I dag skal første slag om minimumsnormeringer stå

Alle detaljer behøver ikke at blive forhandlet på plads, men partierne skal ende et sted, de alle kan nikke til, vurderer politisk analytiker.

Når først Det Radikale Venstre, siden Enhedslisten og til sidst SF søndag mødes med Socialdemokratiet for at forhandle velfærd og finansiering, vil ordet ”minimumsnormeringer” formentligt gå igen.

Det vurderer TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

De Radikale, Enhedslisten og SF har i løbet af valgkampen lagt vægt på, at der skal sikres bedre forhold i daginstitutionerne, og alle har de sagt, at de går ind for minimumsnormeringer i forskellig grad.

Minimumsnormeringer - det vil partierne

SF og Enhedslisten har krævet minimumsnormeringer i alle daginstitutioner. Én voksen per tre børn i vuggestuer og én voksen per seks børn i børnehaver. SF har sagt, at de ikke vil stemme for den første finanslov ellers.

Radikale Venstre vil ligeså have minimumsnormeringer. De vil dog have det på kommunalt niveau, så kommunerne selv kan bestemme om der er brug for flere voksne i nogle institutioner i stedet for andre.

Hvordan de faktiske normeringer ser ud i dag har været til stor debat. For nyligt sagde mange af landets borgmestre dog nej tak til minimumsnormeringer, hvis de selv skal betale.

Omvendt vil Socialdemokratiet forsøge at lægge sig mest muligt op ad det velfærdsudspil, ’Velfærd først i hele Danmark’, partiet præsenterede for knap fire uger siden i Herlev. Her skrev Socialdemokratiet, at de ville ”holde hånden under velfærden”, men minimumsnormeringer var ikke en del af det.

Først under en debat på TV 2 hen mod valgkampens afslutning sagde partiformand Mette Frederiksen, at hun ikke var ”afskrækket" fra at tale om minimumsnormeringer. Det bliver hun også nødt til i dag, vurderer Peter Lautrup-Larsen.

- For Socialdemokratiet vil udgangspunktet være deres velfærdsudspil, men de er nødt til på en måde at signalere, at de er åbne over for minimumsnormeringer, siger han.

Da V løste topskatteknuden

Peter Lautrup-Larsen mener, at fordi partierne forhandler om et regeringsgrundlag, og ikke en finanslov, kan noget så simpelt som formuleringer blive afgørende for, om der kan landes en aftale.

- Der kommer ikke til at stå, at velfærdsløftet ”under ingen omstændigheder kan være i form af minimumsnormeringer”. For så kan SF og Enhedslisten ikke stemme for, siger Peter Lautrup-Larsen.

Han nævner et eksempel fra regeringsforhandlingerne i 2015: Her skulle Lars Løkke Rasmussen (V) både være imødekommende over for Liberal Alliance, der ville have lettelser af topskatten, og Dansk Folkeparti, der under ingen omstændigheder ønskede det.

Dengang endte det i en formulering, der lød, at regeringen havde ”en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 procentpoint”. Det kunne både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti nikke til, og så kunne Lars Løkke Rasmussen sætte sig i spidsen for en ren Venstre-regering, ligesom Mette Frederiksen ønsker en ren S-regering efter dette valg.

Skriftlige garantier

For Socialdemokratiet kan udfordringen blive, at der fra flere sider er blevet talt om ”skriftlige garantier”. Allerede sidste efterår sagde de Radikales politiske leder, Morten Østergaard, at han krævede en skriftlig garanti for, at Danmark fik en ny ”politisk retning”, for at han kunne støtte Mette Frederiksen.

Inden forhandlingerne begyndte i fredags, krævede Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, også skriftlige indrømmelser fra Mette Frederiksen.

- De store knaster kan blive, hvor mange penge, der skal bruges på børneområdet, og hvordan man sikrer sig, at de bliver brugt rigtigt. Man kan godt give kommunerne to milliarder kroner, men hvis man ikke vil give dem en spændetrøje på ved at sige, hvordan de skal bruge pengene, hvordan sikrer man sig så, at pengene ikke bliver brugt på kulturhuse eller lignende i stedet for daginstitutioner? spørger Peter Lautrup-Larsen.

Omvendt forudser han, at andre områder kan give større udfordringer end velfærden. Særligt udlændingeområdet, hvor blå blok vil kunne tilbyde Mette Frederiksen et alternativt flertal, kan koste hovedbrud SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.