Bliver det Arnes tur? Udsigt til farlig pensions-cocktail for Mette F.

16x9
Mette Frederiksen præsenterede sidste år Socialdemokratiets pensionsudspil. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Kritikken af Mette F vil være hård, hvis hun næste år stemmer for at hæve pensionsalderen uden at have leveret på sit valgløfte til nedslidte

Mette Frederiksen (S) er kommet godt fra start som statsminister. Hun har formået at samle tre så forskellige partier som Enhedslisten, SF og Radikale om et papir, som alle er glade for. En imponerende præstation i sig selv.

Men udfordringerne tårner sig også op for landets nye statsminister:

Der mangler svar på, hvordan de mange velfærdsløfter skal finansieres.

Blå blok er allerede i gang med at beskylde hende for løftebrud i udlændingepolitikken.

Og så er der fortsat lange udsigter til at få leveret på det helt centrale valgløfte, der uden tvivl har været medvirkende til at sikre Socialdemokratiet og resten af rød blok valgsejren: Løftet om tidligere pension for nedslidte.

Hvordan og med hvem?

Sidstnævnte er som bekendt ikke nævnt med ét ord i den 18 sider lange tekst, som rød blok færdiggjorde i sidste uge. Men dét betyder ikke, at løftet er droppet, har Mette Frederiksen igen og igen slået fast. Tværtimod vil det være den allerførste opgave, regeringen nu kaster sig over, understregede statsministeren torsdag.

Det bliver svært.

Fordi ingen endnu ved, hvordan en differentieret pensionsalder konkret skal udformes.

Fordi én af arbejdsmarkedets parter, som Mette Frederiksen vil have til at hjælpe sig med at udarbejde modellen, har afvist idéen på forhånd.

Og fordi der ikke er 90 mandater i Folketinget, der vil være med til at gennemføre differentieret pension i denne valgperiode.

Det er dermed mildest talt uklart, om – og i givet fald hvornår – Mette Frederiksen vil kunne levere på dette helt centrale valgløfte.

Pensionsalderen skal stige

Det ligger til gengæld helt fast, at Folketinget i anden sammenhæng skal stemme om danskernes pensionsalder næste år. I år 2020 er det nemlig blevet tid til igen at hæve danskernes pensionsalder med ét år som følge af det såkaldte velfærdsforlig fra 2006. Herefter vil danskerne fra 2035 først kunne gå på pension som 69-årige.

Velfærdsforliget

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 og sætter blandt andet rammerne for, hvornår danskerne skal kunne gå på folkepension. 

Princippet i aftalen er, at en borger skal have 14,5 år på pension i forhold til den gennemsnitlige levealder. Det betyder, at pensionsalderen skal stige i takt med, at danskerne i gennemsnit lever længere. 

Aftalen indebærer, at Folketinget hvert femte år skal beslutte, om pensionsalderen skal stige yderligere – maksimalt med ét år ad gangen, og med 15 års varsel. Sidste gang var i 2015, hvor S, DF, V, LA, R og K vedtog at hæve pensionsalderen til 68 år fra 2030.

Socialdemokratiet har igen og igen slået fast, at de fortsat står bag velfærdsforliget og således kommer til at stemme for en yderligere stigning i pensionsalderen. Der er altså ikke tale om et løftebrud, når Mette Frederiksen og det øvrige ministerhold hér vil trykke på den grønne knap i Folketinget.

Men alligevel kan Mette Frederiksen stå med et enormt politisk problem, hvis det ikke inden da er lykkedes at få gennemført en sænkelse af pensionsalderen for nedslidte.

Arne

”Nu er det Arnes tur”, stod der på Socialdemokratiets store valgplakater under billedet af bryggeriarbejderen Arne fra Fjelstrup. Hvordan forklarer statsministeren Arne og andre danskere, at hun er medvirkende til at hæve pensionsalderen, når de nu har fået det indtryk igennem en lang valgkamp, at hun ville kæmpe for, at nedslidte kunne trække sig tidligere tilbage?

S-valgplakat
S-valgplakat Foto: Socialdemokratiet

I en sådan situation vil fagbevægelsen næppe heller holde sig tilbage med kritikken. FH-formand Lizette Risgaard siger i mandagens udgave af Politiken sådan her:

- Hvis der bliver lavet en ordning med ret til tidlig pension og gjort større indsats for bedre arbejdsmiljø, så vil det lette forudsætningerne for at hæve folkepenisonsalderen i 2020.

Det vigtige ord hér er hvis.

Vil give DF skylden

Lykkes det ikke for Mette Frederiksen at få vedtaget et forslag om differentieret pension, vil hun uden tvivl forsøge at skyde skylden på Dansk Folkeparti. Om hun kan overbevise vælgerne om, at det er Kristian Thulesen Dahl (DF), der skal betale den politiske pris for, at Mette Frederiksen ikke kan komme igennem med sit eget valgløfte, er ikke til at sige endnu.

Men statsministeren kan ikke forklare beslutningen om at hæve pensionsalderen på samme måde, når Enhedslisten og i hvert fald dele af fagbevægelsen kommer til at tordne mod udmøntningen af velfærdsforliget.

Den politiske pris for denne giftige pensions-cocktail kan blive høj for statsministeren. Og det er derfor, at hun og ikke mindst beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kommer til at bruge en stor del af deres tid det kommende år på at sikre, at det bliver Arnes tur.