Her har partierne fået deres mærkesager med - og her har de givet sig
Pernille Skipper har en knude i maven, SF kommer til at slås for sin mærkesag, og Østergaards økonomiske politik får det svært. Få overblikket her.
Der var smil hele vejen rundt, da partilederne fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten sent tirsdag aften fortalte, at de var nået til enighed om retningen for en ny regering.
Men bag de glade ansigtsudtryk gemte der sig formentlig også en erkendelse af, at de fire partier undervejs i de 20 dage lange forhandlinger har måttet give køb på flere af deres mærkesager.
Manglende resultater er sjældent noget, politikere skilter med. Men sammen med TV 2s politiske analytiker, Hans Redder, kan du her blive klogere på, hvor de fire partier har givet sig. Du kan også se, hvilke mærkesager der ser ud til at blive til virkelighed.
Socialdemokratiske indrømmelser på udlændinge
Socialdemokratiet har ifølge Hans Redder nået sit overordnede og vigtigste mål om at danne en S-regering med Mette Frederiksen som statsminister.
Men for at nå dertil har partiet undervejs i forhandlingerne givet sig.
Hans Redder påpeger, at Socialdemokratiet tidligere har været modstander af minimumsnormeringer, men at de nu alligevel ser ud til være på vej.
På klimaområdet har Mette Frederiksen heller ikke været begejstret for de øvrige røde partiers krav om en 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030, men det er også blevet en del af aftalen.
Og så er der udlændingepolitikken, som har været en af de helt store knaster i forhandlingerne. Mette Frederiksen sagde forud for valget, at hun ikke kommer til at lempe udlændingepolitikken, men der skulle ikke gå mange timer, før både Dansk Folkeparti og Venstre beskyldte hende for løftebrud.
Det skyldes blandt andet, at børnefamilier på integrationsydelse kan se frem omkring 1700 ekstra skattefri kroner om måneden, og at børnene nu skal ud af Udrejsecenter Sjælsmark.
- Socialdemokratiet har givet store indrømmelser på udlændingeområdet. Det har formentlig været nødvendigt for at blive enig med de andre partier, men vi ser allerede nu, at blå blok beskylder hende for ikke at holde ord, siger Hans Redder.
Radikale begrænset på økonomien
Vi tager igen det positive først.
Hans Redder vurderer, at Radikale Venstre har fået stor indflydelse på en række områder, som eksempelvis en styrket klimaindsats og en mindre stram udlændingepolitik, hvor flygtninge i arbejde kan få lov at blive, selvom der er fred i hjemlandet.
Men på det økonomiske område er det gået knap så godt. Morten Østergaard har længe talt om, at arbejdsudbuddet skal hæves for at få råd til velfærdsløfterne, men det er ikke for alvor lykkedes for den radikale leder at komme igennem med det, lyder vurderingen.
- Tværtimod har de måttet acceptere, at Mette Frederiksens økonomiske politik er underlagt en del begrænsninger, som SF og Enhedslisten har trumfet igennem, siger Hans Redder.
Han nævner, at der i aftalen mellem partierne står, at skatten ikke må sænkes i toppen, at uligheden skal reduceres, og at det sociale sikkerhedsnet ikke må forringes.
- Og med sådan nogle begrænsninger kan det blive svært at føre en økonomisk politik, der for alvor øger beskæftigelsen i Danmark, siger Hans Redder.
Skippers knude i maven
Hos Enhedslisten har politisk ordfører Pernille Skipper ifølge Hans Redder umiddelbart haft succes med at ”hegne” både Morten Østergaard og Mette Frederiksen ind, så der er ikke bliver ført en økonomisk politik som under Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid fra 2011 til 2015. Her blev topskatten og selskabsskatten blandt andet sænket.
Men Pernille Skipper fortæller også onsdag, at det giver hende ”en knude i maven”, at blandt andet kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen indtil videre består. Hun siger, at børnefamilier på de to ydelser får et ”mindre beløb”, men at mange fortsat kommer til at leve fattigdom.
Det gør hende ked af det, og ifølge Hans Redder viser Pernille Skippers udtalelser, at Enhedslisten ikke er kommet igennem med flere af sine største ønsker.
- Enhedslisten havde helt åbenlyst gerne set, at indrømmelserne på udlændingeområdet havde været større. De ville eksempelvis helt af med integrationsydelsen, men det har Socialdemokratiet formentlig ikke kunnet leve med, siger Hans Redder.
SF-mærkesag bliver et slagsmål
Ifølge TV 2s politiske analytiker må SF grundlæggende være rigtig tilfreds med store dele af aftalen.
Pia Olsen Dyhrs parti kan se frem til, at den store mærkesag om minimumsnormeringer i daginstitutioner ser ud til at blive til virkelighed. Og på både klimaområdet og den økonomiske politik er der tydelige SF-aftryk, lyder vurderingen.
Til gengæld er kontanthjælpsloftets skæbne fortsat et af de helt store spørgsmål.
SF har stillet det som ultimativt krav, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes for at stemme for finansloven, men i aftalen lægges der ikke op til, at det kommer til at ske foreløbigt.
Der bliver givet et økonomisk tilskud til børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet, men loftet bliver tidligst afskaffet, når en kommende ydelseskommission et år efter sin nedsættelse er kommet med bud på en erstatning. Det står dog allerede klart, at det ikke skal være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.
- Det er helt tydeligt, at Socialdemokratiet ikke har en plan om, at de her ydelser skal øges markant, når kommissionen er færdig med sit arbejde. Derfor bliver det et slagsmål i den kommende valgperiode, siger Hans Redder.