Valg 2019

Mette Frederiksen slår Løkke på personlige stemmer

Den socialdemokratiske formand slår også sin forgænger på det personlige stemmetal.

De endelige stemmetal for Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) er klar.

Socialdemokratiets formand har sikret sig 43.489 peronlige stemmer i Nordjyllands Storkreds, som hun skiftede til i marts 2018. Til sammenligning fik Mette Frederiksen ved sidste valg lidt over 24.000 stemmer.

Hun har tilmed overgået Socialdemokratiets tidligere formand Helle Thorning-Schmidt, der ved valget i 2015 fik 42.412 stemmer.

Lars Løkke Rasmussen, som har været opstillet i Sjællands Storkreds, får også et godt personligt valg med 40.745 stemmer og har ligeledes overgået sit resultat fra 2015.

Mette Frederiksen fører også af alle politikere i antal personlige stemmer. Du kan følge optællingen her.

Største stemmeslugere ved valget 2015:

  • 1) Kristian Thulesen Dahl (DF) - 57.371
  • 2) Helle Thorning-Schmidt (S) - 42.412
  • 3) Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) - 40.425
  • 4) Lars Løkke Rasmussen (V) - 33.393
  • 5) Søren Gade (V) - 28.916

Blandt de store tabere er Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, som har mistet 34.252 personlige stemmer sammenlignet med 2015, hvor han blev valgets suveræne topscorer. Det svarer til en tilbagegang på 60 procent.

Vil du vide, hvem der står til at komme i Folketinget, kan du følge TV 2s overblik over det nye folketing her:

153.923 stemmer - svarende til 4,3 procent af stemmerne - er spildt, hvilket gør 2019 til folketingsvalget med det fjerdestørste stemmespild siden 1953.

Stemmerne er gået til spilde på Kristendemokraterne, Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen, som alle ikke kom over spærregrænsen.