16x9

Martin Rossen har i fire Är arbejdet pÄ at gÞre Mette Frederiksen til Danmarks statsminister

De fÊrreste kender Martin Rossen, men det er meget fÄ ting, Mette Frederiksen gÞr, som ikke er vendt med ham. En kontroversiel mand med enorm magt.

- Her har I mig tilbage, nÊsten kvidrer Mette Frederiksen pÄ vej hen mod klyngen af pressefolk.

Journalister og fotografer har pÄ dag seks i regeringsforhandlingerne taget rituel opstilling til endnu en dag foran Landstingssalen, der ligger pÄ fÞrste sal pÄ Christiansborg for enden af de brede stentrapper.

Mens Mette Frederiksen fortĂŠller journalisterne, at det handler om at finde balancen mellem en ansvarlig Ăžkonomisk politik og et lĂžft af velfĂŠrdssamfundet, gĂ„r en mĂžrkklĂŠdt mand med sorte briller uantastet forbi – lige under statsministerportrĂŠttet af Poul Nyrup, der hĂŠnger pĂ„ vĂŠggen bag Mette Frederiksen.

Manden hedder Martin Rossen og taler nĂždig til de tĂŠndte mikrofoner.

De fÊrreste uden for Christiansborg kender ham, men Martin Rossen har i otte Är vÊret Frederiksens nÊrmeste rÄdgiver. Han er om nogen manden bag strategien, der har fÞrt Mette Frederiksen ind i Statsministeriet. Her skal Martin Rossen fremover fortsÊtte sin rolle som hovedstrateg, indpisker og koordinator for Mette Frederiksen.

square to 16x9
Martin Rossen (bag Mette Frederiksen) befinder sig sjÊldent langt fra Mette Frederiksen, nÄr der er regeringsforhandlinger. Her holder han sig langs Christiansborgs vÊgge, men er alligevel fanget af kameraet. Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Martin Rossen er ikke meget for at tale med pressen, men op til valget talte TV 2 med Mette Frederiksen om sin rÄdgiver. Og hun lagde pÄ ingen mÄde skjul pÄ hans altafgÞrende rolle.

- Han betyder utroligt meget. For det fĂžrste er han min nĂŠrmeste sparringspartner. Som partileder kan jeg komme i tvivl om ting. Der er han vigtig, for der kommer han fĂžr alle andre for mig. For det andet er jeg ikke altid tilgĂŠngelig, fordi jeg ikke kan vĂŠre alle steder i alle sammenhĂŠnge, og der er jeg tryg ved at have Martin Rossen, som man kan gĂ„ til, hvis man har brug for et ”ja” eller ”nej” eller en afklaring.

Og det er ganske enestÄende, at Mette Frederiksen giver ham sÄ stor magt, fortÊller politisk kommentator Hans Engell.

- Det understreger i den grad hans betydning. Ingen anden rÄdgiver pÄ Christiansborg har den indflydelse, han har. Han har mega indflydelse i parti og folketingsgruppe, og der sker ikke meget, som ikke har vÊret forbi Martin Rossens skrivebord, siger Hans Engell.

Tavlen

NÄr Mette Frederiksen fortÊller journalisterne, at det er vigtigt at styrke Þkonomien, samtidig med at velfÊrden bliver udbygget, er det resultatet af Martin Rossen og hans rolle som rÄdgiver. Strategien, der gjorde Mette Frederiksen til statsminister, har fra fÞrste dag vÊret at bevare den aura af Þkonomisk ansvarlighed, som Helle Thorning-Schmidt og hendes finansminister Bjarne Corydon opbyggede i regeringsÄrene 2011-2015.

Men om muligt har det vÊret endnu vigtigere at genskabe tilliden til Socialdemokratiet som partiet, der kan stÄ vagt om social retfÊrdighed. En tillid, som Mette Frederiksen og Martin Rossen mener, at forgÊngerne lagde i ruiner.

Monumentet over den strategi er en hvid tavle, der hÊnger pÄ Martin Rossens kontor. Der har den hÊngt, lige siden han i 2015 efter fire Är som Frederiksens sÊrlige rÄdgiver i fÞrst BeskÊftigelsesministeriet og siden Justitsministeriet rykkede ind pÄ Christiansborg ved siden af hende.

