Prognose: Fem partier tæt på spærregrænsen

16x9
Uffe Elbæk taler til valgfesten hos Alternativet i Cirkusbygningen i København. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

En ny prognose for valgresultatet viser, at fem partier ligger meget tæt på spærregrænsen.

Fem partier kæmper i aften om at få nok stemmer til at nå over spærregrænsen på 2 procent.

Partierne Alternativet, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, står ifølge TV 2s prognose til at få fem mandater, mens Kristendemokraterne står til fire.

Også Stram Kurs er meget tæt på grænsen, men står til 1,8 procent af stemmerne.

Sådan står de fem partier i TV 2s prognose:

Alternativet: 2,9 procent

Liberal Alliance: 2,7 procent

Nye Borgerlige: 2,6 procent

Kristendemokraterne: 2,2 procent

Stram Kurs: 1,8 procent

TV 2s prognose bygger på optalte stemmer samt data fra vores exitpoll. Prognosen er forbundet med en vis usikkerhed og kan ændre sig frem mod det endelige valgresultat.