Politik

Regeringsaftale sikrer Mette F. en rolig start - men det bliver ikke gnidningsfrit

Mette Frederiksen (S) flankeret af Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL) og Morten Østergaard (RV) efter de afsluttende regeringsforhandlinger i landstingssalen på Christiansborg.

Rød blok har lært af den forrige røde regerings fejl. Men de skal nok blive uvenner før eller siden alligevel, vurderer professor i politisk historie.

Aldrig mere 2011.

De ord må have runget i baghovedet på den kommende statsminister, Mette Frederiksen (S), under de 20 forhandlingsdage siden folketingsvalget.

Resultatet er regeringsaftalen - den såkaldte 'politiske forståelse', Mette Frederiksen kunne fremlægge sent tirsdag aften med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Et papir med den kommende regerings planer og politiske retning.

Dermed har man taget ved lære af regeringsdannelsen i 2011, siger Thorsten Borring Olesen, professor i politisk historie ved Aarhus Universitet, med henvisning til Helle Thorning-Schmidts regering med SF og Radikale Venstre, der hurtigt måtte opgive en betalingsring om København og øremærket barsel til mænd.

- Regeringsgrundlaget blev en en spændetrøje, der hæmmede Thorning-regeringen, for det blev meget svært at realisere. Lynhurtigt blev det en diskussion om løftebrud, når de ikke kunne leve præcist op til det, der stod i den meget præcise aftale, siger Thorsten Borring Olesen.

Det er ikke noget, der løser de politiske spændinger i det parlamentariske grundlag. Dem løser man kun med politisk vilje

Thorsten Borring Olesen, professor i politisk historie ved Aarhus Universitet

- Hverken Socialdemokratiet, SF eller Radikale Venstre har lyst til at gentage 2011, derfor prøver man noget nyt. Læren er at undgå en koalitionsregering, men også at undgå at lave så stramt et regeringsgrundlag, at man kan blive slået i hovedet med løftebrud.

En rolig start med albuerum

Derfor mener han, at det kan være en fordel med en "løsere forståelsesramme". Det kan give en "mere rolig start med albuerum" til at lave politik, fordi alt ikke bliver skudt ned med, at der står dit og dat i regeringsgrundlaget.

Det er dog samtidig den store ulempe ved den fremgangsmåde, Mette Frederiksen har valgt. Hvis der lå en færdig opskrift på alting med støttepartiernes underskrift, så var der jo slet ikke grund til at blive uvenner, påpeger historikeren.

- Det er meget muligt, at det på den korte bane giver regeringen en øget fleksibilitet og manøvremuligheder. Men det er ikke noget, der løser de politiske spændinger, der er i det parlamentariske grundlag bag Mette Frederiksen. Dem løser man kun med politisk vilje, siger han.

Der vil stadig komme diskussioner om, hvad partierne egentlig var enige om.

- Man skal ikke lade sig snyde af, at vi kommer til at se Pernille Skipper (EL) og Morten Østergaard (RV) komme rendende og sige; "jamen vi var jo enige om..." Så man har ikke opfundet den endelige løsning på en gnidningsfri kurs, siger Thorsten Borring Olesen.

Ukonkret med vilje

Blækket på den 'politiske forståelse' var knap tørt, før fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik på Twitter for at kritisere den for at være "ufinansieret og ukonkret".

De 18 sider indeholder både konkrete initiativer med forslag til finansiering såvel som mere luftige hensigtserklæringer. For eksempel vil den kommende regering "styrke forskningen" og "sikre gode og stabile rammevilkår for dansk erhvervsliv", men der bliver ikke uddybet hvordan. Og Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge, men der står ikke noget om hvor mange.

Der er ikke bare behov for, at en regering siger; "vi vil det og det" i listeform

Christian Kock, professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet

Planerne om det omdiskuterede udrejsecenter på øen Lindholm droppes, siger partierne. Men i aftalen står der blot, at "en ny regering vil iværksætte en undersøgelse af, hvor de (kriminelle udvisningsdømte, red.) bedst kan placeres, mens de opholder sig i Danmark."

Hvis de er enige om at droppe Lindholm, hvorfor skriver de det så ikke? Hvorfor skal det stå så kryptisk?

- Jeg deler den undren. Men det er jo et eksempel på, at tingene er skrevet på en måde for at bevare den yderste fleksibilitet, siger historieprofessoren.

Er det kun oppositionen og journalister, der går op i den slags?