NĂ„r Martin Rossen har arbejdet pĂ„ sit kontor pĂ„ Christiansborg de seneste fire Ă„r, har det vĂŠret med Ă©t mĂ„l for Ăžje – at gĂžre Mette Frederiksen til statsminister.
NĂ„r Martin Rossen har arbejdet pĂ„ sit kontor pĂ„ Christiansborg de seneste fire Ă„r, har det vĂŠret med Ă©t mĂ„l for Ăžje – at gĂžre Mette Frederiksen til statsminister. Foto: TV 2

Tavlen er en systematisk opgĂžrelse over Martin Rossens ”centrale mĂ„l” for Mette Frederiksen og partiet. De grĂžnne, gule eller rĂžde brikker har igennem Ă„rene mindet Martin Rossen – og dermed alle andre i partiet – om den aktuelle status. Og de to vigtigste begreber pĂ„ tavlen er ”ansvarlighed” og ”retfĂŠrdighed”. Økonomi og velfĂŠrd.

Strategen

SÞren SÞndergaard havde spist sin burger med pommes fritter og drukket sin cola. Han kiggede pÄ sin mobil, der lÄ pÄ bordet foran ham. Den time, han havde afsat til mÞdet, var for lÊngst gÄet. Men den travle pressechef for Dansk Folkeparti sad stadig og snakkede med Martin Rossen, for han var godt selskab, tÊnkte SÞren SÞndergaard. En lidt bidende humor og ironi, der passede godt til hans egen.

square to 16x9
Dansk Folkepartis pressechef, SÞren SÞndergaard, i midten af billedet mÄtte pÄ valgaftenen se partiet ende pÄ blot 8,7 procent af stemmerne. Dermed var der ikke meget at feste for i Snapstinget pÄ Christiansborg. Foto: Rune Johansen / Ritzau Scanpix

Det var bestemt meget nyt, at de to havde noget med hinanden at gĂžre. I det hele taget havde de seneste Ă„rtiers forhold mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fĂžrst og fremmest vĂŠret prĂŠget af skiftende formĂŠnds iskolde meldinger om det andet parti.

Anledningen til, at de to mĂŠnd for et par Ă„r siden sad i kĂŠlderen pĂ„ Cock’s & Cows pĂ„ Sankt Peders StrĂŠde i KĂžbenhavn – ikke langt fra Christiansborg – var strategisk. PartiformĂŠndene Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen havde kort forinden optrĂ„dt sammen i medierne som dansk politiks nye, opsigtsvĂŠkkende par.

Martin Rossens veludviklede netvÊrksgen havde fÄet ham til en dag at standse SÞren SÞndergaard pÄ den rÞde gang pÄ Christiansborgs anden sal, hvor Mette Frederiksen og Martin Rossen har kontor, og hvor Dansk Folkeparti, som de fleste andre partier, har gruppevÊrelse. Han syntes, at de to skulle fÞlge op pÄ partiformÊndenes forsonende flirten i medierne. Den var SÞren SÞndergaard med pÄ.

- Han er den uden for Dansk Folkeparti, jeg ser mest nu. Vi kommer begge fra det private erhvervsliv, og det giver os en fÊlles tilgang til, hvordan vi tÊnker det herinde pÄ Christiansborg. PartiformÊnd har det i virkeligheden svÊrere end direktÞrer, fordi de ikke bare har en hammer, de kan slÄ med, og sÄ bliver det, som de vil have det. Her har vi en fÊlles forstÄelse af strategi som vÊrktÞj, siger SÞren SÞndergaard.

Snu

I 14 Ă„r har han siddet pĂ„ den centrale stol som pressechef i Dansk Folkeparti – lĂŠngere end nogen anden af hans kolleger pĂ„ Christiansborg. Og selv om de har et ens syn pĂ„ strategi, er Martin Rossens tilgang mere ekstrem.

- Han er nok noget mere firkantet. Han siger, at der findes to veje. Strategi og stĂžj. Alt det, som ikke er strategi, er stĂžj, siger SĂžren SĂžndergaard.

For Martin Rossen har der nÊppe vÊret meget stÞj i det nye venskab med Dansk Folkeparti. Ud over konkrete politiske resultater kunne Martin Rossen sagtens bruge Dansk Folkepartis blÄstempling af Mette Frederiksens stramme udlÊndingepolitik, inden Lars LÞkke udskrev folketingsvalg.

- Vi ved, at de er opmÊrksomme pÄ det her med, at man kan elske sin fjende ihjel, sagde SÞren SÞndergaard, da TV 2 i efterÄret 2018 besÞgte ham pÄ kontoret i Provianthuset pÄ Christiansborg for at hÞre om hans syn pÄ Martin Rossen og hans betydning for Mette Frederiksen.

