Socialdemokratiet går hverken frem eller tilbage, viser prognose

Mette Frederiksens parti står til at blive Danmarks største parti med stort set samme mandattal som ved sidste valg.

Der var ikke decideret jubel ved den socialdemokratiske valgfest, da de første exitpolls kom tidligere onsdag aften.

Partiet stod nemlig ikke til en decideret fremgang, men derimod stort set det samme som ved valg i 2015.

TV 2s seneste prognose viser, at Socialdemokratiet står til at få 26,6 procent af stemmerne svarende til 48 mandater.

Ved forrige valg fik partiet 47 mandater.

TV 2s prognose bygger på optalte stemmer samt data fra vores exitpoll. Prognosen er forbundet med en vis usikkerhed og kan ændre sig frem mod det endelige valgresultat.

På nedenstående link kan du følge med i de foreløbige resultater:

Her kan du desuden se, hvilke kandidater, der forventes at blive valgt ind: