Vragede politikere får løn i to år - her er månedslønnen

16x9
Arkivfoto Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Hver af de politikere, der ikke blev genvalgt til Folketinget, får de næste to år mere end 1,3 millioner.

En række danske politikere fik ikke genvalg ved folketingsvalget. Men de færdige folkevalgte forlader ikke jobbet på Christiansborg tomhændet.

52 ekspolitikere kan fordele 70 millioner kroner mellem sig over de næste to år i såkaldte eftervederlag - en slags aftrædelsesløn.

Det viser en gennemgang af de folketingsmedlemmer, som ikke har fået genvalg eller stopper af andre årsager i denne valgperiode, som Fagbladet 3F har lavet.

De 52 ekspolitikere vil alle modtage en ekstra månedsløn på 56.494 kroner om måneden i to år. Det svarer til, at de i alt får over 1,35 millioner kroner.

- Politikerne har lavet en meget lang opsigelsesperiode til sig selv på to år, når man bliver opsagt af vælgerne. Man kunne mene, at politikerne er lidt for flinke ved sig selv her, siger Roger Buch, der er chefforsker i samfundsvidenskab fra DMJX.

Ikke samme nidkære regler

Hvis en politiker får et nyt arbejde i den periode, de modtager eftervederlaget, skal deres nye løn modregnes.

Men det er ikke altid det, der sker, vurderer Roger Buch:

- Generelt er det sådan, at når politikere laver regler for sig selv, laver de ikke samme nidkære regler, som de gør for resten af Danmark. Der er ofte ingen kontrol af, om reglerne bliver overholdt. Og på den måde skiller politikerne sig ud, for der er ikke mange andre steder i samfundet, hvor man kan få ydelser på denne måde.

Årets folketingsvalg er af kommentatorer blevet beskrevet som et decideret jordskredsvalg, hvor stemmer har vandret mellem partier i stor grad.

Det får konsekvenser, ikke mindst for en række profiler fra borgerlige partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som ikke har fået genvalg.

Usikker branche

- Det er en usikker branche at være politiker. Man står om op morgenen den 5. juni, og først dagen efter ved man, om man har indkomst eller ej, siger Roger Buch.

Han fortæller at en af grundene til den rundhåndede betaling er for at sikre, at andre tør stille op en anden gang.

En af de folkevalgte, der må se sit mandat forsvinde efter valget, er den nu tidligere leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

Men da han - ud over at være medlem af Folketinget - også var udenrigsminister i VLAK-regeringen, modtager han et særligt minister-eftervederlag i 18 måneder.

Det betyder, at han i løbet af de næste to år kan skrabe i alt 2,3 millioner kroner ind i løn fra staten - uden at arbejde.

Også andre afgående LA-ministre får vederlag i millionstørrelsen.

Liberal Alliance har ikke ønsket at kommentere sagen over for Fagbladet 3F.

Se en liste over nogle af de profiler, der ikke opnåede valg, her.

Top ti vælgerlussinger de seneste 100 år

2019: Dansk Folkeparti - minus 12,4 procentpoint

Kristian Thulesen Dahl holder tale ved valgfesten hos Dansk Folkeparti i Snapstinget på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Ved valget i 2019 gik Dansk Folkeparti fra 21,1 procent af stemmerne til 8,7 procent.
Det er kun set værre ved valget i 1918 - en lussing, der lige præcis ikke når med på listen, da det er 101 år siden.

1973: Socialdemokratiet - minus 11,7 procentpoint

Jens Otto Krag (S) og Anker Jørgensen (S) i oktober 1972. Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix
Folketingsvalget i 1973 er kendt som 'jordskredsvalget'. Antallet af partier i Folketinget blev fordoblet, og Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup kom ind.
Alle de gamle partier tabte og Socialdemokratiet mest. Samtidig havde partiet skiftet formand fra Jens Otto Krag til Anker Jørgensen.
Dengang gik Socialdemokratiet fra 37,3 procent til 25,6 procent.

1945: Socialdemokratiet - minus 11,7 procentpoint

Vilhelm Buhl var statsminister for Socialdemokratiet. Foto: John Hartman / Scanpix Denmark
Socialdemokratiet blev ved valget i 1945 straffet for at have lagt ryg til forhandlingspolitikken med den tyske besættelsesmagt.
Statsministerkandidaten for partiet var den lettere farveløse bureaukrat Vilhelm Buhl, hvilket også kan have haft en betydning.
Her gik partiet fra, at 44,5 procent af vælgerne satte krydset ved dem, til at 32,8 procent gjorde det.