- Og de ved nok ogsÄ, at vi ved, at de ved det.

Ganske som forudset blev den stramme udlÊndingepolitik i lÞbet af valgkampen en af de flanker, Lars LÞkke igen og igen angreb Mette Frederiksen pÄ, og allerede fÞr valget var Venstre-ministrene Troels Lund Poulsen, Inger StÞjberg og Ulla TÞrnÊs sendt til pressemÞde 9. april for at fortÊlle danskerne om, hvor usikker linjen over for indvandring ville vÊre, hvis Mette Frederiksen blev statsminister.

Missionen lykkedes for Martin Rossen. Frygten for en blÞd, rÞd udlÊndingepolitik slog i hvert fald ikke igennem. Til gengÊld mÄtte SÞren SÞndergaard se Dansk Folkeparti styrtblÞde mandater og vÊlgere.

SÞren SÞndergaard (tv.) var tilfÊldigvis pÄ Martin Rossens kontor, da statsminister Lars LÞkke Rasmussen udskrev valg 7. maj.
SÞren SÞndergaard (tv.) var tilfÊldigvis pÄ Martin Rossens kontor, da statsminister Lars LÞkke Rasmussen udskrev valg 7. maj. Foto: Privatfoto

Og SÞren SÞndergaard anerkender ogsÄ, at Martin Rossen var snu.

- Ja, altsÄ indtil videre har han overhÄnden. Men det mÄ jeg jo sÄ se at fÄ lavet om pÄ. Jeg vil ikke udelukke, at han var klogere. Men den sÄkaldte flirt med Socialdemokratiet er, uanset hvordan man drejer det, ikke hovedÄrsag til mandattabet. Venstre endte pÄ valgdagen med at tage vÊsentligt flere DF-stemmer end Socialdemokratiet, og LÞkke flirtede Äbenlyst med Socialdemokratiet i det meste af valgkampen, siger SÞren SÞndergaard, da TV 2 besÞger ham igen efter valget.

Selv om han anerkender Martin Rossens politiske og strategiske indsigt, peger han pÄ, at den samme fokuserede tankegang kan komme til at stÄ i vejen for Martin Rossen.

- Han kan blive gal, nÄr han tror, at noget lykkes mellem partierne, og det ikke gÞr det alligevel. SÄ bliver han skidesur og fornÊrmet.

Irritationen over ikke at lykkes og frustrationen over, at andre ikke forstÄr en lysende idé, deler Martin Rossen med sin partiformand, fortalte SÞren SÞndergaard allerede i efterÄret 2018.

- De bliver hurtigt fornĂŠrmede og ser pressen som nogle, der forsĂžger at mobbe Socialdemokratiet. Martin Rossen tĂŠnker alt ind i strategi, og derfor tror han ogsĂ„, at alle andre gĂžr det samme. Han ser sig omgivet af fjender – kringsat af idioter og fjender, sagde DF-pressechefen.

Han har bemÊrket, at de i toppen af Socialdemokratiet i flere tilfÊlde ser det som nÊrmest personlige angreb, hvis man ikke er enig i deres politik. NÄr journalisterne stiller spÞrgsmÄl, ligner Mette Frederiksen nogle gange en, der tager det meget nÊrt.

Det er meget fÄ ting uden for politik, der optager Martin Rossen. Men sÞnnen Jonathan taler han ofte om. Og han har ogsÄ flere gange vÊret med sin far pÄ arbejde pÄ Christiansborg.
Det er meget fÄ ting uden for politik, der optager Martin Rossen. Men sÞnnen Jonathan taler han ofte om. Og han har ogsÄ flere gange vÊret med sin far pÄ arbejde pÄ Christiansborg. Foto: Privatfoto

NĂžrden

Han virkede egentlig mest af alt lidt nĂžrdet. Men den blonde sĂžnderjyske fyr med runde briller fangede alligevel hurtigt Mette Frederiksens interesse. For selv om Martin Rossen dengang bĂ„de var genert og konfliktsky, mĂŠrkede unge Mette Frederiksen hurtigt en begejstring over hans viden. Han var klog, tĂŠnkte hun. Klog i forhold til analyse og indhold – og sĂ„ havde han et politisk udsyn, der gik lĂŠngere end de danske grĂŠnser.

