Seks ting, der er værd at bemærke fra valgkampens sidste debat

Løkke kan godt forklare sig, men det hjælper ikke, siger Søs Marie Serup.

Den absolut sidste debat inden folketingsvalget gjorde os meget klogere på partilederne og deres politik, mener politisk kommentator Søs Marie Serup.

Her er seks ting, hun især bemærkede:

Søs Marie Serup.
Søs Marie Serup. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Løkke kan godt forklare sig, men det hjælper ikke

- Man må ikke glemme: Løkkes seneste position med en regering hen over midten er tvunget af nødvendighed. Det borgerlige flertal er smuldret væk. Og Løkke kan godt læse i meningsmålingerne, at alt ser ud til, at han torsdag eller måske fredag ikke længere har serveretten i dansk politik.

- Under tirsdagens debat kunne vi se, at Løkke godt kan forklare sin nye position – om end den er noget usædvanlig. Men forklaringen får slet ikke tid nok til at sætte sig i den brede befolkning. Hvis Løkke havde indtaget denne position en uge før valgdagen, så havde det hele måske nok set anderledes ud for ham. Men aftenen før? Det er for sent og for desperat.

Rød blok satser på tiden efter valget

- Mette Frederiksen kørte debatten sikkert hjem. Hun skulle ikke risikere noget, tog ingen chancer - og hvorfor skulle hun da også det? Jo mere hun stikker næsen frem, jo mere skyder de på hende.

- Rød blok var samlet set til den noget passive side i aften. De holdt tilbage med de interne angreb hele vejen igennem den næsten to timer lange debat. Det er, som om at de alle godt ved, at alvorens tid er på vej. De ved, at de skal igennem nogle hårde forhandlinger – og samtidig huske at forblive venner undervejs. Så de satsede intet i aften. Og det er nok klogt set.

Pape og Samuelsen er bedre, når de er frie

- Det er bemærkelsesværdigt, at på en aften, hvor nedsmeltningen i blå blok nåede helt nye højder, så var det faktisk den bedste aften under valgkampen for Anders Samuelsen, Liberal Alliance, og Søren Pape, Det Konservative Folkeparti: De kom begge igennem med mange skarpe og borgerlige liberale synspunkter. Man forstod dem.

- Måske skete det netop på baggrund af, at Løkke - ham, der skulle være chef for det hele - for tredje gang i denne valgkamp skiftede prioritering. De var sat fri. Og det klædte dem gevaldigt. Den frihed fik de fuld gavn af.

Vermund fik sin bedste aften

- Pernille Vermund havde sin klart bedste aften. Mens Kristian Thulesen Dahl talte om, at man jo ikke skal have alt for store forandringer, og Rasmus Paludan maler alting sort, så fandt hun et sted og en måde, hvor hun kunne forklare sin udlændingepolitik på en optimistisk måde.

Løkke beder Vermund om ikke at råbe af ham i en ophedet diskussion i aftenens debat

- Og så havde hun aftenens bedste sætning, da hun i sin afslutning sagde: ”Jeg plejer at sige, at hvis man stemmer, som man plejer, så får man den politik, man plejer, men i aften må man sige, at hvis man stemmer, som man plejer, så får man mere af Østergaard”. Det var godt set og en god måde at forklare de radikales nye position efter Løkkes udmelding.

Thulesen vågnede for sent

- I de sidste minutter angreb Kristian Thulesen Dahl endelig, endelig, endelig Mette Frederiksen hårdt på udlændingepolitikken. Man kan ikke andet end at tænke: Hvis han nu havde gjort det fra begyndelsen, så havde det hele set meget anderledes ud for Dansk Folkeparti, der er hårdt presset i meningsmålingerne. Thulesen var tvunget til i stedet at tale til basen og skælde ud på klimahykleri og den slags. Han burde have afkrævet Mette Frederiksen svar for lang tid siden.

Dansk Folkeparti mener ikke, at Socialdemokratiet kan leve op til dets løfter på udlændingeområdet.

Vi mangler stadig konkrete svar på klimadebatten

- Partilederne var meget indignerede, og der var stor energi om klimadebatten i aftes, men debatten er ved at være slidt: Positionerne er de samme, og de er efterhånden kendte af danskerne. Men vi mangler svar. Og denne aften gjorde det ikke bedre. På mange måder er det med til at gøre dette tema frustrerende for mange vælgere. Mange er enige i, at det er vigtigt, vigtigt, vigtigt, men det er svært at gennemskue, hvad det præcist er, partierne rent faktisk vil.