Frederiksen vil ikke sætte tal på flygtninge, men det gør Enhedslisten

Mens Socialdemokratiet forholder sig tavst, forventer Enhedslisten, at Danmark fremover vil tage 500 kvoteflygtninge om året.

Danmark har de seneste tre år fravalgt at tage imod særligt udsatte og sårbare flygtninge, der går under betegnelsen kvoteflygtninge.

Men i den 18 sider lange, politiske aftale, som natten til onsdag blev indgået mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, lover partierne, at de vil genindføre Danmarks modtagelse af kvoteflygtninge.

- Modtagelsen af kvoteflygtninge med særligt fokus på kvinder og børn kan genoptages i 2020. En ny regering vil dog allerede i 2019 modtage den mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge, står der i aftalepapiret under navnet "Retfærdig retning for Danmark".

Det fremgår med andre ord ikke, hvor mange kvoteflygtninge Danmark vil tage imod.

Men spørger man Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, forventer hun, at Danmark vil byde 500 kvoteflygtninge velkomne næste år.

- Vi har fået dem (Socialdemokratiet, red.) til at forpligte sig på, at Danmark allerede i år skal tage en lille smule kvoteflygtninge, og at de næste år vil tage en fuld kvote. Det må jeg gå ud fra er 500, siger Pernille Skipper i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.

Partierne er "milevidt fra hinanden"

Fra 1989 og frem til 2005 var kvoten også 500 flygtninge om året.

Hvad er kvoteflygtninge?

En kvoteflygtning er en flygtning, som opholder sig uden for Danmark, og som bliver genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller en lignende international organisation.

Kvoteflygtninge kan inddeles i tre grupper: Nogle er særligt udsatte og sårbare, nogle kommer fra udvalgte områder som Asien eller Afrika, og nogle risikerer overgreb i opholdslandet eller umiddelbar tilbagesendelse.

Kilde: Udlændingestyrelsen.

Siden 2005 har ordningen imidlertid været mere fleksibel, så de danske myndigheder kunne fordele 1500 pladser inden for en treårig periode. Med den store flygtningestrøm i 2015, hvor 1,3 millioner mennesker søgte asyl i EU, og 11.000 flygtninge krydsede den danske grænse på bare én uge, satte myndighederne modtagelsen af kvoteflygtninge på pause. Indtil nu.

De røde partier er enige om, at Danmark igen har overskud til at åbne op for de udsatte flygtninge, og derfor ærgrer det også Pernille Skipper, at Socialdemokratiet ikke har villet melde mere officielt ud.

- Vi har simpelthen ikke kunnet få dem til at sætte tal på, siger hun.

Hun peger samtidig på, at det generelt har været svært at nå til enighed på udlændingeområdet i de tre uger, de politiske forhandlinger har stået på, og at hun gerne havde set, at integrationen var blevet øget endnu mere.

- Eksempelvis når man som flygtning skal søge om permanent ophold. Her så vi gerne, at det også talte med, at man har været under uddannelse - ikke kun, at man har været i arbejde. Men Enhedslisten og Socialdemokratiet står milevidt fra hinanden, når det kommer til udlændingepolitikken, og jeg kan ikke sige, at den aftale, vi har indgået nu, er et opgør med det nuværende paradigmeskift.

- Men der er ingen tvivl om, at vi har fået presset citronen over for socialdemokraterne - især når det kommer til børnene, som nu skal ud af Sjælsmark og kvoteflygtninge, fortsætter hun.

Herunder kan du se nogle af de punkter i aftalen, hvor partierne er nået til enighed:

Det er partierne nået til enighed om

Planer om skrotte Lindholm

Øen skulle have huset kriminelle udlændinge med udvisningsdom, men bliver muligvis ikke til noget. Der skal i stedet afsøres alternative muligheder. De dømte udlændinge skal dog heller ikke blive på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland. Det er uvist, hvor det nye udrejsecenter skal placeres.

Aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner

Finansieringen er endnu ikke forhandlet på plads, men planen er, at minimumsnormeringer i daginstitutioner skal være fuldt indfaset i 2025. Normeringerne har været et af SF's centrale valgløfter. Der er heller ikke sat tal på normeringerne. 

Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge

Hvor mange er endnu ikke aftalt, men Danmark har tidligere taget imod 500 om året. 

Nationale tests skal afskaffes

De nationale tests i folkeskolen har mødt meget kritik. De tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag, og ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin. De skal nu afskaffes. 

Børnefamilier skal væk fra Sjælsmark

Børnefamilier skal væk fra Udrejsecenter Sjælsmark. Det skal understøtte, at ”børnene får så normalt et hverdagsliv som muligt,” står der i de fire partiers aftale. Et nyt udrejsecenter skal oprettes efter anbefalinger fra Røde Kors og en rapport fra Ombudsmanden.

Der skal nedsættes en ydelseskommission

På 12 måneder skal en kommission komme med bud på, hvordan forskellige ydelser som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes. Indtil der er en afklaring, indføres en midlertidig kontanthjælp til særligt udsatte familier.

Grænsekontrollen bliver

Der vil stadig være grænsekontol ved den dansk-tyske grænse, selvom de radikales Morten Østergaard har betegnet den som en del af ”symbolpolitikken”.

Danmark skal leve op til Paris-aftalen

Regeringen vil levere på klimaområdet, som var en af valgkampens helt store emner. Den har et mål om at efterleve kravene fra Paris-aftalen, som blandt andet foreskriver en CO2-reduktion på 70 procent frem mod 2030. 

Mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Hvordan, arbejdsudbuddet skal håndteres i fremtiden, var en stor knast i forhandlingerne. Af aftalepapiret fremgår det, at virksomheder skal have nemmere ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. 

Regionerne skal videreføres

Den fungerende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), grundlagde dem, og han havde også planer om selv at afvikle dem. Men S-regeringen vil videreføre regionerne, så der fortsat er et "decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse", står der i aftaleteksten. 

Afgifterne på tobak hæves

Det bliver dyrere at ryge. Det stod klart allerede før valget, hvor nærmest alle partier ytrede ønske om at hæve priserne på tobak. Hvor dyr en pakke cigaretter i fremtiden bliver, vides ikke. 

Du kan se hele interviewet med Pernille Skipper i programmet 'Lippert' på TV 2 Play.