- Det er en del af mediernes og politikernes spil. Jeg er ikke sikker på, at vælgerne, der har stemt rød blok, forventer et helt fast grundlag. De forventer, at politikerne vil trække i den retning, de har sagt, siger han.

En god ny tradition

Grundlaget for den kommende regering er også konkret nok til Christian Kock, der er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet og har forsket i politisk kommunikation.

De 18 siders aftalepapir må "aftvinge en vis respekt", mener han. For det er "andet og mere end et regeringsgrundlag". Det er forklarende og argumenterende, og det er der behov for, mener han.

- Der er ikke bare behov for, at en regering siger; "vi vil det og det" i listeform. Der er behov for, at politikerne fortæller, hvad deres mål og pejlemærker er. Det er en god ny tradition, at man laver et papir af den her type i stedet for noget, der bare er et udkast til et lovkatalog, siger Christian Kock.

Men tror du ikke, der er mange, der gerne vil vide, hvad der nu skal ske på konkrete områder?

- Dem, der er aller nærmest på området vil måske gerne se en liste, men det er jo et ønske, som er umuligt at opfylde, hvis man skal være så detaljeret på alle politikområder. Jeg kan godt forstå, at de ikke kan komme med et komplet lovkatalog allerede nu.

Løst fundament

I den ene ende af spektret lavede Venstres Anders Fogh Rasmussen i 2001 en detaljeret plan for VK-regeringens første 100 dage.

I den anden ende er Anker Jørgensens (S) SV-regering fra 1978. Den var funderet på 20 løse punkter, der sidenhen blev udpeget som en af hovedårsagerne til, at dén regering brast efter kun 14 måneder.

Det scenarie kan vi komme til at se igen, mener historikprofessoren.

- Men jeg tror først og fremmest, at regeringen kan få en lettere start end sidste gang, siger han.

Det er partierne nået til enighed om

  1. Planer om skrotte Lindholm

    Øen skulle have huset kriminelle udlændinge med udvisningsdom, men bliver muligvis ikke til noget. Der skal i stedet afsøres alternative muligheder. De dømte udlændinge skal dog heller ikke blive på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland. Det er uvist, hvor det nye udrejsecenter skal placeres.

  2. Aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner

    Finansieringen er endnu ikke forhandlet på plads, men planen er, at minimumsnormeringer i daginstitutioner skal være fuldt indfaset i 2025. Normeringerne har været et af SF's centrale valgløfter. Der er heller ikke sat tal på normeringerne. 

  3. Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge

    Hvor mange er endnu ikke aftalt, men Danmark har tidligere taget imod 500 om året. 

  4. Nationale tests skal afskaffes

    De nationale tests i folkeskolen har mødt meget kritik. De tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag, og ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin. De skal nu afskaffes. 

  5. Børnefamilier skal væk fra Sjælsmark

    Børnefamilier skal væk fra Udrejsecenter Sjælsmark. Det skal understøtte, at ”børnene får så normalt et hverdagsliv som muligt,” står der i de fire partiers aftale. Et nyt udrejsecenter skal oprettes efter anbefalinger fra Røde Kors og en rapport fra Ombudsmanden.

  6. Der skal nedsættes en ydelseskommission

    På 12 måneder skal en kommission komme med bud på, hvordan forskellige ydelser som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes. Indtil der er en afklaring, indføres en midlertidig kontanthjælp til særligt udsatte familier.

  7. Grænsekontrollen bliver

    Der vil stadig være grænsekontol ved den dansk-tyske grænse, selvom de radikales Morten Østergaard har betegnet den som en del af ”symbolpolitikken”.

  8. Danmark skal leve op til Paris-aftalen

    Regeringen vil levere på klimaområdet, som var en af valgkampens helt store emner. Den har et mål om at efterleve kravene fra Paris-aftalen, som blandt andet foreskriver en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030. 

  9. Mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

    Hvordan, arbejdsudbuddet skal håndteres i fremtiden, var en stor knast i forhandlingerne. Af aftalepapiret fremgår det, at virksomheder skal have nemmere ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. 

  10. Regionerne skal videreføres

    Den fungerende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), grundlagde dem, og han havde også planer om selv at afvikle dem. Men S-regeringen vil videreføre regionerne, så der fortsat er et "decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse", står der i aftaleteksten. 

  11. Afgifterne på tobak hæves

    Det bliver dyrere at ryge. Det stod klart allerede før valget, hvor nærmest alle partier ytrede ønske om at hæve priserne på tobak. Hvor dyr en pakke cigaretter i fremtiden bliver, vides ikke.