Hverken Martin Rossen eller Mette Frederiksen husker i dag, prÊcis hvor eller hvornÄr de mÞdte hinanden fÞrste gang. Men det skete for nÊsten en menneskealder siden i den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU. Lige efter Poul Nyrup vÊltede Svend Auken af formandsposten i kongemordet.

I ungdomsÄrene fyldte international politik meget hos bÄde Martin Rossen og Mette Frederiksen. Her er Martin Rossen i 1997 sammen med reprÊsentanter fra den internationale socialistiske ungdomsorganisation IUSY.
I ungdomsÄrene fyldte international politik meget hos bÄde Martin Rossen og Mette Frederiksen. Her er Martin Rossen i 1997 sammen med reprÊsentanter fra den internationale socialistiske ungdomsorganisation IUSY. Foto: Privatfoto

Mette Frederiksen var dengang pĂ„ den absolutte venstreflĂžj i partiet. Hun kĂžbte regnskov i Sydamerika og bekĂŠmpede uretfĂŠrdighed i Afrika. Martin Rossen hĂžrte nĂŠrmere til pĂ„ hĂžjreflĂžjen – sammen med blandt andre Henrik Sass Larsen, der var formand for ungdomspartiet.

PÄ samme flÞj var ogsÄ Morten HÞyer, som Martin Rossen i dag stadig er venner med, og som var sÊrlig rÄdgiver for Karen HÊkkerup under Helle Thorning-regeringen.

- International politik var ’the shit’ dengang. Det var det, man skulle beskĂŠftige sig med. Mette blev formand, og Martin var sekretĂŠr for Internationalt Udvalg. Og der udviklede de noget sĂŠrligt. Ud over at vi selvfĂžlgelig drak os fulde sammen til festerne, sĂ„ udviklede de to en gensidig respekt for hinanden, selv om de var uenige om meget, siger Morten HĂžyer.

Op gennem 90’erne blev det politiske venskab sammentĂžmret. Hvad end det foregik i Mette Frederiksens sommerhus, hvor de tre sammen med en hĂ„ndfuld andre DSU’ere lagde planer for, hvordan danskerne kunne fĂ„ en bedre opfattelse af EU, hvis man nu delte slik ud fra forskellige europĂŠiske lande. Eller i udlandet, hvor Martin Rossen og Mette Frederiksen flere gange var reprĂŠsentanter for DSU.

square to 16x9
Selv i perioden, hvor Martin Rossen arbejdede i det private erhvervsliv uden for Socialdemokratiet, holdt han kontakten til partiet. Her stÄr han pÄ valgaftenen i 2007 mellem Morten BÞdskov og Henrik Sass Larsen. Foto: Lars Krabbe / Ritzau Scanpix

I Ärene efter DSU sÄ Martin Rossen og Mette Frederiksen mindre til hinanden. Mette Frederiksen fik bÞrn, og efter et udlandsophold endte Martin Rossen i det private erhvervsliv.

Men trods distancen bevarede de forbindelsen. SĂ„ da Mette Frederiksen i 2008 tog et opgĂžr med sit eget syn pĂ„ velfĂŠrdsstaten og prĂŠsenterede ni socialdemokratiske teser i 2008 med vĂŠgt pĂ„ ’ret og pligt’ – og ikke kun fokus pĂ„ rettigheder i velfĂŠrdsstaten – havde hun vendt tankerne med Martin Rossen. Og da hun et par Ă„r senere kom i massiv modvind, fordi hun sendte sin egen datter i privatskole, selv om hun havde tordnet mod forĂŠldre, der gjorde det samme, talte hun med Martin Rossen.

Det gjorde hun ogsÄ i 2005, da Mogens Lykketoft trak sig som partiets formand efter valgnederlaget til Anders Fogh Rasmussen.

- Som i andre venskaber er der perioder, hvor man er lÊngere vÊk fra hinanden, men vi har holdt ved. Og i 2005 blev jeg opfordret til at stille op som partiets formand. Jeg sagde nej, blandt andet efter samtaler med Martin. Dét er et nedslagspunkt, der skulle vise sig at vÊre afgÞrende, siger Mette Frederiksen med henvisning til, at hun var meget ung pÄ det tidspunkt. Og nok ogsÄ for ung til at overtage formandskabet og statsministerkandidaturet.

I dag er hun med Martin Rossens hjĂŠlp blevet Danmarks yngste statsminister.

