Valgdeltagelsen dykker - danskere blev væk fra stemmeboksen
Sommervejret lokkede mange til stranden, men det er uvist, om det er årsagen til den faldende stemmeprocent.
84,5 procent af de stemmeberettigede danskere har stemt ved onsdagens folketingsvalg.
Det viser de foreløbige tal, efter alle stemmer er talt op.
Tallet er lavere end både valget i 2015, 2011 og 2007, og lige så stort som valgdeltagelsen ved valget i 2005.
Valgstederne åbnede klokken otte, og i løbet af dagen så det ellers længe ud til, at valgdeltagelsen lå noget over seneste valg. Men som dagen skred frem, svandt forskellen ind.
Det kan hænge sammen med, at valgstederne i 2015 først åbnede klokken ni, og at valgdagen dengang var på en almindelig torsdag, mens valget i år falder på grundlovsdag, hvor mange har haft fri fra arbejde og derfor har haft mulighed for at stemme tidligere.
Så høj var valgdeltagelsen sidst
Valget kommer ti dage efter et europaparlamentsvalg med en rekordhøj valgdeltagelse på 66 procent, hvor mange brevstemte. Generelt ligger valgdeltagelsen dog noget højere ved folketingsvalg.
Ved folketingsvalget i 2015 stemte 85,8 procent af de stemmeberettigede. Det var et dyk i forhold til den høje stemmeprocent på 87,7 ved valget i 2011.
Den højeste valgdeltagelse ved et folketingsvalg nogensinde var i 1943, hvor stemmeprocenten endte på 89,5.
Hvem er inde? Få løbende overblikket over det nye folketing her:
Færre brevstemmer
Ifølge Ritzaus stikprøver har lidt færre brevstemt i forhold til valget i 2015.
Det er et overraskende brud på tendensen, hvor andelen af brevstemmer har været stigende på landsplan siden 2005.
- Umiddelbart troede jeg, at tallet ville stige. Vi så store stigninger ved europaparlamentsvalget og hørte om mange, der havde været nede og brevstemme til begge valg på samme tid, siger valgforsker Kasper Møller Hansen til Ritzau.