Valg 2019

Flere små partier har kurs mod Folketinget - mandaterne kan sikres på tre måder

Kristendemokraterne og Stram Kurs står til mindre end to procent af stemmerne, men kan komme i Folketinget.

Selv hvis Kristendemokraterne og Stram Kurs efter onsdagens valg ikke er nået over spærregrænsen, ligger begge partier alligevel lunt i svinget til at blive valgt ind i Folketinget.

Det viser en prognose, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Partierne står nemlig til at få et kredsmandat i henholdsvis Vestjyllands og Sjællands Storkreds. Dermed vil begge partier også komme med i fordelingen af tillægsmandater.

- Lidt på samme måde, som Kristendemokraterne også kan opnå et kredsmandat, selvom de kun står til 1,6 procent, så tyder meget på, at Rasmus Paludan også har den redningslinje.

- Kommer partiet under spærregrænsen, står han så stærkt i Sjællands Storkreds, at det kan give et kredsmandat, siger Kasper Møller Hansen til Altinget.

Der er tre måder, et parti kan blive valgt til Folketinget på:

  • Enten skal det have så mange stemmer i en storkreds, at det giver ret til et såkaldt kredsmandat. Dem er der 135 af, som er fordelt på de ti storkredse, og som sikrer, at alle egne af lande bliver repræsenteret.
  • Alternativt skal det opnå mindst to procent af stemmerne på landsplan. Det er det, der kaldes at komme over spærregrænsen. Hvis det sker, får partiet mindst fire af de 40 såkaldte tillægsmandater.
  • Tillægsmandaterne fordeles efter kredsmandaterne, således at den samlede fordeling af mandater svarer bedst muligt til fordelingen af stemmer på landsplan.
  • Endelig kan et parti komme i Folketinget ved i to af tre landsdele (Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland) at opnå mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat.

Kredsmandaterne sørger for den geografiske repræsentation i Folketinget, mens tillægsmandaterne sikrer, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer til i hele landet.

Arendt kan komme ind på tillægsmandat

Ifølge prognosen står Kristendemokraterne til at få 1,6 procent af stemmerne på landsplan. Et stærkt valg i Vestjylland kan skubbe partiet i Folketinget alligevel.

Partiet ser nemlig ud til at få 20.742 stemmer i storkredsen, og det er nok til at få et kredsmandat, der i Vestjyllands Storkreds kræver cirka 18.000 stemmer.

Mandatet vil med al sandsynlighed gå til Kristian Andersen (KD), der er opstillet i Ringkøbing, hvor Kristendemokraterne forventes at hente flertallet af de krævede stemmer.

Han tillægger selv den mulighed en stor sandsynlighed på baggrund af de målinger, der har været op til valget.

- Men som jeg har sagt hele vejen igennem: Meningsmålinger er én ting. Nu skal krydserne sættes, og det bliver jo så det afgørende i dag, siger Kristian Andersen til TV 2.

Netop i håbet om at få et vestjysk kredsmandat planlagde Kristendemokraterne i begyndelse af valgkampen at sende Kristian Andersen i stedet for landsformand Stig Grenov til de sidste partilederrunder på tv.

Det ville DR og TV 2 dog ikke gå med til. I sidste ende blev det en helt tredje, næstformand Isabella Arendt, der stillede op til debatterne, fordi Stig Grenov bad om orlov på grund af stresssymptomer.

I det tilfælde, at Kristendemokraterne får et kredsmandat i Vestjylland, ser Isabella Arendt ud til at komme ind i Folketinget på et af de tillægsmandater, som kredsmandatet åbner for.

Paludan står stærkt på Sjælland

Stram Kurs balancerer i flere målinger omkring spærregrænsen. Men selv hvis partiet ikke kravler over de krævede 2,0 procent af stemmerne på landsplan, har Rasmus Paludan en anden mulighed for at komme i Folketinget.

Stram Kurs står nemlig særligt stærkt i Sjællands Storkreds, hvor Paludan er opstillet.

Tallene tyder ifølge Altinget på, at han har en god chance for at få et kredsmandat her. Det kan dermed åbne op for, at partiet også får del i tillægsmandaterne.