Kontrollen

- Rossen er rĂ„ energi i uendelige mĂŠngder. Han er allevegne og med overblik. Sms’er dukker op pĂ„ alle tidspunkter af dĂžgnet til alle og enhver, som samarbejder. Det skaber respekt og fremdrift.

SĂ„dan lĂžd en del af det lange svar, som Henrik Sass Larsen skrev, da han blev bedt om at karakterisere Martin Rossen. Svaret mailede han til Martin Rossen, som videresendte det til journalisten fĂžr valget, da Henrik Sass Larsen ikke var sygemeldt.

FremgangsmÄden er bestemt ikke normal pÄ Christiansborg, hvor journalisterne har ganske fri adgang til folketingsmedlemmerne og ministrene, nÄr de fÊrdes pÄ fÊllesomrÄderne. Men det ligger fint i trÄd med den socialdemokratiske kontrol af folketingskandidaterne under valget. Politiken kunne 27. maj fortÊlle, at selv ordfÞrere ikke mÄtte sige noget om deres eget omrÄde til journalisterne, fÞr det var godkendt af valghovedkvarteret pÄ Christiansborg.

Kort efter valget trak Henrik Sass Larsen (tv.) sig fra dansk politik pga. sygdom. Her ses han under valgkampen i maj mÄned med Mette Frederiksen, og lÊngere oppe ad trapperne ses Martin Rossen.
Kort efter valget trak Henrik Sass Larsen (tv.) sig fra dansk politik pga. sygdom. Her ses han under valgkampen i maj mÄned med Mette Frederiksen, og lÊngere oppe ad trapperne ses Martin Rossen. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Selv om Mette Frederiksen sagde, at hun ikke kunne se noget problem i kontrollen, talte Politiken med flere folketingspolitikere, der mente, at det var ”udtryk for hidtil uset topstyring”.

Og det er ikke alle i folketingsgruppen, der undrer sig over den udvikling. Enkelte har allerede for et halvt Är siden fortalt til TV 2, hvordan de har kigget forundret rundt i partiets gruppevÊrelse, nÄr ordfÞrerskaber eller udvalgsposter er blevet omfordelt pÄ gruppemÞderne uden varsel.

Svaret kommer prompte, nÄr man spÞrger, hvem der har ansvaret for mundkurve og topstyring.

Henrik Sass Larsen og Martin Rossen. De har fĂ„et Mette Frederiksen med pĂ„ ”centraliseringen af partiet”.

Den 43-Ă„rige Martin Rossen, der i dag fĂŠrdes pĂ„ Christiansborg, ligner derfor ikke lĂŠngere ”den generte og konfliktsky unge mand”, der mĂždte Mette Frederiksen for fĂžrste gang i DSU.

Martin Rossen mener principielt set ikke, at han bÞr stille op til interview, men erkender i et vist omfang, at han har Êndret personlighed pÄ det punkt.

- Det er ikke mig, der er inde i Bamse. Og det er der sÄ nogle, der har fundet ud af, som han formulerer det.

square to 16x9
- Jeg giver alt, hvad jeg magter og evner til det formÄl, for at bidrage til en ny retning for Danmark. Jeg arbejder for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, og som sÄdan har jeg ikke selv en stemme i offentligheden, siger Martin Rossen. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Beskederne

De socialdemokratiske politikere, der stÄr bag kritikken, Þnsker ikke deres navne frem, og det hÞrer med til billedet, at det ikke er mange, der gengiver kritikken. Faktisk er der flere af politikerne, man som journalist ofte tager fat i for en kritisk vurdering af ledelsen, som ikke har noget dÄrligt at sige. Eller i hvert fald ikke har lyst til det.

De socialdemokratiske politikere er ikke de eneste, der ikke Ăžnsker deres navn nĂŠvnt i denne artikel. Flere end 30 venner, fjender, kolleger og partifĂŠller er blevet spurgt til Martin Rossen i forbindelse med portrĂŠttet. Langt de fleste har frabedt sig at blive omtalt eller citeret. Flere fordi de ikke orker Martin Rossens ”rĂ„ energi i uendelige mĂŠngder” i den form, den antager, hvis man siger noget, der ikke er afstemt med toppen eller gavnligt for Socialdemokratiet.

Det kan nemlig ogsĂ„ udlĂžse kaskader af sms’er fra Martin Rossen, hvis man ikke samarbejder, fortĂŠller en rĂŠkke kilder, TV 2 har talt med. Og i modsĂŠtning til de beskeder, Henrik Sass Larsen fremhĂŠver, sĂ„ skaber den slags sms’er fra Martin Rossen ikke ”respekt og fremdrift”. De bliver i stedet opfattet som perfide angreb, som humĂžrsyge og personlige.

