Nye regler gør op med tvunget alfabetisk opstilling på stemmesedlen
Nu kan partier, der opstiller sideordnet, selv vælge rækkefølgen af kandidater. Før skulle de stå alfabetisk.
Når folketingsvalget er overstået, og mandaterne er fordelt på partierne, skal der sættes navne på de nye folketingsmedlemmer. Det sker torsdag, når de personlige stemmer tælles.
Der skal vælges 175 folketingsmedlemmer blandt 900 kandidater, og dertil kommer yderligere fire mandater i Grønland og på Færøerne.
Her kan du læse om, hvordan man kan opstille kandidater, og hvad de 13 partier har valgt at gøre.
- Et parti kan opstille sine kandidater sideordnet eller kredsvis. Sidstnævnte kan kombineres med partiliste, som Enhedslisten benytter sig af.
- Ved sideordnet opstilling opstiller partiet flere kandidater i hver opstillingskreds (dog ikke nødvendigvis i alle). Det er som hovedregel de personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.
- Ved kredsvis opstilling opstiller partiet én kandidat i hver opstillingskreds. Og samtlige partistemmer i en opstillingskreds tilfalder partiets kandidat i kredsen. En kandidat kan være opstillet i én, flere eller alle opstillingskredse i storkredsen. Her spiller de personlige stemmer som hovedregel ingen rolle.
Teoretisk vil en kandidat kunne "sprænge" partilisten, hvis vedkommende får tilstrækkeligt med personlige stemmer, men det er meget vanskeligt.
Ny mulighed for partierne
Når der er sideordnet opstilling, er de personlige stemmer altså næsten helt afgørende. Valgmatematik kan dog betyde, at en kandidat får tildelt flere partistemmer og derfor bliver valgt på bekostning af en partifælle, der har fået flere personlige stemmer.
Den situation er det nu muligt at undgå for første gang ved et folketingsvalg, hvis man opstiller sideordnet.
- Valgloven blev ændret i 2017, så partierne kan beslutte, at partistemmer ikke længere skal indgå i regnestykket. Det er altså kun de "rene" personlige stemmetal, der afgør, hvem der vælges. Det kaldes "valg alene på personlige stemmer".
- En anden ændring er, at partierne ved sideordnet opstilling nu kan prioritere rækkefølgen af kandidaterne. De behøver ikke længere stå i alfabetisk rækkefølge.
Det er stadig de personlige stemmer, der er afgørende, men ved at prioritere rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen kan partiet fortælle vælgerne, hvem partiet helst ser valgt. Det kaldes "prioriteret sideordnet opstilling".
Rækkefølgen af kandidater må gerne være forskellig i de enkelte opstillingskredse i storkredsen. Der er 92 opstillingskredse fordelt på 10 storkredse.
Her oplistes i korte træk, hvilken opstillingsform de enkelte partier har valgt: