Ingen har fået en vælgerlussing større end DF's i 100 år - her er top 10

Se listen over de seneste 100 års største valglussinger ved folketingsvalg i bunden af artiklen.

Meningsmålingerne har gennem hele 2019 varslet et udfordrende valg for Dansk Folkeparti, men det endte katastrofalt.

Dansk Folkeparti mistede 21 af sine 37 mandater og blev dermed mere end halveret.

Kun 8,7 procent af stemmerne tilfaldt partiet, der ved valget i 2015 fik 21,1 procent af stemmerne.

Det er ikke en lussing, det er en knockout

Noa Redington, politisk kommentator

Det er et valgnederlag, der kun overgås af valget i 1918 - altså helt tilbage til 1. verdenskrig. Dengang gik Venstre fra 62,8 til 29,4 procent af stemmerne.

Ifølge tidligere politisk redaktør på TV 2, Kaare R. Skou, skyldtes tilbagegangen, at kvinderne i 1915 fik stemmeret, og de fravalgte Venstre.

Straffet for fejlslagen strategi

Politisk kommentator Noa Redington kalder også onsdagens valgresultat for et historisk nederlag for Dansk Folkeparti.

- Det er ikke en lussing, det er en knockout. Men det er først og fremmest Kristian Thulesen Dahls nederlag, ikke Dansk Folkepartis, siger han.

Ifølge Noa Redington bliver Dansk Folkeparti straffet for partiformandens lederskab og grundlæggende fejlslagne strategi.

En fremgangsmåde, hvor partiet de seneste fire år ikke har taget ansvar for det borgerlige Danmarks interesser. Derfor har vælgerne været i tvivl om, hvad de egentlig får ved at stemme på Dansk Folkeparti, lyder det.

Og noget tyder på, at det ikke kun er partiets mere omskiftelige ydervælgere, der er skyld i Dansk Folkepartis valgnederlag.

- Vi er inde ved kernevælgerne, der er flygtet. De mennesker med 'guldkort til partiet', der trofast har stemt på dem i mange år, siger den politiske kommentator.

Konservativ spritkørsel

Blandt nyere tids største vælgernedture husker mange måske den valglussing, de konservative fik ved valget i 1998.

Året forinden var partiets daværende leder, Hans Engell, blevet taget i at køre spritkørsel. En køretur, der endte i en betonklods på Lyngbyvejen nord for København.

Hans Engel lige efter mødet, hvor han blev afsat som gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.
Hans Engel lige efter mødet, hvor han blev afsat som gruppeformand for Det Konservative Folkeparti. Foto: Claus Bjørn Larsen / Scanpix Danmark

Ved det efterfølgende valg gik konservative tilbage fra 15 procent af stemmerne til 8,9 procent. Dét dyk giver partiet en placering som nummer ti på listen over de seneste 100 års største valglussinger ved et folketingsvalg.

Men også så sent som ved forrige valg i 2015 fik Venstre et ordentligt rap over hænderne og gik ned fra en stemmeandel på 26,7 procent til 19,5 procent. Den valglussing giver en placering som nummer seks på listen.

De skrappe 70'ere

Vender vi blikket længere tilbage i tiden, blev der også i 1970'erne uddelt gevaldige valglussinger.

Specielt ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973, hvor hele fem nye partier kom ind i Folketinget, og hvor de gamle partier fik tilsvarende klø af vælgerne.

Socialdemokraterne måtte blandt andet afgive mange stemmer til det nyetablerede Fremskridtspartiet med den fremtrædende leder Mogens Glistrup i spidsen. Samtidig havde S skiftet formand fra Jens Otto Krag til Anker Jørgensen.

Mogens Glistrup var ved 'jordskredsvalget' 1973 partileder for Fremskridtspartiet.
Mogens Glistrup var ved 'jordskredsvalget' 1973 partileder for Fremskridtspartiet. Foto: Erik Holmberg / Scanpix Denmark

Alt i alt endte det med et betragteligt vælgerdyk, hvor Socialdemokratiet gik fra 37,3 procent af stemmerne til 25,6 procent.

Senere i 70'erne var det Venstre, der stod for tur. Ved valget i 1975 havde partiet med statsminister Poul Hartling i spidsen ellers opnået et kanonvalg.

Men i de efterfølgende forhandlinger om regeringsmagten mistede Venstre regeringsmagten til Socialdemokraterne. Det skete blandt andet, fordi Poul Hartling fik skyld for at have skabt splittelse i den borgerlige lejr.

Efterfølgende ville Venstre ikke være med til besparelser på Forsvaret og holdt sig uden for store økonomiske forlig. Og det straffede vælgerne.

Venstre fik 12 procent. af stemmerne – en halvering, der giver en fjerdeplads på listen.

Herunder gennemgår tidligere politisk redaktør på TV 2 Kaare R. Skou de ti største vælgerlussinger de seneste 100 år.

Tallene er gravet frem af TV 2 og bygger på folketingsvalg gennem tiden.

Top ti vælgerlussinger de seneste 100 år

2019: Dansk Folkeparti - minus 12,4 procentpoint

Kristian Thulesen Dahl holder tale ved valgfesten hos Dansk Folkeparti i Snapstinget på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Ved valget i 2019 gik Dansk Folkeparti fra 21,1 procent af stemmerne til 8,7 procent.
Det er kun set værre ved valget i 1918 - en lussing, der lige præcis ikke når med på listen, da det er 101 år siden.

