Se listen: Historisk mange stemmer spildt ved valget

16x9
Stemmespildet ved folketingsvalget var det fjerdestørste siden 1953 (Arkivfoto). Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Tre partier formåede ikke at klare spærregrænsen. Folketingsvalget 2019 har med 153.923 stemmer haft det fjerdestørste stemmespild siden 1953.

Valgnatten bød ikke på fest for alle partier.

Trods flere end 150.000 stemmer formåede Kristendemokraterne, Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs ikke at kravle over spærregrænsen på to procent.

Dermed resulterer Folketingsvalget 2019 i det største stemmespild i flere årtier.

Helt nøjagtigt er 153.923 stemmer - svarende til 4,3 procent af stemmerne - spildt, hvilket gør 2019 til folketingsvalget med det fjerdestørste stemmespild siden 1953.

- Det er rigtig højt, men forklaringen ligger jo blandt andet i, at der har været så mange partier, og særligt at nogen af dem er helt nye, siger Rune Stubager, der er professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Værst siden 1990

Man skal tilbage til 1990 for at finde et større stemmespild.

Ved folketingsvalget i 1990 stemte i alt 167.644 vælgere forgæves, viser tal fra Folketinget.

Det gik især ud over de to venstrefløjspartier Fælles Kurs og det nydannede Enhedslisten, der hver fik over 50.000 stemmer, men ikke kom i Folketinget.

I både 1987 og 1988 var stemmespildet over 100.000, og igen var 'taberen' rød blok. Men i år er det altså flest blå vælgere, der her til morgen må sande, at deres stemme har været spildt.

Flest vestjyder stemte forgæves

I år var det især vestjyderne, der satte deres kryds "forgæves".

Hele 5,4 procent, altså 17.013 personer, stemte på Kristendemokraterne, 5.052 stemte på Stram Kurs, og 1.948 har stemt på Klaus Riskær Pedersen.

Men ifølge Rune Stubager skal vælgerne ikke ærgre sig for meget:

- Det er jo selvfølgelig trist for de vælgere, der har stemt, men det er lidt firkantet at kalde det stemmespild, for de har jo givet udtryk for deres holdning, og stemt på det de ville.

- Godt nok har de ikke fået valgt nogen ind, men sådan er systemet, siger professoren.

"Relativt højt"

Ved folketingsvalg har man bestemt, at partierne mindst skal have to procent af alle stemmer for at få en plads i Folketinget, med mindre man har vundet et kredsmandat.

Hvis ikke man gør det, udløser stemmerne ikke nogen mandater, og det er derfor, man taler om stemmespild.

Rune Stubager understreger, at der ved dette valg kun vil være tale om et "relativt højt" spild.

For Danmark har i forvejen en lav spærregrænse, hvis man sammenligner med lande som Sverige og Norge, der begge har en spærregrænse på fire procent eller Tyskland, hvor det kræver fem procent af stemmerne for et parti at komme over spærregrænsen.

- Systemet forhindrer stemmespild i stort omfang, fordi vi har en lav spærregrænse. Det her er den pris, vi må betale for, at partierne har relativt let adgang til stemmesedlen.

Fem partier på vippen

Kristendemokraterne har tidligere siddet i Folketinget, mens Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen var opstillet for første gang.

Nedenfor er resultaterne:

  • Stram Kurs fik 63.094 stemmer (1,79 procent)
  • Kristendemokraterne fik 61.211 stemmer (1,73 procent)
  • Klaus Riskær Pedersen fik 29.622 stemmer (0,84 procent)

Klaus Riskær Pedersen meddelte allerede onsdag aften, da stemmerne var i gang med at blive talt op, at hans parti ikke fortsætter, mens Stram Kurs-lederen, Rasmus Paludan, erklærede ved partiets valgfest, at han vil fortsætte kampen.

Det samme vil Kristendemokraterne.

Også Nye Borgerlige og Liberal Alliance lå i lang tid og balancerede på vippen, men begge partier kom ind med henholdsvis 2,4 og 2,3 procent af stemmerne.

Foruden stemmerne på Stram Kurs, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen, var der også 2.755 stemmer på løsgængere, der ikke kom ind.

Se de største stemmespild ved folketingsvalgene siden 1953 her.

De største stemmespild fra 1953 - 2019

1971

200.508 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

1990

167.644 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

1988

159.598 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

2019

153.923 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

1987

148.386 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

1968

109.555 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

2005

102.012 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

1964

94.994 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

1981

86.863 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.

1966

86.566 stemmer gik til spilde ved folketingsvalget.