To kandidater trådte i karakter, mens Sanders skuffede fælt i tv-debat

16x9
Fire ud af de fem nuværende frontløbere – Joe Biden, Bernie Sanders, Pete Buttigieg og Kamala Harris. Foto: Mike Segar / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: De fire frontløbere satte sig tungt på nattens diskussion, hvor især Joe Biden kom under heftig beskydning.

I nat dansk tid løb den anden del af den første demokratiske tv-debat af stablen i Miami.

Modsat den første debat, som stod i outsidernes tegn, var der denne gang tale om en stjernespækket affære. Fire ud af de fem nuværende frontløbere – Joe Biden, Bernie Sanders, Pete Buttigieg og Kamala Harris – var på scenen sammen og gav tilskuerne en mindeværdig aften.

Kompositionen resulterede i en anden dynamik end under den første debat i onsdags. Her havde kandidaterne afholdt sig fra at gå i kødet på den nattens klare frontløber, Elizabeth Warren.

Det skal jeg love for ikke var tilfældet i nat, hvor både Biden, Sanders og Buttigieg kom under beskydning, mens Harris var så heldig at blive håndteret med fløjlshandsker af både debatværterne og de andre kandidater på podiet.

Buttigieg brændte igennem

Forventningerne var tårnhøje til både Kamala Harris og Pete Buttigieg. Efter den to timer lange debat må man sige, at de begge bestod ilddåben med bravur. De var gode til at få tilsneget sig meget taletid og særligt Buttigieg formåede at fremstå sympatisk og kompetent, også under pres.

Buttigieg må generelt siges at være valgkampens solstrålehistorie indtil videre. Den unge borgmester fra South Bend i Indiana er på bare seks måneder gået fra at være et ungt, ukendt og fremtidigt håb i Det Demokratiske Parti til at blive et af de fem mest oplagte bud på Demokraternes præsidentkandidat.

Harris formåede at sætte stød ind

Blandt analytikere i USA er der bred enighed om, at Kamala Harris var nattens store vinder. Senatoren fra Californien formåede at understrege, hvorfor hun på papiret er kandidaten, der har det største potentiale. Det er bestemt ikke tilfældigt, at en række af mine danske USA-kollegaer har Harris som det mest oplagte bud på at blive Demokraternes næste præsidentkandidat.

I min bog er vi stadig langt fra, at senatoren er det mest seriøse bud på at blive Donald Trumps udfordrer. Dertil skal man kunne mønstre mere end syv procents opbakning i meningsmålingerne på landsplan, som Harris gør i øjeblikket. Men med sit veltilrettelagte angreb på Joe Biden fik Harris utvivlsomt vundet præmien for det mest memorable øjeblik i den første tv-debat.

Her er sekvensen, der har været nattens store samtaleemne i USA.

Et smart strategisk træk

At gå i kødet på den klare frontløber var et smart strategisk træk - særligt når man som Kamala Harris har mulighed for at gøre det med reference til både sine følelser og sin etnicitet. Begge dele er svære at argumentere imod.

Trækket var samtidig smart, fordi angrebet både var personligt og meget konkret, men samtidig også adresserede en større debat. Nemlig debatten om, hvorvidt Joe Biden er et levn fra fortiden og har for meget politisk bagage til at kunne blive Demokraternes præsidentkandidat.

Ligeledes var angrebet et målrettet forsøg fra senatorens side på at tiltrække sorte vælgere, som spiller en hovedrolle i at vælge den demokratiske præsidentkandidat, og som på nuværende tidspunkt i langt højere grad støtter Biden end Harris.

Et studie i følelsesporno

Lad mig dog også give lidt kant til det amerikanske kommentatorkorps, som har meget svært ved at få armene ned efter senatorens stunt.

I min bog var der både tale om et effektivt øjeblik – et studie i følelsesporno - men også et for åbenlyst arrangeret angreb, hvilket tog noget af styrken ud af stuntet.

Senatoren og hendes kampagne gjorde sig i øvrigt heller ikke nogen anstrengelser for at skjule, hvor nøje det angiveligt så personlige øjeblik var blevet koreograferet på forhånd. Samtidig med at Harris åbnede op for sine personlige følelser omkring Bidens 40 år gamle politiske beslutninger, kom der nemlig et tweet fra senatorens kampagne, der ekkoede selvsamme angreb:

Brænder Bernie sammen?

Vi bliver også nødt til at tale om Bernie. Den selverklærede demokratiske socialist er valgkampens store skuffelse indtil videre og faldt også igennem i nattens tv-debat.

Sanders formåede aldrig at sætte sig tungt på debatten, selvom han meget af tiden blev behandlet, som om han var frontløberen. Og selvom en stor del af kandidatfeltet har kopieret senatorens politiske agenda og har travlt med at sværge troskab til selvsamme, så leverede Sanders i nat en præsentation, der var lige så opløftende, som at være tvunget til at se på et firben, der har mistet sine ben.

Hvis vi skal blive i firbensanalogien, så valgte Sanders i nat at smide sin hale, fordi han følte sig truet. Men hvor hurtigt det kan lykkes senatoren at gro en ny hale, er svært at sige. Ikke fordi én enkelt dårlig tv-debat er lig med et politisk dødsfald, men fordi Sanders i forvejen er presset på mange fronter.

Ved primærvalgene i 2016 - hvor Sanders var den eneste reelle udfordrer til Hillary Clinton - fik senatoren mere end 40 procent af stemmerne. I 2020 er Sanders sammen med Biden den mest kendte præsidentkandidat i det rekordstore demokratiske felt. Senatoren har samtidig en tydelig politisk profil og er derudover vellidt blandt partiets vælgere og har også en loyal fanskare.

Alligevel formår Sanders i gennemsnit kun at mønstre sølle 17 procents opbakning i meningsmålingerne og er ved at blive indhentet af Elizabeth Warren.

Biden er ingen billetsælger

Hvad så med Joe Biden? Som jeg var inde på længere oppe, så vil nattens debat primært blive husket for, hvordan Kamala Harris gik i kødet på den tidligere vicepræsident. Af samme årsag vil det være en stramning at sige, at Biden havde en god aften.

Jeg vil dog ikke gå så langt som flertallet i det amerikanske kommentatorkorps og sige, at Biden har været nattens store taber. I min bog er det mere retvisende at sige, at den tidligere vicepræsident havde en jævn aften, svarende til et 4-tal på 7-trinsskalaen.

Forstå mig ret: Joe Biden bliver aldrig den store billetsælger, særligt ikke i journalist- og kommentatorkredse. Mediemennesker elsker de 'nye', og 'spændende' kandidater som Kamala Harris og Pete Buttigieg. Bare tænk tilbage på, hvor biased dækningen af præsidentvalget i 2008 mellem Barack Obama og John McCain var, også i Danmark. Det er hårde odds for ældre herrer som Biden, der i stedet for skal stå på mål for 40 år gamle beslutninger.

Men som bekendt er det ikke journalister og kommentatorer, der vælger Demokraternes næste præsidentkandidat. Det gør de demokratiske primærvalgsvælgere, og disse er overordnet set langt mere modtagelig for Bidens bundrutine og de moderate budskaber, end mange tror.

Af samme årsag vil jeg derfor lige som datajournalisten Nate Silver se klare forskydninger i målingerne i de kommende dage, før jeg køber præmissen om, at Joe Biden skulle have været nattens store taber.