1973: Socialdemokratiet - minus 11,7 procentpoint

Jens Otto Krag (S) og Anker Jørgensen (S) i oktober 1972. Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix
Folketingsvalget i 1973 er kendt som 'jordskredsvalget'. Antallet af partier i Folketinget blev fordoblet, og Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup kom ind.
Alle de gamle partier tabte og Socialdemokratiet mest. Samtidig havde partiet skiftet formand fra Jens Otto Krag til Anker Jørgensen.
Dengang gik Socialdemokratiet fra 37,3 procent til 25,6 procent.

1945: Socialdemokratiet - minus 11,7 procentpoint

Vilhelm Buhl var statsminister for Socialdemokratiet. Foto: John Hartman / Scanpix Denmark
Socialdemokratiet blev ved valget i 1945 straffet for at have lagt ryg til forhandlingspolitikken med den tyske besættelsesmagt.
Statsministerkandidaten for partiet var den lettere farveløse bureaukrat Vilhelm Buhl, hvilket også kan have haft en betydning.
Her gik partiet fra, at 44,5 procent af vælgerne satte krydset ved dem, til at 32,8 procent gjorde det.

1977: Venstre - minus 11,3 procentpoint

Poul Hartling stod i spidsen for Venstre i 1977. Foto: Erik Holmberg / Scanpix Denmark
Ved valget i 1975 havde partiet med statsminister Poul Hartling i spidsen opnået et kanonvalg, men mistede efterfølgende statsministerposten til Socialdemokratiet.
Efterfølgende ville Venstre ikke være med til besparelser på Forsvaret og holdt sig uden for store økonomiske forlig. Og det straffede vælgerne.
Partiet gik fra 23,3 til 12,0 procent af stemmerne.

1920: Radikale Venstre - minus 8,8 procentpoint

Carl Theodor Zahle og Mathilde Zahle ved Folketingsvalget i 1924 - valget efter de radikales vælgerlussing. Foto: Holger Damgaard / Ritzau Scanpix
De radikale havde på det tidspunkt siddet tungt på magten under hele første verdenkrig, hvor Danmark var neutralt, men ramt af importrestriktioner på udenlandske varer.
Restriktioner, som de radikale ikke ville fjerne hurtigt nok efter befolkningens mening. Og så var flere trætte af den radikale statsminister Carl Theodor Zahle.
Partiet gik fra 20,7 procent til 11,9 procent af stemmerne.

2015: Venstre - minus 7,2 procentpoint

Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen fra Venstre. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Venstre tabte valget, men vandt statsministerposten. Lars Løkke Rasmussen stod på det tidspunkt som en skandaleramt spidskandidat i forhold til Venstres hidtidige leder, Anders Fogh Rasmussen.
Ved valget i 2015 gik Venstre fra 26,7 til 19,5 procent af stemmerne.

1935: Venstre - minus 6,9 procentpoint

Forhenværende statsminister Thomas Madsen-Mygdal. Foto: Ukendt / Scanpix Denmark
Valget i 1935 er også kendt som 'Stauning eller kaos'-valget. Venstre var i den periode ved at udvikle sig til et protestparti for landbruget - stærkt presset af den senere nazistisk orienterede protestbevægelse LS, Landbrugernes Sammenslutning.
Det brød befolkningen sig ikke om, og samtidig var Socialdemokratiets Thorvald Stauning nærmest ved at blive en kultperson. Den afgående statsminister fra Venstre, Thomas Madsen-Mygdal, havde ført en hårdhændet liberalistisk nedskæringspolitik og til stadighed lagt sig ud med fagbevægelsen.
Det medvirkede til, at Venstre gik fra at få 24,7 procent til til 17,8 procent af stemmerne.

2001: Socialdemokratiet - minus 6,8 procentpoint

Poul Nyrup Rasmussen stod i 2001 sammen med Socialdemokratiet til en vælgerlussing. Foto: Ulrik Jantzen / Scanpix Nordfoto
Folk syntes ikke, Poul Nyrup Rasmussen havde leveret varen på udlændingeområdet, og socialdemokratiske kernevælgere flygtede til Dansk Folkeparti. Specielt havde han lovet ikke at røre ved efterlønnen – men gjorde det alligevel.
Socialdemokratiet gik fra 35,9 procent til 29,1 procent af stemmerne.

1950: Venstre - minus 6,3 procentpoint

Erik Eriksen (V) blev statsminister i Danmark i 1950. Foto: Børge Lassen / Scanpix Denmark
Venstre tabte i procent, men vandt statsministerposten på et løfte om at ville afskaffe de sidste dele af rationeringerne efter 2. Verdenskrig.
Venstre blev straffet for at ville føre en efter nogens mening uansvarlig økonomisk politik.
Partiet gik fra 27,6 til 21,3 procent af stemmerne.

1998: De Konservative - minus 6,1 procentpoint

Hans Engell mistede sin lederposition i Det Konservative Folkeparti før valget i 1998. Foto: Peter Elmholt / Scanpix Danmark
Ved valget i 1998 var der rod i arvefølgen i Det Konservative Folkeparti. Derudover kørte Hans Engell ind i en betonklods som følge af spirituskørsel. Partiet var nærmest ved at gå i opløsning, og det registrerede vælgerne.
Det Konservative Folkeparti går fra 15 til 8,9 procent af stemmerne.