1977: Venstre - minus 11,3 procentpoint

Poul Hartling stod i spidsen for Venstre i 1977. Foto: Erik Holmberg / Scanpix Denmark
Ved valget i 1975 havde partiet med statsminister Poul Hartling i spidsen opnået et kanonvalg, men mistede efterfølgende statsministerposten til Socialdemokratiet.
Efterfølgende ville Venstre ikke være med til besparelser på Forsvaret og holdt sig uden for store økonomiske forlig. Og det straffede vælgerne.
Partiet gik fra 23,3 til 12,0 procent af stemmerne.

1920: Radikale Venstre - minus 8,8 procentpoint

Carl Theodor Zahle og Mathilde Zahle ved Folketingsvalget i 1924 - valget efter de radikales vælgerlussing. Foto: Holger Damgaard / Ritzau Scanpix
De radikale havde på det tidspunkt siddet tungt på magten under hele første verdenkrig, hvor Danmark var neutralt, men ramt af importrestriktioner på udenlandske varer.
Restriktioner, som de radikale ikke ville fjerne hurtigt nok efter befolkningens mening. Og så var flere trætte af den radikale statsminister Carl Theodor Zahle.
Partiet gik fra 20,7 procent til 11,9 procent af stemmerne.

2015: Venstre - minus 7,2 procentpoint

Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen fra Venstre. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Venstre tabte valget, men vandt statsministerposten. Lars Løkke Rasmussen stod på det tidspunkt som en skandaleramt spidskandidat i forhold til Venstres hidtidige leder, Anders Fogh Rasmussen.
Ved valget i 2015 gik Venstre fra 26,7 til 19,5 procent af stemmerne.

1935: Venstre - minus 6,9 procentpoint

Forhenværende statsminister Thomas Madsen-Mygdal. Foto: Ukendt / Scanpix Denmark
Valget i 1935 er også kendt som 'Stauning eller kaos'-valget. Venstre var i den periode ved at udvikle sig til et protestparti for landbruget - stærkt presset af den senere nazistisk orienterede protestbevægelse LS, Landbrugernes Sammenslutning.
Det brød befolkningen sig ikke om, og samtidig var Socialdemokratiets Thorvald Stauning nærmest ved at blive en kultperson. Den afgående statsminister fra Venstre, Thomas Madsen-Mygdal, havde ført en hårdhændet liberalistisk nedskæringspolitik og til stadighed lagt sig ud med fagbevægelsen.
Det medvirkede til, at Venstre gik fra at få 24,7 procent til til 17,8 procent af stemmerne.

2001: Socialdemokratiet - minus 6,8 procentpoint

Poul Nyrup Rasmussen stod i 2001 sammen med Socialdemokratiet til en vælgerlussing. Foto: Ulrik Jantzen / Scanpix Nordfoto
Folk syntes ikke, Poul Nyrup Rasmussen havde leveret varen på udlændingeområdet, og socialdemokratiske kernevælgere flygtede til Dansk Folkeparti. Specielt havde han lovet ikke at røre ved efterlønnen – men gjorde det alligevel.
Socialdemokratiet gik fra 35,9 procent til 29,1 procent af stemmerne.

1950: Venstre - minus 6,3 procentpoint

Erik Eriksen (V) blev statsminister i Danmark i 1950. Foto: Børge Lassen / Scanpix Denmark
Venstre tabte i procent, men vandt statsministerposten på et løfte om at ville afskaffe de sidste dele af rationeringerne efter 2. Verdenskrig.
Venstre blev straffet for at ville føre en efter nogens mening uansvarlig økonomisk politik.
Partiet gik fra 27,6 til 21,3 procent af stemmerne.

1998: De Konservative - minus 6,1 procentpoint

Hans Engell mistede sin lederposition i Det Konservative Folkeparti før valget i 1998. Foto: Peter Elmholt / Scanpix Danmark
Ved valget i 1998 var der rod i arvefølgen i Det Konservative Folkeparti. Derudover kørte Hans Engell ind i en betonklods som følge af spirituskørsel. Partiet var nærmest ved at gå i opløsning, og det registrerede vælgerne.
Det Konservative Folkeparti går fra 15 til 8,9 procent af stemmerne.