Selv om det sÄledes blandt journalister, politikere og embedsvÊrk er opfattelsen, at Mette Frederiksen afviser, at hun og Martin Rossen kan mangle en stopklods.

- Jeg tÊnker over alt i min ledelsesstil og dermed ogsÄ over vores engagement og temperament. Martin og jeg er ambitiÞse mennesker pÄ vegne af Socialdemokratiet. Vi tror pÄ, at Socialdemokratiet er det bedste for Danmark. Det smitter selvfÞlgelig af, siger hun.

Rosen

Pludselig spidsede Anders Langballe Þrer. Han stod pÄ valgnatten blandt de feststemte socialdemokrater i FÊllessalen i etagen lige under Folketingssalen pÄ Christiansborg og sÄ op mod podiet, hvor Mette Frederiksen holdt rÞd bloks vindertale.

Ikke siden 2001 har valgets sejrherre hyldet en navngiven medarbejder i partiet. Det gjorde Mette Frederiksen pÄ valgnatten i juni 2019. Video: Sverre Quist

Indtil nu havde TV 2s mangeĂ„rige redaktĂžr pĂ„ Christiansborg kun hĂžrt selvfĂžlgeligheder om at samle hele landet og styrke velfĂŠrden. Men sĂ„ i slutningen af talen skete det. Mette Frederiksen rettede en direkte og personlig tak til sin ”nĂŠre ven og vigtigste rĂ„dgiver Martin Rossen”.

Ikke siden Venstres Anders Fogh Rasmussen holdt sin sejrstale pÄ FÊrgen SjÊlland i 2001, kunne Anders Langballe mindes, at en vindende partiformand pÄ valgnatten pÄ den mÄde havde udpeget og rost én enkelt medarbejder. For 18 Är siden var det den davÊrende chefstrateg og partisekretÊr Claus Hjort Frederiksen, som Anders Fogh fremhÊvede. Claus Hjort Frederiksen var pÄ det tidspunkt ukendt i bredere kredse, men Anders Fogh Rasmussen udnÊvnte ham kort efter til beskÊftigelsesminister i VK-regeringen.

Efter den overbevisende valgsejr i 2001 roste Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen Claus Hjort Frederiksen, der dengang var partiets chefstrateg og ukendt i offentligheden. Kort tid efter udnĂŠvnte Fogh ham til finansminister. Video: Sverre Quist

BetĂžd det, at Martin Rossen mĂ„ske ogsĂ„ skulle vĂŠre minister – eller var det bare en anerkendelse af hendes strateg, som de fleste regner med skal fĂžlge hende over i Statsministeriet?

Torsdag morgen kom svaret sÄ samtidig med offentliggÞrelsen af den nye regering. Martin Rossen var ikke pÄ ministerlisten. Og det var en strategisk fornuftig beslutning ifÞlge SÞren SÞndergaard.

- Mit absolut velmenende rÄd ville vÊre, at Martin Rossen gÞr mest nytte pÄ de indre linjer. SÊrligt efter at Henrik Sass Larsen ikke lÊngere er der. Jeg tror, det er der, Martin Rossen er bedst, og det, han har det bedst med. Der skal han heller ikke trÊkkes med pressen, nÄr han ikke vil, siger SÞndergaard.

SĂ„dan gjorde vi

TV 2 har siden efterĂ„ret 2018 talt med flere end 30 kilder om Mette Frederiksen og Martin Rossen – om deres politiske makkerskab og deres personlige trĂŠk. Langt de fleste har ikke Ăžnsket at optrĂŠde med navn, og vi har i disse tilfĂŠlde ikke citeret dem direkte. Men udsagnene har naturligvis vĂŠret med til at danne billedet af de to, deres lederstil og politik.

De kilder, der er citeret i artiklen, har alle haft lejlighed til at se deres citater inden offentliggĂžrelse. Martin Rossen har med en enkelt undtagelse ikke Ăžnsket at blive citeret, men han har godkendt brugen af billedet af sĂžnnen. NĂ„r Martin Rossen er interessant, hĂŠnger det naturligvis sammen med den enorme magt, han udĂžver bag kulissen. Et forhold, Mette Frederiksen selv fremhĂŠver.