.

Utilfredsheden fortsætter

I den politiske aftale, der er indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, står der, at tilskuddet skal træde i kraft ”hurtigst muligt”, men forhandlingsparterne vil ikke spå om, hvornår det sker.

Forhandlingerne fortsætter i august, men selv når en aftale er på plads, forsvinder diskussionen om ydelserne ikke, forudser Hans Redder.

- Hverken støttepartierne eller oppositionen vil være tilfredse med det, de når frem til. Så det her er en debat, der langt fra slutter med de forhandlinger, siger Hans Redder.

Regeringen vil også nedsætte en såkaldt ydelseskommission, der skal komme med bud på, hvordan et fremtidigt ydelsessystem kan se ud. Det årlige tilskud på mellem 250 og 300 millioner kroner er tænkt som en midlertidig løsning, indtil det er på plads.